I dag er vi ankommet til træ top huset i Khao sok.
Jeg, anne, sidder på terrassen i stearinlysets skær, kl er 20, der er massive tropelyde, særlig en jeg tænker må være en frø eller et insekt. Det er ikke cikader. Den her dag har ikke været sjov. I nat vågnede nanna med høj feber hovedpine nakke-ryg smerter og klagede over at hun ikke kunne bevæge sig.
Der var ikke fokus for feberen, og jeg synes ikke, det var rigtigt sjovt. Nanna synes, jeg var mærkelig, da jeg lyste på hende for at se efter petekkier. Der var ingen, og efter lidt panodil blev hun bedre. Om morgenen kom kvalmen og Anders vågnede med de samme symptomer. De var rigtig skidt-Mads begge to. Afsted måtte vi med check ud kl 10 forventet køretur i 4 timer.
Det er de sejeste unger ud at kaste op, uden at kny også afsted igen. Desværre var chaufføren langt fra en sti-finder. Han kørte helt forkert drejede til højre i stedet for til venstre og var meget meget længe om at opdage det. Som en ægte thai kunne han absolut ikke lide at tale om noget, der ikke var godt, så spørgsmål, blev afværget talt uden om, han spurgte f.eks vil i have noget at spise. Nej .... Vi tog den med ro, for vi har hørt, at jo mere man hidser sig op, jo mere tager afstand fra en og ignorerer det man siger.
Vi vil vide om han kunne finde vej, der var hele tiden ca 10 km han ringede til stedet utallige gange, og de forsøgte at guide ham, men det var noget af en opgave, de sagde, han ikke forstod, hvad de sagde. Vi troede kun, det var engelsk han Ikke forstod, men åbenbart også thai.
Mere end en time ekstra med to syge trætte børn og bange forældre var ikke lige, hvad vi manglede. Vi kunne ikke bidrage med noget for langt hovedparten af skiltene var kun på thai. Det var slet ikke noget, vi kan lide,Torben sagde tidligt, jeg har en fornemmelse af, at vi kører i den forkerte retning, vi skulle nok have reageret på den fornemmelse. Når man sidder der midt i det hele, kan tanken komme, hvad er det vi laver, for hvis skyld gør vi det her, så kan det føles som om man er verdens ondeste forældre, der slæber de stakkels podder med ud i verden uden omtanke for deres ve og vel. Men når man ankommer glemmes det hurtigt igen. Vi plejer at trøste hinanden med, hvad der kommer let går let,og hvad der kommer svært går svært. Vi skal nok huske den dag, og om nogle år kan den historie måske blive sjov.
Der er bedring på vej med anders og nanna, de holder nu noget mad i sig. Så vi håber på bedring i morgen.
Her er enestående, personalet er så søde her, der er stille, en gynge på terrassen egern firben fugle og flagermus overalt omkring os da mørket faldt på.
Aftensmaden bliver bragt til døren uden ekstra betaling. Da al strøm gik, kom de med stearinlys, Torben spurgte sker det tit, hvortil der prompte blev svaret ja, og det er helt helt rigtigt.
Vi skulle have været på heldagstur i morgen, men den har vi aflyst, vi må vist hellere passe på hinanden, heroppe i trækronerne.
Igår mødte nanna en pige på 7 år, der hed. Josefine. Hun var enebarn og var med sine forældre på tur. Nanna og hende klikkede så godt, de talte og talte grinede,svømmende,hoppede i bølger,sprang mærkelige spring med lange tilløb ned i swimmingpoolen, var til happy hour og fik iskaffe, som de drak siddende i poolen på Barstole. Tidligere på dagen måtte vi hurtigt ud af vandet, da der pludselig var en varan på ca 1 m, der også ville svømme, det var stor spænding, da thaierne fik pirket til den med en pind, så den sprang op.
Så fandt vi lige en anden pool at bade i.
Nanna lærte Josefine at springe fra kanten, hvilket hun aldrig havde turdet før, og at løbe ud i bølgerne. Det var fantastisk at se, hvordan nanna guidede Josefine med gradvis eksponering til at turde være med. Det kunne en voksen aldrig have gjort. De to skulle have svømmet sammen til morgen, men nanna var jo syg, hun talte meget om alt det, hun ikke kunne næste dag, mens hun havde feber om natten. Kæmpe øv.
Vi tog med hendes familie ind til saladan med tuk tuk for at spise i går aftes. Vi hyggede os dejligt, men havde den mest bizarre restaurant oplevelse, jeg bad om at regningen skulle deles i to, hvis udløste store problemer, vores mad kom helt ujævnt, min mad blev glemt og de talte kun om family one and family two.
Det vil jeg aldrig mere bede om.
Jeg tror, det var her, ungerne blev syge. Bagefter shoppede vi, Anders og jeg fortsatte noget tid efter Torben og nanna var taget hjem. Dejligt at have ham med, selvom det var i sidste øjeblik. Fornemmelsen af at have flokken samlet er så dejlig.
Nanna og jeg har været til massage og pedicure og manicure sammen. Vi startede med massage nanna fik 30 min hvorefter hun selv fik aftalt hvorledes hendes negle skulle laves. Imens fik jeg endnu 30 min massage. Da jeg kom ned til hende, blev jeg helt overvældet over alle de muligheder og valgte derfor at efterligne hendes tå negle. Hun fik lavet de fineste blomster på sine pink fingernegle og fik flettet håret så smukt. Imens var Torben og Anders på udforskning til nogle klipper,hvor de snorklede. De kom hen til os, og Torben fik fod og rygmassage. Anders fandt et bord ved siden af på en restaurant i sandet. Så det var total luksus.
Vi har spist et par gange på en restaurant, som hedder hans, og hvor der er ansat ladyboys, ingen af delene vidste vi den første gang, men de lavede super mad og det gik meget hurtigt. Så tog vi det andet med i købet. Det har ført nogle snakke med sig.... Som nanna siger min mor siger jeg må vide alt, og det har hun jo nok ret i, det handler vel kun om hvordan.