Det er saa smaat begyndt at blive hverdag - med det ment at jeg er begyndt at foele mig hjemme. Den foerste uge i UB og her i Khovd blev mine sanser i den grad udfordret, der var saa mange nye og fremmede lyde, lugte, syn og smage. Nu er det hele stille og roligt begyndt at blive normalt (jeg hader det ord, men) for mig. Jeg kaemper til stadighed med den obligatoriske maelke-te, den gennemgaende smag af gammelt faar og de umaadeligt store stykker fedt og brusk paa koedet - det med at sidde og gnave i knogle eller spise et helt stykke fedt, det bliver kun den dag jeg sidder i en geer med nogle gamle normader i dell og deler et faar!

Der skal heller ikke herske tvivl om at jeg bor i et u-land nu. Det er blevet hverdag at der ikke er vand i vandhanen (og at det skal koges inden det drikkes - selv mongolerne koger det) og da slet ikke varmt, det er en sjaeldenhed (hvis du syntes jeg gik for lidt i bad foer mor, skal du overse den naeste linje!!) saa der er blevet reduceret staerkt i antal bade, stroemmen gaar ogsaa jaevnligt og det er gerne HELE byen der moerklaegges op til flere gange om dagen, det er ogsaa lidt af en jagt paa mad, hvis man oensker bare en lille smule varieret kost. Anne og jeg har ekspeditioner til det lokale markede et par gange om ugen og vi har efterhaanden fundet frem til de steder man skal lede og de mennesker man skal soege efter og saa haabe og oenske at de har tomater, agurk eller aebler. Ellers staar den mest paa koed, lyst broed, nudler, ris, kartofler, kaal og guleroeder. Koedet er selvfoelgelig essentielt morgen, middag og aften - andet kan ikke komme paa tale. Gutterne er glade for at have mig til bords, for jeg efterlader alt det gode (fedteladen) til dem. Men faktisk er det super hyggeligt at tulle rundt paa markedet - der er egentlig to; et for foedevare og et lige ved siden af med ting, men det har kun aabent engang imellem. Det er noget af en labyrint, foerst og fremmest fordi alt er saa smaat og taetpakket og fyldt med mennesker men ogsaa fordi de fleste boder saelger det samme saa for mig er det hele ens. I mad labyrinten findes baade groentsagsparadiset og koedhelvede. Det er virkelig ikke for sarte sjaele at besoege koedhallen - men man er noedt til det hvis man vil have fat i lidt groentsager da de holder til i den ene ende. Men, koedet, foedevarestyrelsen ville lukke stedet med det samme. Der er intet der hedder hygiejne og koedet ligger bare fremme paa borde, imens saelgerne bruger det som bord i stedet baade som spisebord og punge og penge bliver flittigt klasket oven i. Naar man koeber noget bliver det ogsaa bare smaekket ned i en lille pose og saa kan man fint gaa hjem med 3kilo oksedoed svingene og svinene i armene. Forleden havde jeg mig en hyggelig aften i koekkenet - der skulle jo ske noget med de her 3kg doed som vi havde faaet anskaffet os, saa Anne og jeg ville lave lidt dansk inspireret mad; kartoffelmos, frikadeller og gulerodssalat (med aebler, rosiner OG limesaft koncentrat til at erstatte citronen, det var vores bedste alternativ). Jeg indtog tjansen som koedmester, sikke et syn det maa have vaeret med mig, en kniv og et udefinerbart stykke doed ko. Jeg fik hakket fedtet fra og skaaret stykket ud i mindre dele passende til koedhakkeren. Man er virkelig noedt til at koebe sig et nogenlunde stykke koed og saa selv skaere det ud og hakke det, for hvis man koeber det faerdig hakkede fra bordene er halvdelen af det fedt de lige har listet ind i bunken og jeg tror ogsaa der er stoerre sandsynlighed for at koedet er bare en smule frisk naar man koeber det i stykker. Dog var vores koedhakker ufattelig klam da jeg fandt den inde baggest i koekkenskabet - jeg vil ikke engang taenke paa hvor laenge den har ligget fyldt med koed der inde i skabet, sikke en stank!! Saa hele eftermiddagen gik med at faa skilt den ad, kogt den i en ordenlig omgang saebe og saa faa Baba til at skrubbe (man skal udnytte sit mandfolk engang imellem). Aldrig har jeg gjort saa meget for et laes frikadeller. Jeg foelte mig virkelig som en gammel kogekone - men resultatet var det hele vaerd og lidt fedt at gaa fra koedklumpen paa markedet til koedklumpen paa bordet. For lige at afrunde mine lange fortaellinger om koed, saa kigger jeg altsaa til stadighed lige en ekstra gang naar der kommer en person bil koerende forbi med bagagesmaekken aaben og fyldt op til randen med en kaempe frossen roed klump koed spaendt fast med snor - eller naar koerne med deres store horn bare gaar loest rundt i gaderne.

