Vi har forladt junglen og er nu kommet til Similan øerne, hvor vi har været et døgn.
Den sidste dag i Khao Sok var vi på kajaktur, Anders var i hytten, mens vi andre drog afsted. 2 timer i kajak os tre og en guide, og vi skulle intet gøre, en
Ny måde at ro på for os, vi blev helt generte. Desværre kunne guiden ikke et ord engelsk, på trods af at det var lovet. Vi roede imellem smukke bjergformationer, jungle og fik rigtig lov at opleve naturen. Et sted var der fisk overalt i vandet, de fik foder af os, og sprang op af vandet. De var lige udenfor en hule, som vi gik op i, det var et tempel, som lå i en hule gennem bjerget. Der var masser af buddhaer, og man kunne høre sang. Vi gik gennem hulen og var meget benovede over stedet. Vi snakkede om fiskene kunne vær en del af det religiøse.
Ved floden vaskede thaierne tøj, lavede bål til mad, sov på tømmerflåder, harpunerede fisk. Om eftermiddagen gik Torben og jeg på tur i nationalparken og oplevede junglen og soppede i floden. Vi havde hørt om en sø med aber, hvor der dagen før havde været 50 aber for at bade, de skulle være kommet lige pludseligt for at lege og bade. Vi spurgte vores vært, om han ville køre os derned, men han sagde der ikke var nogen aber, og kørte os i stedet hen til et tempel i en grotte, der var en lang trappe op af bjerget til en flagermushule. Der var et marked med mad, der var kun thaier. Jeg tror, de skulle have en fest, for der var stille flot op med stole og blomster.
Aber var der også, ikke specielt venlige, så vi lod de andre om at fodre dem.
I tree top house har vi fået excellent service, mad lige når vi ville, lige som vi ville, fantastiske frugtfade, billig øl, max hjælp fra værtsparret, mad bragt til hytten selv i mørke og altid blev vi mødt med venlighed.
I alt betalte vi 3800 kr for 3 overnatninger 2 ture alle måltider rengøring på værelset hver dag og rene håndklæder.
Da vi skulle afsted løb de op hentede vores tasker kl 6 og lavede morgenmad til os, værtinden havde vist stadig nattøj på.
Det var mørkt tåget og lidt koldt den morgen, og det var en stor oplevelse at køre, mens solen stod op. Vores chauffør kunne engelsk kom til tiden og var sød.
Nanna blev desværre køresyg og kastede op heldigvis i en pose.
Så var hun super frisk igen.
Vi ankom til Aoy som havde været fantastisk til at hjælpe med at skaffe endnu en bungalow, da vi skulle have plads til Anders. Hun havde trukket i en tråd en ranger, hun kendte og vi havde fået en ekstra bungalow med air con i 2 dage. Alt var ellers udsolgt, så det så kortvarigt ud til, at vi måtte aflyse. Hun reddede os. Vi var spændt på møde hende, hun var lige så sød og venlig som ventet, men havde en forfærdelig tandstatus, den stakkel.
Vi skiftede taxi og blev kørt til et rædselsfuldt sted fyldt med kinesere, der også skulle på bådtur. Vi skulle alle have morgenmad, checkes ind, have armbånd på og kategoriseres. Der var varmt varmt larmende, kaotisk og næsten ikke til at udholde at være i. Som om det ikke var nok, skulle vi pakke taskerne om, vi havde for mange, så midt i det hele, skulle vores helt rodede tasker åbnes, og vi skulle overskue, hvad vi skulle have med.

Så skulle alle med lyserøde armbånd mødes udenfor i den bagende sol, vores guide Shaun viste sig at være halv thai rablende skør have et utal af hatte og mindst en ADHD diagnose. Jeg har aldrig set så rastløst et menneske. Han havde to andre guider med, som var mere end almindeligt trætte af ham. Han ville konstant have, de skulle have hatte på, tage deres i pod, kramme dem og spørge om de skulle være kærester. Når de ikke gad ham, løb han rundt mellem gæsterne råbte tog deres kameraer og tog et utal af billeder med deres kamera. Gav dem hat på, fandt mad, drikke informerde på alle mulige sprog. Han var i stand til at huske, hvem vi var sammen med, og hvilket land vi kom fra. Han havde helt styr på gæsternes ve og vel på trods af sin meget meget urolige adfærd. De andre guider fik ikke et ben til jorden, og det var nok det mest bizarre mangel på samarbejde, vi endnu har set.
Turen ud til øerne foregik med 60 km/t i speedbåd, vi fik sæderne forrest, fordi han ville passe på Nanna.
Vi snorklede ved en ø, hvor der var forbud mod at gå i land, da skildpadderne lagde æg der. Super snorkling i helt klart vand, fyldt med asiatere i redningsveste.....
Vi kalder dem voksenbabyer.