Det var sørme lige før, jeg ikke kunne få lov til at betale for mit hotel på Koh Samui fredag morgen. Der var kun rengøringsdamen, og hun vidste ikke, hvordan man gjorde. Jeg var lidt utålmodig, for jeg havde bestilt transfer til lufthavnen kl. 7.45. Hun fik så hevet én ud af sengen, som kom halsende. Det viste sig så, at jeg havde tid nok, for min transfer kom ikke til tiden, og faktisk måtte jeg ringe efter den - de havde så registreret, at jeg skulle hentes kl. 10.15. Men jeg skulle jo flyve kl. 10.15! Så blev jeg godt nok gal i skralden, lige indtil chaufføren så kom tre kvarter for sent, og det viste sig, at han var jordens bedste menneske. Han brugte sin ferie hvert år i december til at rejse til det nordlige Thailand og hjælpe de fattige.

Jeg havde masser af tid i lufthavnen i Bangkok, og det var egentlig meget rart. Der er masser at se på. Jeg købte et par solbriller, fordi jeg har måttet erkende, at ørkensafari uden solbriller bare ikke går. Flyveturen til Dubai var meget turbulent de første tre timer, hvor vi fløj over monsunen. Det holdt faktisk hårdt for kabinepersonalet at få serveret vores mad, fordi de hele tiden fik besked på at sætte sig. Heldigvis er jeg ikke længere spor bange for turbulens.

Ankomsten til Dubai var præcis. Jeg tog en taxa til mit hotel, Rose Rayhaan by Rotana, som med sine 72 etager bryster sig af at være verdens næsthøjeste hotel. Men det er ikke rigtigt, for det overgås både af ét andet hotel i Dubai og ét i Hongkong. Jeg bor på beskedne 39. etage, for det er det, jeg har betalt for. Det er et standardværelse, men det er ret stort og har både køkken, walk-in-closet og et stort badeværelse. Desuden morgentøfler og badekåbe, som jeg kommer til at bruge hele tiden. Det bedste er næsten udsigten til Burj Khalifa, I ved nok det dér enormt høje hus. Personalet er enormt søde og hjælpsomme og ret gode til engelsk. Som bebudet endte jeg med at bestille roomservice, da jeg ikke orkede at skulle ud og lede efter mad.

Efter en nogenlunde nattesøvn - lidt præget af tidsforskellen til Thailand - kunne intet mindre end et fyldt rullende spisebord udgøre min morgenmad. Jeg havde bestilt morgenmad på værelset, fordi det koster det samme som i restauranten (135 kr.), men jeg havde nok forventet en bakke med lidt godt. Der var alt for meget mad til mig, og det er selvfølgelig også meningen, at man vil signalere overflod - jeg følte mig nærmest som en baron. Jeg burde næsten have skiftet til mit nye jakkesæt, men jeg sad bare dér i shorts og bare tæer. Og så kan jeg se på indholdet af min tegnebog, at jeg er kommet til at give 100 dirham (150 kr.) i drikkepenge. Lidt for baronagtigt! Heldigvis - om jeg så må sige - kan jeg ikke nå at få morgenmad på hotellet i morgen!

Kl. 9.15 blev jeg samlet op af den bil, som skulle tage mig - og fem andre - på byrundtur. Det havde jeg egentlig forventet mig meget af, men jeg var ikke ovenud begejstret, som turen skred frem. Det blev til alt for meget shopping og alt for lidt kultur. Vi besøgte dog Dubai Museum, hvilket var fint. Vi fik også en fin lille tur med vandtaxi. På et krydderimarked købte jeg safran og vaniljestænger. Men ellers var det mest sådan, at vi fik 20 minutter eller så til at kigge på guldsmede eller lignende. På et turistmarked var jeg tre gange ved at blive transformeret til beduin..... Og så besøg i et dødssygt indkøbscenter, hvor der næppe var én eneste ting, jeg kunne finde på at købe. Guiden var heller ikke særligt inspirerende. Han var mest optaget af at fortælle, hvor meget dette eller hint havde kostet. Jeg går ud fra, at Dubai har mere at byde på end det. Ramadanen og varmen har muligvis sat grænser for, hvad der kunne lade sig gøre. Vi fik dog lov til at få en flaske vand, da vi var halvvejs. Det var også tiltrængt med 45 grader i skyggen - ingen formildende omstændigheder her, kun skærpende, da vi jo også var nødt til at være i solen ind imellem. Guiden sagde, der var 49 grader, men min iPhone viste 45, da jeg kom hjem. Jeg var tilbage på hotellet kl. 13.

Anderledes vellykket var dagens anden tur - ørkensafari. Jeg blev hentet kl. 16.30 af Said i en firehjulstrækker, som jeg skulle dele med et ungt italiensk par, som overhovedet ikke kunne engelsk. De var nu egentlig meget søde og talte bare italiensk til mig, og det meget enkle kunne jeg jo egentlig godt forstå. Said var fra Indien og havde ti års erfaring med disse ture. Vi kørte en times tid, til vi var kommet godt ud i ørkenen i retning af Oman. Said skiftede tryk i dækkene og så startede ellers den vilde tur gennem klitterne! Det var altså bedre end den skøreste rutschebanetur. Svært at forklare egentlig, - det skal prøves! Det lykkedes os også at komme til at sidde fast, men Said var jo ferm, så han kom fri. Selv om jeg nød det, var jeg ikke langt fra at blive køresyg, så da det var ovre efter en times tid, var jeg ikke helt utilfreds. Så kørte vi til beduinrestauranten, hvor vi først fik en lille ridetur på kamelryg, og dernæst var der buffet. Ingen mavedans, som ellers hører med, på grund af ramadanen. Jeg var tilbage på mit hotel igen kl. 21, rigtig godt underholdt.

Hermed slutter så denne juli-odysse. Jeg har haft en pragtfuld ferie! Jeg flyver fra Dubai i morgen kl. 6.30 dansk tid og lander i København kl. 13.10. Tak for denne gang!