Phuket
Vi ankom til Phukets udkant til en villa i en have meget tæt på lufthavnen. Det var næsten mørkt, vi var beskidte, trætte, sultne og havde taskerne fyldt af vådt beskidt tøj.
Huset var stort gigantisk badeværelse, træbadekar, luksusbruser, kæmpe seng, morgenkåber, kaffe, aircondition og rent med rent, placeret i den mest nysselige have med alle mulige små figurer ikke mindst ænder....
Den var en studie i sig selv, så Nanna og mig løb rundt og oplevede.
Der var ikke en restaurant, man kunne ikke få take Away. Afsted i mørket og trafikken måtte vi, det var utroligt, at der ikke kom en hær af djævle på vores skuldre, men det var, der ikke. Vi fandt en Sun set købte sandwich og en masse slik i en kiosk også tilbage til huset. Efter at have spist ved et bord, hvilket var skønt. Var det tid til bad, Nanna og jeg fik bad i træbadekarret, der viste sig at være noget utæt, men det betød ingenting, for det viste sig at alt vandet løb ud på gulvet, der heldigvis var af beton i den ende, da vi trak proppen op, så var der lavet baner med sten hen til afløbet, smart.
Torben tømte alle taskerne ud på gulvet og fik sorteret indholdet i 4 store, rodede, ildelugtende og våde bunker.
Vi hang til tørre, så godt vi kunne, også var det tid til at se go Pro klip, det var så sjovt med fisk, der kiggede og svømmede ind i kameraet.
Godnat i kæmpe bløde rene lækre senge, kontraster er godt.
Næste morgen tog vi til lufthavnen og fløj en time til Bangkok, Nanna kastede som vanligt op. lige da vi landede, vi er ved at være ret gode til at håndtere det, men måske skulle vi forebygge med en køresygetablet næste gang. Sidst vi havde en pose med opkast. kastede jeg den i en spand med låg, hvorefter Anders råbte. det er en postkasse, panikken bredte sig hos mig, posen var ikke lukket, nej hvor de grinede, det var en affaldsspand.
Efter vi ankom til Bangkok lufthavn, var vi helt trætte, svimle, utilpasse og mega sultne. Vi troede, vi var blevet syge, indtil vi kom i tanke om, at vi kun havde fået toastbrød, og det var 4 timer siden. Vi fandt en cafe, jeg fik mango med Sticky Rice for første gang nam, Anders fik en chokolade crossaint og Nanna fik kop nudler til 10 kr. Det viste sig senere, at dem kunne vi kunne i butikker for 1 kr perfekt som reservemad.
Så steg humøret og vi fandt en taxi, med taxameter, ellers er det noget anarki med priserne. Forinden havde 4 forskellige vurderet vores bagage, vi blev helt nervøs, indtil det viste sig, at de bare sammen vurderede, om de mente det kunne være der, men det er jo svært at vide, når man intet forstår. For første gang oplevede vi en chauffør, der kunne finde vej, han lignede ham den gamle fra karate kid, han talte meget på hvad han nok mente var engelsk, men vi forstod det desværre ikke. Men intentionen var god.