Profile
Blog
Photos
Videos
2. april
Vi tog fra hostellet, så vi var ved busstationen kl. 10, hvor vi blev hentet af Gagaju bushcamp.
Inden vi blev kørt helt ud til campingstedet, rundede vi lige et supermarked for de sidste ting, som folk havde glemt at købe.
Vi ankom til bushcampen omkring kl. 12. Vi blev indlogeret i dorms, men kun for den første nat, og så blev vi vist rundt i campen og havde ellers resten af dagen fri.
I campstedet var der både et stort køkken, spillerum og tv-stue, alle 3 steder med tag over hovedet og læ for regnen. Så vi kunne fint tilbringe dagen med en masse film, da det stadig styrtede ned.
3. april
Utrolig nok vågnede vi op til solskin og en dejlig varm dag, selvom det også havde regnet hele natten.
Der var briefingmøde om en kanotur kl. 8.30, så da kl. blev 9, startede vi kanoturen. Vi var 6 kanoer med 3 personer i hver. Turen var i alt 12 km lang. Vi roede de første 6 km op af Noosa River, hvor vi fandt et spot til at hvile og spise de medbragte snack, inden vi roede hele vejen tilbage.
Vi var tilbage i campen kl. 14, hvorefter vi spiste frokost.
Efter en lang kanotur tog vi os en lur i det telt, som vi skulle tilbringe de 2 næste nætter i. Eftermiddagen var dermed dejlig afslappende og efter aftensmaden, hyggede vi med film i tv-stuen.
4. april
Igen i dag stod den på kanotur om formiddagen. Dagens tur var dog kun på 5 km i dag.
Vi sejlede den modsatte vej op af Noosa River, end hvad vi gjorde i går. Da vi var nået halvvejs, endte floden ud i en stor sø. Lidt ude i søen var der en lille ø, hvor vi gik i land og spiste en snack, inden vi roede hjem igen. Ca. kl. 12.30 var vi hjemme igen, hvor vi spiste frokost.
Efter frokosten tog vi ud på en bushwalk, der var ca. 2,5 km rundt om en lille sø. Det var en rigtig smuk tur, selvom der var steder, hvor stien var oversvømmet pga. regnen for 2 dage siden, så vi måtte derfor finde vores egen vej gennem buskadset.
Da vi kom tilbage til campen, brugte vi eftermiddagen på at læse bøger og spille kort. Igen i aften hyggede vi med film efter aftensmaden.
5. april
Vi vågnede kl. 8.30 ved lyden af regn. Hold da op hvor har vi været heldige, at vi har haft 2 hele dage med solskin og tørt vejr, så vi har kunne nyde vores kanoture i dejligt solskin.
1 time efter vi vågnede, forlod vi campen, så det gjorde ikke noget at det regnede.
Vi tog med bussen tilbage til Noosa, hvor vi skal med greyhoundbussen til Brisbane kl. 12.40.
- comments