Profile
Blog
Photos
Videos
14. marts
Da vi stod op i dag, var det stadig helt overskyet og regn on/off hele tiden..
Vi forlod hostellet kl. 7.20 i en bus, der skulle køre os til Cape Tribulation.
Cape Tribulation er det eneste sted i verden, hvor to af verdens kulturarv møder hinanden. Verdens ældste regnskov ender nemlig på stranden ud til Great Barrier Reef. Et helt fantastisk syn, hvis der ikke lige havde været en cyklon dagen inden og hvirvlet sandbunden op, så havets farve er grå-grumset i stedet for turkisblåt klart vand og den flotte strand var fuld af tang.
Omkring kl. 9.40 havde vi vores første stop i byen Mossman, hvor vi kunne tisse og få en kop te eller kaffe, eller kigge på de 8 boder med frugt der var langs vejen.
Derfra havde vi kun 30 mins kørsel, før vi kom til Daintree River, som er en kæmpe flod med krokodiller. Vi krydsede floden med endnu et Krokodille Cruise, der varede i ca. 1 time og sluttede på den anden side af floden. Fordi det havde regnet så meget, så så vi desværre ikke nogle krokodiller, men så var det godt, at vi havde set mange i Darwin!
Da vi kom over på den anden side, fortsatte vi i bussen endnu en halv time, inden vi stoppede ved en boardwalk kaldet "Marrja botanical walk". Turen var kun 1 km lang, men foregik inde i regnskoven. Det var en rigtig dejlig tur. Efter turen blev vi kørt hen på det resort, som vi skulle bo på og tjekkede ind og spiste vores medbragte frokost.
Kl. 14.30 blev vi hentet af en bus, som tog os med ud til eftermiddagensaktivitet - Jungle Surfing!
Juhuu hvor var det mega sjovt og super fedt at svæve rundt over trætoppene ca. 7-20 m over jorden.
Vi startede med at få alt udstyret på, og så var vi (Alice in wonderland og Catwoman) ellers klar til at tage en svævebane fra træ til træ højt oppe i træerne. Vi havde en helt utrolig udsigt over skoven, et vandfald og havet.
På dem 1. tur vi tog til det 1. træ, skulle vi hjælpe hinanden med at trække hinanden op af kablet og op i træet, hvor svævebanen startede fra. For at gøre dette blev man spændt på kablet i svævebanen, mens et andet hold stod i et kæmpe hamsterhjul og drejede det rundt ved at gå, for at trække personerne i svævebanen op til det 1. træ.
På de resterende 6 ture var hamsterhjulet ikke nødvendigt, og man kunne blot bruge sin egen kraft til at komme hen i det næste træ.
Nogle gange gik det langsomt, andre gange hurtigt. De fleste gange kørte vi sammen, men der var 2 gange, hvor vi kørte hver for sig og enten kørte hurtigt eller kørte på hovedet!
Vi var tilbage på resortet kl. 16.50, hvor vi slappede af i 1,5 time, inden vi gik ned til restauranten og spiste aftensmad. Efter maden gik vi tilbage på værelset, hvor vi snakkede og hyggede, inden vi gik i seng.
15. marts
I dag sov vi længe og brugte hele formiddagen ved resortets pool, da solen skinnede for første gang i 4 dage! Juhuu!
Kl. 13 blev vi hentet, og vores besøg i Cape Tribulation var nu slut.
Vores 1. stop var ved Daintree Ice Cream Company, hvor vi fik regnskovens bedste is!
Bagefter kørte vi videre og havde 2. stop ved Alexandra Range Lookout, hvor vi havde en utrolig flot udsigt over kystlinjen og udmundingen af Daintree River. Fra udsigtspunktet kørte vi i en halv times tid, inden vi ankom til Mossman George Centre. Her mødtes vi med en aboriginal, der fortalte om våben og livet i regnskoven (lidt den samme sang som vi nu har hørt et par gange!). Efter vi havde hørt på ham, tog vi en lille bus ned til floden midt i Georgen og badede. Der var god strøm i floden, da det havde regnet så meget de seneste par dage, så der var kommet masser af flotte vandfald. Vandet var dejlig forfriskende og en lille smule koldt!
Efter badeturen tog vi den lille bus tilbage til centret igen, hvor vi steg ombord på vores egen bus og kørte videre. Vi kørte ca. en halv time og blev sat af ved et hostel i Port Douglas. Her blev vi indlogeret og gik derefter ud i byen og fandt en billig restaurant, som vi spiste lækker middag på. Vi sad der rigtig længe og nød maden og hinandens selskab, inden vi kl. 21.30 gik hjemad og i seng. På vejen hjem fra restauranten var vi lige ved at træde på en slange, der lå lige der, hvor vi gik! Heldigvis havde Trine et falkeblik, så hun spottede den, inden vi var ved at jogge på den. Det lignede nemlig bare en pind, der lå på vejen, denne her pind havde så bare også et hoved.
16. marts
Vi stod op kl. 9 og fik gjort os klar og tjekket ud. Vi havde hele dagen i byen, som var en hyggelig lille by med en hovedgade fuld butikker og cafeer, men mere var der heller ikke i byen..
Vi startede med at gå en hurtig tur ned på stranden. Det er simpelthen så ærgerligt, at man ikke må bade på strandene her i nord Australien, for det er virkelig nogle flotte strande, men det er for farligt med krokodillerne og jellyfiskene ude i vandet.
Bagefter gik vi rundt i alle butikkerne og brugte hele formuen for 2. gang i denne uge!
Kl. 13.30 var det blevet frokost tid, og vi delte en pizza og fik efterfølgende en is, inden vi gik tilbage på hostellet. Vi nåede lige at få en dukkert i poolen, inden vi kl. 17.30 blev hentet af en bus og kørt tilbage til Cairns. Vi havde et aller sidste stop på turen, så vi kunne nyde den smukke udsigt over kystlinjen fra Port Douglas.
På trods af vejret den første dag, havde det været 3 gode dage med en masse afslapning og hygge.
Nu har vi en enkelt overnatning i Cairns, og i morgen tidlig skal vi med greyhoundbussen til byen Townsville, hvorfra vi skal ud på Magnetic Island.
- comments