Profile
Blog
Photos
Videos
Bådture mm.
Nu er turen kommet til at vi skal ud og se på øer. Den første tur kaldes 4 Island trip, ja man besøger ialt 4 øer. Vi havde bestilt en longtail boat, en traditionel thailandsk fiskebåd med en almindelig bilmotor monteret på hækken og en lang stang bagud hvor propellen sidder. Vores tourguide var en far med sin 15 årlige søn. Et par søde fyre der absolut ikke kunne tale engelsk. Faren kunne lige de sædvanlige turist sætninger så som "30 minutes snorkeling" osv. De to første øer vi besøgte var udelukkende snorkling hvor vi bare lå i vandet. På den 3. Ø kunne vi svømme igennem en 80 m totalt mørk tunnel og komme ud i en stor åbning med lodrette klippevægge. Anders og jeg tog svømmeturen, selvfølgelig uden redningsvest som alle de andre havde, og lys. Da vi nåede ca. 30 m ind fik vi sgu lidt kolde tæer der i mørket og vendte om til vi mødte nogle andre der havde lys med. Da vi kom igennem stod vi lidt og beundrede sandstranden, palmerne og lyset. Hulen var i gamle dage en pirat rede hvor datidens sørøvere gemte sig for omverdenen. Fed oplevelse. Den sidste ø gik vi land på og kunne nyde den medbragte frokost og bade på den dejlige strand.
Dagen efter skulle vi på Phi Phi øerne, men Anders var blevet forbrændt af solen på 4 Island turen, så vi besluttede os for, at kun Torben tog afsted mens resten tog det roligt på hotellet. Phi Phi øerne er meget turistede, så man kunne næsten ikke se den smukke natur for turister, speedbåds, boder mm. Turen gik bla. forbi Bamboo Island hvor vi var i 2 timer. Jeg gik en tur for mig selv rundt om øen og oplevede rent faktisk at have det lidt for mig selv i en halv times tid. Skønt at gå rundt på en Bounty strand helt alene.
Turens højdepunkt var Maya bay, bedre kendt som stranden hvor Leonardo di Caprio rendte rundt i filmen "The Beach". Helt vildt smukt hvis man da bare kunne se stranden for bare speedbåds og mennesker. Jeg talte op til 40 speedbåds og 20 longtail både, og de fyldte nærmest hele stranden. Det er bare for meget. Men nu kan jeg da sige at også jeg har været der.
- comments
Gert Almskou Hvor er det dejligt, at høre fra jer. Det der med at passe på solen er jo noget jeg kan tale med om. Det kommer altid bag på en, at man ikke er gået i skyggen noget før. Ellers går de godt herhjemme, sneen er ved at være væk, og vi kan igen færdes sikkert på vejene. Kan I nu fortsat have en god tur, vi glæder os til at høre mere. Kærlig hilsen fra Tove og Gert