SIdder på østerbro og stresser over de sidste forberelser. har skrevet en uendelig lang dosmer over alle de ting jeg skal huske, lige fra at hente malariamedicin til at tippe julemayhem for tipsklubben. lige om lidt lægger jeg alt det her stress bag mig og læner mig tilbage med en god bog, for så, "i et højteknologisk sværd at pløje mig gennem den tynde luft i 10-12000 meters højde", som min ven, JJ engang skrev til mig og min første rejsekammerat, mads, da vi i 1994 drog ud på vor store dannelsesrejse til sydøstasien .

glæder mig uhyggeligt meget. hverken karin eller jeg selv kan sove om aftenen og sidder til langt ud på natten og læser hotelanmeldelser, rejselitteratur og andre familiers rejseblogs. Vi er ikke de eneste der har fået den fantastiske idé, at rejse ud i Verden med hjælp fra børnepasningsorloven. Hvilken skam, at denne mulighed kun er forbeholdt en døende skare af heldige forældre, hvis børn blev født inden 2002. Vores respektive arbejdspladser, værebro skole og den lille skole, har været så elskværdige at give slip på vores arbejdskraft i 3 måneder. så julen varer i år rent faktisk lige indtil påske!

Samson på 7 og anemone på 4 har ligeledes fået fri og glæder sig meget, selvom samson er i den alder, hvor alt om jordskælv, tsunamier, vulkanudbrud og orkaner hives ned fra skolebibliotekets hylder. Der er blevet stillet mange spørgsmål og vi har måttet veje vore ord på en vægtskål. sagens kerne er at statistik ikke fylder en skid i en ung (syvårig) mands bevidsthed. der er nu engang bare forskel på at blive knaldet ned af en gul københavnerbus, og blive spist af en hvid haj, og samson føler sig ikke specielt modig, når han, kun iført hjelm og vinterjakke, løber spidsrod i den københavnske myldretidstrafik.

lidt om vore forberedelser:

Jeg har selv rejst en del i sydøstasien, men det er efterhånden en del år siden. her mødte jeg en del forældre med børn og håbede, at det også måtte blive mig forundt at prøve denne rejseform. Nu, ti år senere, bliver drømmen realiseret. Sydøstasien blev valgt, fordi jeg altid har følt mig tryg ved at rejse her. trods korruption og et, til tider, ubehjælpsomt beaurokrati og politi, så er der en varme og åbenhed i befolkningen, generelt, som jeg er meget inspireret af.

vi har valgt at starte i bangkok. byen er fantastisk og sindsyg og så utroligt anderledes. vi går efter chokeffekten! centralt placeret ved khao san road, har vi tænkt os at ligge ved poolen og så ellers tage små, overskuelige ture fra reservatet, udi storbyjunglen. Rent praktisk er vort formål med to dage i bangkok at skaffe visa til vietnam og laos. her er det hurtigere og billigere end i dk. (24 timer og halv pris) ved at købe en pakkerejse med hotel og transfer,har vi søgt at lette starten (ingen skænderier med taxichauffører, fyldte hoteller, tung bagage og trætte børn) og så sikrer vi os samtidig mod at miste rejsen som følge af et krakket rejse eller flyselskab - en mulighed man jo desværre i disse tider må kalkulere med.

Fra Bangkok, drager vi mod koh chang. vi bor bor på Amber Sands, et sted der har fået fantastiske anmeldelser i tripadviser. korrespondencen med kerry og Julian (datter og fader) der ejer stedet har været super og de har arrangeret en bus, der kommer og henter os i bangkok ved vores hotel. Dette er egentlig alt vi har booket. resten må komme hen ad vejen. vi ved endnu ikke om vi bliver på tropeøerne, men kunne godt forestille os at vi endnu ikke er helt færdige med koraller og sandstrande efter en lille uge. måske drager vi videre til koh kut eller koh muk, der også er en del af den marinenationalpark som koh chang er en del af.

vi bliver også et par dage i chantaburi inde på fastlandet og her starter så den mere kulturelle del af vores rejse, hvor vi skifter hvide strande ud mere gyldne tempelspir. fra bangkok drager vi med tog til chang mai. herfra går turen i adstadigt tempo mod den laotiske grænse ved huang xai. vi skal være i laos i omkring 14 dage, måske længere. visa og malariamedicinen udgør en øvre grænse for længden af vort ophold her. planen er som følger:

sejlads på mekong ned til luang prabang. hernæst over land til van vieng, vientiane, savannakhet, champassak, boloven og dong khong, helt nede mod syd. det er nok ikke helt realistisk at nå det hele, men vi må se hvor langt vi når. Umiddelbart går vi efter at krydse ind i vietnam via lao bao grænseovergangen og derfra drage mod Hue, den gamle vietnamesiske kejserby. herfra bevæger vi os langsomt mod saigon, med stop i i hvert fald hoi an og nha thrang. vi vil flyve ned til Phu quoc og slutte vores én måned lange rejse her, inden vi flyver tilbage til saigon og videre til phuket. her vil vi bruge de sidste dage 14 dage inden vi rejser hjem til københavn igen via bangkok.

Nå. pligterne kalder - der skal pakkes.

vi skrives ved.

venligst.

Steven