Profile
Blog
Photos
Videos
9. marts
For 2 dage siden ankom vi til Cairns. Vi har brugt dagene på at slappe af, vaske tøj og slappe mere af. Det har været virkelig dejligt at få en pause fra at skulle en masse og bare få slappet af i stedet. Det har også givet os tid til at finde ud af, hvad vi egentlig gerne vil opleve her på østkysten. I går besøgte vi et bureau, hvor vi bestilte de ture, som vi gerne vil på. Vi har dermed fået planlagt vores tid resten af marts måned.
I dag var 1. dag på vores 5 dages dykkerkursus.
Vi blev hentet på vores hostel kl. 8.30, og kørt til Pro Dives (selvskabet som vi skal tage dykkerkurset hos) træningsfaciliteter. Her startede vi dagen i et klasselokale, hvor vi havde de 3 første moduler/lektioner, omkring det at dykke med ilt.
Da undervisningen var slut, og vi havde lavet 3 forskellige test, var der frokost kl. 13.
Kl. 13.45 stod vi alle i badetøjet og var klar til at få vores første time i vandet.
Vi startede med at hente alt udstyret, og lære hvordan man gjorde det klar til brug, hvorefter vi gik i poolen.
Udstyret vejede ca. 15 kg, så det var rimelig tungt, men da vi kom ned i vandet, var det ikke et problem længere.
Vi startede med nogle vejrtrækningsøvelser under vandet. Ja, at trække vejret under vand! Wauw hvor var det underligt, når man alle dage har ligget i et svømmebassin og holdt vejret. Det var helt i strid med alt det, som man altid har lært, men der gik ikke længe, før at man sagtens kunne trække vejret uden problemer, selvom det stadig føltes lidt underligt.
Vi havde i alt 4 timer i poolen med en masse forskellige øvelser. Vi lærte først at trække vejret under vand, og hvad man skulle gøre, hvis man tabte sit mundstykke, eller hvordan man rensede det for vand under vandet. Derefter lærte vi, hvordan man rensede sin dykkermaske for vand. Bagefter legede vi med balancen i vandet, og hvordan man kunne fylde sin vest med en lille smule luft, sådan så man kunne ligge og flyde under vand. Vi lærte også nogle forskellige tegn, og hvordan man signalerede til sin makker, hvis man ikke havde mere ilt tilbage. Til sidst lærte vi hvordan man hjælper en anden dykker i panik, og hvordan man tog sit udstyr af i vandet og på igen.
Da vi var færdige med alle grundtingene, var undervisningen slut, og vi blev kørt tilbage til vores hostel, hvor vi ankom kl. 17.30.
Det var helt vildt at prøve at dykke. Vi glæder os allerede til i morgen, og vi kan overhovedet ikke vente, til at vi skal ud på havet og dykke sammen med alle fiskene!
Da vi kom hjem, gik vi ud og handlede ind til aftensmaden, som vi lavede med det samme, da vi kom hjem.
Efter maden slappede vi af og gik tideligt i seng, for vi var begge rigtig trætte efter så mange fede timer i vandet!
10. marts
I dag startede dagen lidt tidligere end i går, idet at vi blev hentet på vores hostel kl. 7.45.
Vi startede inde i klasselokalet, hvor vi havde besøg af en specialist i software dykkerudstyr (dvs. masker, snorkler, svømmefødder og våddragter), der forklarede alt om, hvordan det skulle sidde, og hvad man brugte i forskellige vandtemperature.
Bagefter var vi i poolen i nogle timer, hvor vi startede med at prøve alle de forskellige muligheder, der er inden for de forskellige software udstyr. Derefter prøvede vi at skin-dive, hvilket egentlig bare er at dykke uden ilt og med din maske og snorkel.
Da vi havde fundet teknikken til at tømme snorklen for vand uden at tage hovedet op ad vandet og fundet ud af hvilket udstyr, som vi bedst kunne lide, tog vi vores dykkerudstyr på og lavede igen nogle øvelser under vandet. I den 1. øvelse skulle vi prøve at svømme uden vores maske, hvorefter vi skulle tage den på og rense den for vand. Bagefter dykkede vi ned på bunden (4m) og prøvede at tage alt vores udstyr af og tage det på igen - hele tiden med vores mundstykke i munden, så vi kunne trække vejet. Den 3. øvelse gik ud på at blive neutraltflydende i vandet, hvilket vil sige, at vi flød på et bestemt punkt under vandet uden at røre bunden. Da vi havde fundet teknikken, begyndte vi at lege lidt og lave kolbøtter og andre seje tricks!
Da kl. blev 11.30 steg vi op ad vandet og fik noget tøj på, og så tog vi alle ned på en restaurant i byen, hvor vi alle fik burgers til frokost. Efter frokosten tog vi hen i Pro Dives dykkerbutik, hvor vi pakkede det udstyr, som vi skal have med ud på havet i morgen. Vi fik også noget rabat, hvis vi valgte at købe vores eget udstyr i stedet for at låne deres.
Vi købte begge to vores egen maske og snorkel, så vi også kan snorkle, når kurset er færdigt, uden at vi behøver at leje det, hver eneste gang vi gerne vil snorkle.
Da alle havde handlet det de gerne ville, tog vi tilbage til træningscentret, hvor vi havde de 2 sidste undervisningstimer og til sidst en afsluttende test, for at se om vi er klar til at skulle ud i det åbne vand i morgen og bo på en båd i 3 dage for at blive certificerede dykkere.
Da vi var færdige med undervisningen for i dag, aflagde vi et besøg hos greyhounds's kontor for at booke vores busture ned af østkysten til de forskellige destinationer.
Aftenen bruger vi på hostellet og får pakket vores ting og kommer tidligt i seng, så vi er klar til Great Barrier Reef!!!
- comments