På en rolig mandag aften sidder jeg her i min seng og spiser gulerod, æble og rosiner. Mit humør i dette øjeblik er helt i top til trods for en lille hovedpine, og det er der flere årsager til. I sidste uge havde jeg mildt sagt en hård uge, hvor jeg følte mig ved siden af mig selv og trist. Der var opstået en lille konflikt med AFS, fordi nogle papirer som skulle have været udfyldt ikke blev udfyldt, og oveni dette følte jeg mig rent ud sagt fuldstændi...

Siden sidste indlæg her på bloggen er der sket forskellige ting og sager for mig og min honduranske tilværelse. Den vigtigste begivenhed er uden tvivl at jeg har fået et pas igen. Mandag i sidste uge tog jeg en tur til hovedstadens mylder og kaos, og sammen med AFS-chefen Elena brugte jeg mandag og tirsdag på at få udstedt et nødpas - eller provisorisk pas, som det hedder så fint - samt få mit visum på ny. Så nu er jeg ganske legal her i landet igen. P...

I skrivende stund går jeg min største udfordring i møde. Jeg har nemlig været så hamrende uheldig at miste mit pas. Jeg opdagede torsdag aften at den ene af mine to punge manglede i mit skab, og det var vel at mærke netop min pengekat, som indeholdt mit pas. Efter et lille panikanfald og en hurtig gennemsøgning i mit skab, kunne jeg konstatere at den var ingen steder at se. Jeg informerede Sofía samme aften, og hun tog det meget alvorligt og lovede at hø...

Det her er bare lige en hurtig update for at fortælle, at alt går stille og roligt her i Honduras, hvor jeg i disse dage er ekstra glad, fordi jeg forleden dag modtog en stor bunke post fra Danmark. Jeg modtog den dejligste pakke fra min veninde Laura indeholdende et brev, juleting og billeder. Jeg modtog slik og en chokoladekalender fra min fantastiske søster Nina og en LEGO-julekalender fra min mor, som kender mig godt nok til at vide, at jeg for evigt vil h...

Nu er det efterhånden et stykke tid siden, at jeg tilbragte min første juleaften væk hjemmefra fra trygge, danske, familiære rammer. For to uger siden ankom jeg til Honduras igen efter omtrent 24 timers rejse i bus, og på busstationen i hovedstaden Tegucigalpa blev jeg samlet op af Oscar, Sofía, Arturo, Hector og Fernando. Vi kørte hen til drengenes tantes hus, hvor de blev sat af, hvorefter Oscar kørte Sofía og jeg et lille stykke ud af byen for at ende...