Man mærker slet ingenting til, at Israel er i krig med Hamas. Nu har der vel også snart været våbenhvile i et par uger. Det er alligevel underligt at gå rundt her uden at skænke krigen mange tanker, når man tænker på, hvor meget vi hørte og læste om krigen for så kort tid siden. Vi oplever jo sådan set mest, at folk med forskellig tro kan gå rundt mellem hinanden uden problemer. Jeg ved selvfølgelig godt, at Jerusalem er speciel på det punkt, og som jeg skrev forleden, så ser man også tydelige tegn på striden, når man kommer ud af byen.

Og det gjorde vi netop i dag. Vi kørte først vestpå til Ein Kerem, hvor vi så den kirke, som er bygget på det sted, hvor Johannes Døberen angiveligt skulle være født. Derfra kørte vi videre til holocaustmuseet Yad Vashem, som blev etableret ved lov i 1953, men tydeligvis er udbygget og moderniseret mange gange siden. Det er et enormt område med monumenter og så selvfølgelig selve museet, som er flot! Som altid på den slags steder blev det en fin blanding af bevægelse og information. Vi fik halvanden time til selve museet, hvilket var fint.

Så kørte vi til Vestbredden for at komme i julestemning.... Sikket noget pjat at skrive, men vi skulle til Bethlehem, som nu er en palæstinensisk by. Igen passerede vi den grimme mur, som adskiller Jerusalem fra Vestbredden. Bethlehem er ikke den lille idylliske landsby revet ud af et krybbespil, som jeg nok havde forestillet mig. Egentlig hænger den nærmest sammen med Jerusalem og virker som en stor by. Vi gik op ad en stejl rute til Mælkegrotten (en grotte hvor den ammende jomfru Maria skjulte det lille jesusbarn for Herodes) og Fødselskirken, som ligger over en grotte, hvor Jesus skulle være født. Dele af fødselskirken stammer helt fra år 333 og den er dermed verdens ældste kirke, som stadig anvendes. Det måtte man lige tænke lidt over, selv om det ikke er hele konstruktionen, som er så gammel. Den er suppleret med en nymodens kirke fra år 565.....

Hvorom alting er, så måtte vi jo i kø til at komme ned i grotten. Det gik nu forholdsvis hurtigt, men det gav ikke mig nogen åbenbaring. Jeg var mere fascineret af selve kirken og det byzantinske mosaikgulv fra den oprindelige kirke, som man har afdækket.

Herefter kørte vi til en lille by Beit Sahour, hvor der var en times frokoststop. Udover Hanne Petri, som "ikke ville spilde tid på at spise", så var vi de eneste, der droppede den fælles frokost til fordel for en udmærket platte med kyllinge-shawarma, falaffel og salat. Byen trækker turister til, fordi det antages, at det var dér, en engel forkyndte for hyrderne, at Jesus var født. Det har man også bygget en kirke ovenpå. De har bygget kirker oven på hele juleevangeliet!

Nu vendte vi tilbage til Jerusalem, hvor vi var seks, som blev sat af ved The Jerusalem Museum, hvor vi gerne ville se dødehavsrullerne. I morgen skal vi se stedet, hvor de blev fundet i 1950'erne, og så er det jo sjovt også at have set skrifterne. Det var sidst på eftermiddagen, og museet skulle snart lukke, så vi nøjedes med rullerne. Vi tog en taxa hjem derfra - Hanne Petri ville selvfølgelig gå, selv om der var plads i vores bil! Nu havde vi jo også kun været på benene i ni timer!

Sådan gik endnu en god dag i Israel og Palæstina. I morgen kører vi mod øst.

Der er nye billeder på min Google+ side.