Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag d. 21/2 - 2012
Det havde igen været en lidt hård nat med larm fra byen og svedture, men alle havde ellers sovet godt. Louise havde været tidligere oppe for at træne og skype og da klokken var 9, var alle oppe, for i dag skal vi nemlig på The XXXX Brewery Tour kl. 11. Klokken 10 var vi parate til at gå - alle spist og gjort klar. Igen førte Jeannie an med vores kort og gåturen derud tog ca. 35-40 min. Det var lidt af en hård tur, da vejret i Brisbane stadig er klamt og fugtigt, men vi klarede det. Vi var de eneste tre på formiddagens første rundvisning. Skønt nok. Vi blev vist rundt af en sød guide, som tog os med ind på bryggeriet og vi gik rundt og så historien bag den berømte australske øl. Vi gik midt på arbejdspladsen og så alle øllenes ingredienser og hvordan øllene bliver fremstillet med hvilke maskiner. Vi lærte om, hvor lang tid processen tager og teknologien bag det og dens udvikling. Til sidst så vi også alle flaskerne blive pakket og sendt af sted, som helt klart var højdepunktet på rundvisningen. En rigtig god tur. Da den guidede tur var slut, kom vi ind til deres bar, hvor vi med den klassiske billet, vi havde betalt for, nu havde adgang til at smage fire forskellige øl. Vores guide præsenterede dem alle og vi startede alle med hendes ynglingsøl kaldet one fifty lashes (alc. 4,6 %). Den var ret god, en smule bitter men samtidig en lidt kraftigere smag end pilsner.
Vi havde fundet os et sted at sidde og vi blev hurtigt enige om, at hvis vi skulle drikke 4 glas øl á 285 cl., skulle vi da vist også have lidt at spise. Derfor bestilte vi lækre hjemmelavede pommes frites vendt i deres øl samt babykartofler med salt og rosmarin. Det var nu tid til øl nr. 2, selvom Line ikke helt havde drukket op. Vi havde fået et såkaldt klippekort, så de kunne holde øje med, hvor mange øl vi havde fået. Louise og Jeannie bestilte en mørk øl kaldet James Squise Porter (alc. 5,6%), som smagte af en bitter mørk chokolade med en brændt eftersmag. Den smagte ikke meget af øl - lidt á la Guinesses (irsk øl). Det var her Louise så fint sagde: "Det skal hældes ned. Ikke hældes ud". Line havde valgt deres sommerøl kaldet XXXX Summer Bright Lager (alc. 4,2 %), en øl med færre kalorier, som på ingen måde havde noget med øl at gøre ifølge Louise. Louise hjalp Line igennem hendes første øl, da Line ikke rigtig er til øl. Øllene kunne efterhånden mærkes og der blev nu grint lidt mere end før - og 3. øl skulle vist på bordet nu. Denne gang valgte vi alle deres ældste øl kaldet XXXX Bitter (alc. 4,6 %). Det var en rigtig gammelmandsøl og som navnet siger en bitter øl. Den var ikke så dårlig endda.
Den 4. og sidste øl skulle nydes, hvilket efterhånden var lidt svært, da vi alle var godt mætte af øl. Vi fik lov at komme bag disken og lære at hælde øllen op selv. Louise tog sine tjenerskills i brug og fik skænket nogle flotte øl. Vi havde selvfølgelig alle valgt deres kendte og mest populære øl nemlig XXXX Gold (alc. 3,2 %) Denne øl mindede lidt om en almindelig Tuborg og var vist en meget god afsluttende øl, da den ikke var så tung. Den nye og unge tjener i baren havde glemt at klippe den sidste øl, så derfor spurgte vi pænt om han ikke lige kunne gøre det, før vi gik. Han tilbød os en øl, da han så, vi kun havde tre klip, men vi takkede nej, da vi jo havde fået vores fire øl. Han tilbød os derfor en ekstra øl fordi vi var ærlige, men som sagt, var vi alle godt fyldt op med øl og takkede derfor endnu engang pænt nej - vi havde jo også en lang gåtur hjem. Efter et toiletbesøg travede vi hjemad - en smule beruset var vi vist blevet og klokken var 14. Herligt. Ynk blev det hurtigt til, da det gik op for os, at vi havde 40 min. gang før vi var hjemme og Jeannie skulle allerede tisse igen. Louise var derfor hurtig og prajede os en taxa - vi måtte af med 3 $ hver og 10 min. senere var vi på værelset igen. De penge var vist godt givet ud, taget i betragtning af, at vi alle rendte rundt med 1,2 L øl i maven og bare gerne ville hjem. Louise hev kiksene frem, Line chipsene og Jeannie to skiver brød og så gik der ellers ikke mere en et splitsekund, så sov vi. Og vi sov alle til klokken var ca. 17. Sikke en eftermiddag. Der blev skrevet logbog og da vi ikke rigtig havde fået frokost, besluttede vi at lave tidlig aftensmad. Da det var gjort, smuttede vi tilbage på værelset og Line læste ivrigt i den bog, hun havde lånt fra Jeannie, Louise så et par afsnit NCIS og Jeannie spillede Hjerterfri på computeren - alt i mens naboerne havde inviteret hele hostel til fest hos dem. SKØNT. Vi ser frem til endnu en nat i centrum af fest og farver - nu også med fest hos naboen.
- comments