Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag 19/2 2012
Louise startede dagen med en løbetur ned til botanisk have og over floden. Da hun kom tilbage var Line og Jeannie så småt begyndt at tænke på at stå op, så vi kunne spise morgenmad sammen. Efter morgenmaden stod den på en tur i byen ned på det berømte Queen St. Vi havde været en del butikker igennem dagen i forvejen og havde alle forelsket os lidt i nogle forskellige ting, som vi nu havde besluttet os for enten at købe eller ej. Næsten…
Den stod her på gaveindkøb for nogens vedkommende samt endnu et kig i vores ynglings butik nemlig French Connection. Vi fandt alle nogle ting i butikken, som vi forelskede os i, så vi gik derfor alle i tænkeboks til i morgen. Footlocker havde kørt en del tilbud og vi havde derfor brugt en times tid i butikken i går på at prøve en masse lækkert sportstøj. Line og Jeannie fandt dog ikke noget som lige var dem og i den størrelse de skulle bruge. Louise manglede en sports-BH, hvilket hun fik prøvet, men fandt så også et par shorts, som der var 30 % sale på. Det havde hun fået lagt til side og kunne derfor i dag købe det. Det skal jo være velovervejet, når dankortet skal køres igennem. Igen i dag var vi inde i City Beach - den treetagers tøjbutik med egen DJ og mon ikke der blev kørt lidt med dankortet igen igen.
Inden frokost nød vi alle en Boost på en bænk på Queen St., som har vist sig at være det helt store hit for os alle hernede og vi får stort set altid købt en, når vi støder på en Boost-shop. Det skal lige siges, at Boost er en juicebar, der sælger 98 % fat free smoothies med alt fra lækker frugt, frisk juice, til frossen fedtfattig yougurt osv. Der er mange forskellig slags og alle nogle vi skal have smagt hernede, men også eksperimenteret med derhjemme. MUMS!
Efter frokost havde Jeannie planlagt, at vi skulle se et af de mange kendte markeder i Brisbane. Jeannie er nemlig gået hen og blevet vores tourguide her i byen og hun har undersøgt ivrigt, hvad der er værd at se og opleve i Brisbane, nu hvor vi er her til fredag og helst ikke vil tilbringe særlig meget tid på vores hostel. Så vi gik ned til et marked, der ligger ca. 30-40 min. gang fra vores hostel og indre by. Det var ikke et specielt stort marked og der var ikke de store udvalg og slet ikke så spændende, som der var blevet reklameret med. Men vi fik da lidt ud af den lange gåtur, da vi så fik set China Town og mere af den skønne by Brisbane. Da vi kom hjem, tog vi alle en lille times slapper med bogen, computeren eller hvad man nu lystede, før vi gik ned for at lave dagens aftensmad. Det blev da også til et spil kort, mens kartoflerne blev færdige. Trætte efter en lang dag i en dejlig by, gik vi til køjs i den tro om at få en god nats søvn.
- comments