Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag 23/2 - 2012
Da vi vågnede, gik vi som det første ud på balkonen, for at tjekke det lækre strandvejr ud, som vi havde set frem til de sidste par dage. Vi blev dog, til vores store skuffelse, mødt af regn og en mørkegrå himmel, som på ingen måde gav tegn til opklaring. Øv øv…
Jeannie og Louise gik på Peter Pan's, for at Jeannie kunne skype med sine forældre, imens Line lagde sig til at sove igen. Da Louise kom tilbage en time senere, var Line stået op og havde taget et bad, så nu stod den på morgenmad. Line mistede dog appetitten lidt igen, da vi kom ned i køkkenet og fik set, at hendes brød havde skiftet fra, kun at være et grovbrød, til nu at være et grønt grovbrød. Louise gav Line lidt af hendes brød, som endnu ikke var blevet muggent og vi blev derfor hurtigt alle enige om, at det nok ikke var så dårlig en idé med lidt frisk brød til madpakken i morgen.
Efter morgenmad gik vi så i Woolworth's, som så småt er blevet vores fortrukne indkøbscenter hernede, for at købe nogle poser boller samt lidt pålæg, hvilket meget gerne skulle blive til en madpakke til den 6 timer lange bustur i morgen. Da vi kom tilbage fra Woolworth's, og det fortsat væltede ned udenfor, besluttede Louise sig for at tage en løbetur, mens Line og Jeannie tog en times slapper på værelset. Herefter stod den på frokost, hvor vi fik udryddet det sidste, vi alle havde tilbage af nudler, skinke, brød, frugt osv.
Da frokosten var indtaget, og regnen nu var stilnet lidt af, besluttede Line og Jeannie sig for at tage en tur ned i byen, for en sidste gang at kunne kigge de mange favoritbutikker, som denne uge i Brisbane, har vist os igennem. Louise gik i stedet i gang med Jeannies bog, som den sidste af os, og efter et par timers læsning, stod den nu på skype med mor og kæresten på Peter Pan's.
Aftensmaden bestod i dag af sunde, hjemmelavede kyllingeburgers, som vi selv lavede fra bunden og som derfor bestod af alt fra friske grøntsager til grovboller m.m. Et rigtigt lækkert og mættende måltid, på trods af, at vi måtte vente et kvarters tid, før en af de seks kogeplader blev ledige. Utrolig godt tænkt fra X-base's (vores hostel) side af, at man har valgt kun at sætte 3 dobbeltkogeplader op til et kæmpe hostel.
Resten af aftenen stod på læsning og afslapning, før endnu en festnat højst sandsynligt ville gå i gang. Det er jo torsdag, eller lille fredag, som det også bliver kaldt, og når både fredag, lørdag, søndag, mandag, tirsdag og onsdag har vist sig at have en årsag til at skulle fejres, jamen hvorfor skulle torsdag så ikke også fejres?
Vi fik da også snakket lidt med nogle af vores mange værelseskammerater, to franske fyrer og en ganske charmerende fyr fra England - Tattoo-guy som vi kaldte ham, men Russel var hans navn. En ganske underholdende aften blev det til, før vi alle sagde godnat.
- comments