Vågnede op til sol og blæst. Gardinerne fra og te på sengen, og så kunne jeg ellers sidde dér med min fantastiske udsigt. Sådan skal ferie også være. Lidt senere en god, individuelt tilberedt morgenmad. Caroline gav mig en besked om at ringe til flodmanden. Det er så meget fint, når han ikke svarer...! Heller ikke på SMS.

Caroline tilbød at køre mig til Harkerville landmarked, da hun alligevel skulle hente sin søn ikke så langt derfra. Det tog jeg da imod. Det var et lille, men hyggeligt marked, hvor jeg fik købt gaver til mine ********. Caroline smed mig af i Plett centrum på vejen tilbage, så jeg også lige kunne inspicere det. Det var nu ikke noget at skrive hjem om (så lad dog være!). Mens jeg var dér, prøvede jeg fortsat at få fat i flodmanden, stadig uden held. Jeg mistænkte naturligvis, at sejlturen var aflyst på grund af blæsten, men tog alligevel en taxa til floden for at se. Der var ikke nogen.... Så kørte jeg da bare hjem, lidt vrissen over den dårlige service. De kunne da bare have sendt mig en e-mail! De får ikke nogen god anmeldelse på Tripadvisor!

Nu var det så, at jeg besluttede, at den i dag bare skulle stå på afslapning. Måske trængte jeg også til det. Aktivitetsniveauet har jo - vanen tro - været højt, og de kommende to dage har jeg fuldt program. Det glæder jeg mig nu også til! Har sludret lidt med Caroline. Hun er også ædru alkoholiker, AA'er, og har nogenlunde været ædru i samme periode som mig. Så har man jo lidt en fælles referenceramme. Hun er i øvrigt indretningsarkitekt med forretning i Johannesburg og prøver at klare forretningerne herfra, mens hun tager sig af Halcyon House. Caroline ryger i sin bil, hvilket er morsomt, for det ser man ellers aldrig mere. Men hun er vist ikke så politisk korrekt :-) Hun har tre sønner, hvoraf de to går i highschool, og den tredje skal på universitet efter sommerferien. Det vil koste hende 80.000 kr. om året! Hun taler ikke om nogen mand, så sådan én har hun nok ikke....

Pludselig melder sulten sig, og så er det her ikke et sted, hvor man finder noget at spise lige om hjørnet. Ind til byen med taxa, spise og hjem igen med taxa. Der er ca. tre kilometer ind til byen, og de kan da sagtens gås, men ikke når man er mig og allerede ér sulten. Hjem var det jo mørkt, og så giver det sig selv. Jeg har nærmest fået min egen taxachauffør. Han er sådan en sød, lidt naiv mand, som vist ikke ved så meget om verden uden for Plett. Hver gang, jeg fortæller noget, siger han "is it?" i stedet for "really?", hvilket jeg slet ikke kan stå for! Han er afrikaanstalende, så mon ikke det er fordi, man siger "is het?" på afrikaans, Mette?

Når nu jeg skriver om ting, der ikke gik lige, som de var planlagt, så tro ikke, at jeg ikke stadig nyder ferien! Når man er en planlægger af min karat, vil det vist nærmest være et mirakel, om alting går præcis i henhold til planen. Og det kan jeg snildt leve med. Så selv dagen i dag har været en god dag. Nu står den på 'Erin Brockovich' i dvd-afspilleren, og så ses vi i morgen!