I sidste uge havde vi besoeg af en af Baba og Annes faelles venner Oigil, der er arbejder i en mine cirka 200 kilometer herfra. Der er en aaben mine og han er ikke minearbejder, men sidder paa kontor. Han arbejder 4 uger ude og saa har han 2 uger hjemme i UB. Han havde lige en dag her i Khovd inden flyet lettede til UB og den brugte han saa her i lejligheden med at hjaelpe os med diverse praktiske goeremaal - alting bliver meget lettere i selskab med folk der snakker baade mongolsk og engelsk, ellers er man godt nok haemmet. Han vente dog hurtigt tilbage den foelgende dag, da flyet var forsinket. Pga snevejr kunne flyet ikke lande, saa det var vendt om i luften og floejet tilbage til UB og ville saa komme tilbage naeste dag! - hvilket det da ogsaa gjorde. men vi fik selskab endnu en dag. Og selvom det var torsdag og dermed alkoholfri dag (som i at butikkerne ikke maa saelge alkohol) i denne aimag, saa lykkedes det alligevel gutterne at fremskaffe en kasse oel (her er det naesten kun muligt at koebe halv liters flasker) og vi holdte en lille torsdagshygger og fejrede snevejret.

I denne uge afholder vi saa det foerste af vores i alt fire kurser. Vi har lidt en del under mangel paa tid og penge problemer, saa Baba, Urangoo, Doloo og vores 4 hjaelpere her fra Khovd har staaet for den praktiske udfoerelse af kurset og Anne og jeg har siddet i baggrunden og grublet i penge. Det har vaeret lidt trist, frustrende og haardt, og vi er lidt blevet sat i en situation der ikke har vaeret saa rar - men som alt andet i dette land har vi nu fundet loesninger og der er lys for enden. Pengene er nu kommet fra DK paa vores kontoer, vi har fundet loesninger til at faa dem ud af banken - det er ikke lige nemt med de der VISA kort og saa har jeg faaet en mongolsk bankkonto (nu er jeg naesten saa taet paa som muligt for at vaere en uofficel mongol - jeg mangler bare lige sproget) hvilket forhaabentlig ogsaa kommer til at hjaelpe lidt paa det. I gaar aftes, var vi i en af de lokale idraetshalle for at faa roert os lidt og dum som jeg er, og som boldidiot, kastede jeg mig selvfoelgelig ud i at spille volley med 16 idraetslaerere - hvilket jeg kun kan fraraade paa det kraftigste. De var helt vilde og der var meget langt til volley med Bo og Bjarne i gymnasiet (selvom de nu ogsaa gav den fuld skrue)! Men ja, jeg var til stor underholdning paa den bane, det goer jeg godt nok aldrig igen. Jeg blev bare for overmodig, fordi jeg havde siddet og snakket med en af deltagerne der havde den idee at "All foreigners are very good at sports, right?" - saa der fik jeg lige spoleret hendes ellers saa fine idee. Ellers hygger jeg mig bare, laerer lidt mongolske gloser og synger sange med en af de spejdere der hjaelper til med traeningen, hendes navn er Azaa og hun har ihaerdigt proevet at laere mig en mongolsk boernesang, men det lykkes mig simpelthen ikke at huske ordene og de andre bliver langsomt sindssyge af det - tilgengaeld har jeg laert hende foerste vers af 'Se den lille kattekilling', hvilken hun er overraskende god til at huske (mon det er mine skills som musiklaerer eller hendes hukommelse), den er dog blevet lidt barsk da kattekilling er blevet til cat killing. Der er ogsaa to af laerene der kan en smule engelsk og i gaar fik jeg snakket rigtig meget med den ene, det var rigtig interessant at hoere om livet i en sum og fordi hun er UB-pige - igen det her med byen og landet, det er simpelthen saa spaendende. Nok ogsaa fordi jeg havde haft en eller anden forestilling om at der ville troppe en flok bonderoeve op til vores kursus, men i stedet kom der maend i habitter og smaekre damer, de er i hvert fald langt mere stilede end hvad jeg ellers har set..Maaske har de bare fundet deres fineste toej frem fordi de skulle ind til byen, hvem ved.

De naeste 3uger, kommer til at gaa med at rejse rundt. Det bliver saa fedt!! Jeg glaeder mig virkelig til at komme ud og opleve, godt nok er der ogsaa utrolig meget arbejde, men tror vi kommer meget godt overens med baade at opleve og faa arbejdet. Vi splitter os op, saa i naeste uge tager Urangoo og jeg til Uvs, den aimag der ligger nord herfra og Baba og Anne tager til Gobi Altai i syd. Her skal vi have planlagt, involveret nogle af spejderne og fundet deltagere, saa vi kan afholde to kurser i januar. De to sidste uger inden juleferien tager vi tilbage til Khovd og saa tager Baba og jeg ud til to forsekellige sums og Anne og Urangoo til to andre, for at besoege deltagerne fra det foerste kursus her. Vi skal have fuldt op paa dem efter de er kommet hjem og afholde forskellige worksshops, baade for at sikre os at de faar foert deres nye ideer ud i verden og for at faa aktiveret eventuelt interesserede folk der ikke har vaeret en del af vores kursus. Generelt bare give en hjaelpende haand og eventuel noedvendige stoette for at faa spejderarbejdet op og koere og samlet boernene og faa skabt nogle faellesskaber og aktiviteter.

Det var alt for nu! Mange tanker til jer alle.

Kaerligst Thea

Ps. Ville i ikke ogsaa kigge en ekstra gang hvis i fik stukket tre stykker tyggegummi haanden i stedet for byttepenge i butikken?? Velkommen til - hvis der ikke lige er de rigtige byttepenge, skal man jo ikke snydes og faar noget tilsvarende i vaerdi.