Morgenmadsrestauranten ved hotellet var ikke dårlig, den havde bare ikke en særligt fyldig morgenmad. To skiver meget hvidt toastbrød uden skorpe samt lidt marmelade, æg og skinke kan jeg ikke gå langt på. Det kostede så også kun 25 kr., men jeg tror nu ikke engang det var billigt sammenlignet med, hvad jeg ellers har set i dag.

Denne dag er ikke én af dem, som jeg vil tænke tilbage på med mest stolthed.... Jeg endte simpelthen i hænderne på 'scammers', som jeg nu har lært, at de kaldes. Scammers lokker turister til en meget billig tuk-tuk-tur til forskellige templer under dække af, at den attraktion, man var på vej til, er lukket. Og så ender man også i klørene på diverse sælgere. Det er det, det hele går ud på!

Jeg havde besluttet mig til at starte dagen med Grand Palace - det store officielle kongeslot - og templet Wat Pho, som ligger lige ved siden af slottet. Var på vej dertil til fods, da en meget venlig og nydeligt engelsktalende herre spurgte mig, hvor jeg var på vej hen. Jeg svarede, og han proklamerede, at det var en helt særlig helligdag for buddhisterne i dag, hvorfor slottet først ville åbne for turister om eftermiddagen. Han fandt et stykke pap på jorden og begyndte så at skrive forslag op på steder, jeg kunne bruge formiddagen på. Han pegede hen på nogle tuk-tuk'er, som kunne tage mig til alle disse steder for 20 bath (3,50 kr.) i alt!!! Jeg slog til, og den venlige mand viste papstykket til den unge tuk-tuk-chauffør, så han vidste, hvor jeg skulle hen.

1. stop: Wat Intharawihan (Big Buddha)
Var et rigtigt tempel, med rigtige munke og rigtige thailændere, som kom for at bede og ofre. Og så en kæmpe Buddha-figur. Imponerende. Der var en andægtig stemning, og jeg kom til at tænke på, at jeg godt kunne forstå, hvorfor buddhismen kan virke så tiltrækkende på os vesterlændinge. Det hele er så ustresset og roligt.

2. stop: "Lucky Buddha" eller hvad?
Jo, der lå da godt nok noget, der kunne være et tempel, men mens jeg gik rundt og kiggede, kom en mand, som talte strålende engelsk, hen og sagde til mig, at templet desværre var lukket for turister på grund af helligdagen. Jeg har efterfølgende læst på nettet, at der ikke findes noget tempel, som hedder "Lucky Buddha", og at det netop bruges af scammers. Manden opfordrede mig i øvrigt til at tage hen til Thai Factory - et skrædderi - hvis jeg kunne tænke mig et billigt sæt tøj af høj kvalitet. Jeg havde ikke gennemskuet bedrageriet endnu, men han var vel også en scammer.

3. stop: Thai Factory
Jeg vil gøre det kort: Jeg blev overtalt af en dygtig sælger til at bestille et skræddersyet jakkesæt og tre skræddersyede skjorter til 2.500 kr. Det er afsindigt billigt, hvis kvaliteten er god. Og det er den, hvis man skal tro andre turister, som er faldet i kløerne på scammers, og som har skrevet om det på nettet. Om jeg har fortrudt nu? Ja, på en måde, for jeg har jo ikke lyst til at støtte denne mafia. Men tøjet er jo betalt, og skrædderen givetvis i fuld gang. Tøjet bliver leveret til mit lufthavnshotel, hvor jeg skal overnatte den 18. juli. Jeg håber så bare, det bliver flot!

4. stop: "Marble Temple"
....som - ved nærmere eftertanke - nok heller ikke var nogen egentlig turistattraktion, men der var pænt, og jeg lyttede til smuk musik.

5. stop: juveler
....som var noget tuk-tuk-chaufføren pludselig fandt på. Nu begyndte min mistanke at vækkes, ikke mindst fordi chaufføren bedyrede, at han var nødt til at køre mig dertil på grund af "promotion". Jeg indvilligede til sidst, men sagde, at jeg ikke ville købe noget. Det blev en pinlig historie. Jeg havde en sælger i hælene hele tiden, og der er nok ikke noget, der interesserer mig meget mindre end ædelstene.

Tilbage i tuk-tuk'en bad jeg om at blive kørt tilbage til udgangspunktet, selv om der i virkeligheden stadig var et tempel tilbage på listen. Jeg måtte insistere. Det var lidt en lettelse at slippe væk.

Da jeg havde fået lidt frokost, prajede jeg en taxa til at køre mig til Wat Saket (Golden Mount) - et højt beliggende tempel, som man kommer sveddryppende op til efter at have forceret en masse trin. Jeg spurgte taxachaufføren, om han vidste, hvornår kongeslottet ville åbne. Han svarede undrende, at det skam var åbent.... Så da jeg kom ned fra templet, tog jeg en ny taxa til kongeslottet. Men ak, det var lukket. Havde været åbent til klokken 12 i dag, og var så lukket på grund af helligdagen. Jeg talte med en sikkerhedsvagt, og det var ham, som nævnte ordet mafia fra mig, og så fortsatte min efterforskning på nettet, da jeg kom hjem. Jeg kan finde adskillige beretninger, som svarer ret præcist til min oplevelse.

Det er smadderærgeligt, at det skal være sådan, for man mister jo tilliden til de ellers venlige mennesker her. Måske var jeg et nemt offer, men på den anden side virkede de allesammen helt oprigtigt venlige. På den positive side kan jeg sige, at det var nydelige steder, jeg så, - bortset fra de dødsyge juveler - og at jeg fik gjort mig mine erfaringer. Og nu ved jeg helt sikkert, at kongeslottet med tilhørende tempel åbner kl. 8.30 i morgen. Og det bliver helt uden scammers!

På vej tilbage til mit hotel gik jeg en tur op og ned af handelsgaden Khao San, som dog viste sig mest at være junk. Jeg købte kun noget at drikke, og så trængte jeg ellers til at komme tilbage til hotellets aircondition. Varmen har ikke plaget mig, - bevares jeg sveder en del, men man må bare bevæge sig langsomt. Og ind til nu har det ikke regnet.

Her til aften bevægede jeg mig ud i de små gyder mellem Samsen (min vej) og floden. Der var ingen turister, og jeg tror, jeg fik et lille indtryk af, hvordan hr. og fru Bangkok bor, når de ikke er rige. Helt tilfældigt havnede jeg ved det spektakulære Phra Sumen Fort fra 1783. Herefter søgte jeg tilbage til området omkring Samsen, hvor jeg fandt en uspektakulær, lille gaderestaurant, hvor jeg fik en ualmindeligt velsmagende ret med svinekød og grøntsager. Pris: 18,75 kr., inkl. en Cola Zero. Jeg får vist råd til nogle flere jakkesæt......