Saa laa man her bag i en bil og puttede i en ordentlig bunke skind (fra udefinerbare doede dyr), med kasak far ved min ene side og en fuldkommen klar og fantasitsk stjernehimmel til den anden. Der er ikke noget att sige til at jeg har et konstant smil paa laeben. Jeg har svaert ved at beskkrive med ord hvor heldig og lykkelig jeg er for at have faaet muligheden for denne fuldkommmen vilde oplevelse. Ikke en dag er ens og man kan aldrig vide hvad dagen i morgen har at byde paa, da planer og tid er til for at blive brudt og glemt i dette land. Det var for eksempel meningen at Urangoo og jeg skulle havde vaeret paa vej til Uvs i dga, men paa grund af fuldkommen vildt sne og frost vejr var der ingen chauffoerer der fandt det forsvarligt at koere dertil, saa nu sidder vi en bil paa vej til Bayan Olgii.

Det var meningen vi skulle havde vaeret afsted klokken et, troede vi, men der blev vi bare samlet op af vores koeretoej, et gammel groent vrag af et russer-rugbroed, der var halvt fyldt op med dyreskind. Vi koerte lidt rundt i Khovd og fik samlet hele banden sammen som nu er med paa vej tilkazak provinsen Bayan Oligii. Udover Urrangoo og mig, er der kazak far, to kazak maend , et aegtepar paa forsaedet og chauffoeren. Kazak far og jeg sidder som sagt i bunken med skind - hvilket slet ikke er en daarlig ting, baade de og ham giver en masse varme og er gode aftagere for alt bumleriet. Turen tager i alt seks timer og vi har lige holdt pit stop halvvejs efter tre. Efter at have koert uafbrudt i tre timer og ikke set nogen form for tegn paa liv overhovedet, dukkede der selvfoelgelig et lille hus op midt mellem bjergene.Her gik vi ind for at faaos vores aftenensmaaltid og lige faa lidt varme inden anden etape.

Det er nok min mest autentiske oplevelse til dato. Indnenfor var en oven placeret i midten af rummet og hele vejen rundt i kanten smaa senge (till chauffoerene paa deres oftest meget lange rejser) og saa to borde med stole omkring, derudover et lille koekken og dertil hoerende rum hvor parret der driver stedet bor. Urangoo og jeg hev en baenk hen til ovnen og fik varmet os lidt, imens de andre satte sig om et bord. Vi fik os den obligatoriske maelkete og snakket lidt kazak/russisk/mongolsk/engelsk. Apropo den maelkete saa er det ikke andet end vand, maelk og salt. Det er kun en uge siden, at jeg smagte det for foerste gang - hvilket er lidt vildt taget i betragtning at jeg har tilbragt utrolig meget tid i Mongoliet i aar. Ikke desto mindre har jeg besluttet mig for at alt skal proeves foer jeg takker nej og afskaerer mig fra det.. For en uge siden kunne jeg ikke fordrage det og kunne knap faa det ned, men jeg kan virkelig ikke lide at sige nej og vaere paa tvaers i dette land, da alle er saa ydmyg, velkomne og aabenhjertede over for mig, saa jeg har kloet paa og drukket det alligevel (og koerer den samme stil hva angaar koed), hvilket har resulteret i at jeg nu nyder at drikke det. Vi fik bestilt os noget turvan, der er en aegte mongolsk ret med hjemmelavede nudler, koed, kartofler og guleroedder, det lyder umiddelbart llidt kedeligt og uinspirerende, hvilket det ogsaa sagtens kan vaere, men hvis man kan finde ud at lave det rigtigt saa er det huimmelsk og det var denne portion - mums! Men saadan er det vel nu engang med alt mad. Efter maaltidet var det tid til at tage videre, men indenafgang blev jeg lige hevet en tur ud i koekkenet, hvor chauffoeren havde hevet vodkaen frem fra inderlommen , han ville meget gerne skaenke mig en skaal (jeg var meget fristet til at skrive taar, men det er ikke rigtig passende, da det ikke rigtig er en taar du faar stukket i haanden, men en hel skaal),. Vodkaen skulle jeg have af baade skik og som deres symbol paa taknemlighed, men ogsaa fordi han var helt oppe at koere over hvor meget jeg mindede om hans datter - igen ige igen fik jeg at vide at jeg var en smuk ung russisk pige - Urangoo maatte jo saa forklare at jeg ikke var russisk og at det mest eksotiske udover min danskhed var at min oldemor er fra Oestrig. Men vodka skulle der alligevel til og det bliver godt at sove paa. Derpaa koekkenbordet fik jeg da ogsaa lige hilst paa det lille lam jeg lige havde fortaeret laaret af, det laa med maven op af - bare rolig, hoved, involde, kklove og pels var fjernet, saa det var egentlig bare et stykke koed med ben.

Nu er vi saa paa vej igen. Der er ingen lys i denne bil, saa alle er faldet til ro.Jeg skulle egentlig bare have lidt stroem paa min musikafspiller og saa vil jeg ellers falde tilbage i skindene, smide lidt leaekker muisik i oeregangene og saa nyde den smukke klare stjernehimmel!