Profile
Blog
Photos
Videos
I går ankom vi til Surfers Paradise kl. 18 og tog en bus til hostellet, hvor vi brugte resten af aftenen.
Vi stod op kl. 8.30 og gjorde os klar og fik spist morgenmad. 1 time senere tog vi bussen fra hostellet og ind til byen, hvor vi gik over til byens højeste bygning på 270 m. Her købte vi en billet og tog med en elevator, der steg 3 etager på 1 sek, op til toppen hvor vi havde en 360 graders udsigt over hele byen.
Vi havde en helt utrolig udsigt deroppefra, og det var rigtig flot at se ud over hele byen og dens berømte kyster. Vi satte os og fik en kop kaffe og nød udsigten. Da vi havde brugt lidt over en time på observationsdækket, tog vi elevatoren ned igen og gik rundt i byen. Her fik vi shoppet lidt og spist frokost, inden vi tog en bus tilbage til hostellet for at hente vores tasker.
Vi tog hostellets sidste transfer til busterminalen kl. 16, og sad så og ventede i 1 time på greyhoundbussen, som tager os med ned til byen Byron Bay, hvor vi skal tilbringe de næste 5 dage.
- comments