Det var tidligt at stå op kl. 3.30 sådan en tirsdag morgen, men vi var tilsagt i Kastrup Lufthavn kl. 5. Både far og jeg havde da også fået sovet nogle gode timer. Albatros' rejseleder på vores tur til Israel, som vi troede hed Jonas, men som faktisk hed Svend, krydsede os af på listen, og sendte os videre til check-in. Han vidste slet ikke, at han skulle have heddet Jonas.... (det var det navn, vi havde fået tilsendt), men vi forsikrede ham om, at det var OK, at han hed Svend!

Vi landede i Tel Avivs Ben Gurion-lufthavn kl. 12.15. Sikkerhedskontrollen var slet ikke så streng, som vi havde ventet, - faktisk ikke så streng som i USA. Så vi kom hurtigt igennem og blev forenet med de 23 andre rejsedeltagere. Udover Svend tillige chaufføren Samir, og den israelske guide Hassan. Der skal være en israelsk guide med på en guidet tur hernede. Er Hassan så israeler, nu hvor han har et arabisk navn? Ja, det er han faktisk, fordi han selv har valgt at være det og i øvrigt har fået lov til det.

Udover at Svend ikke hedder Jonas, var der også en anden lille ting, som Albatros havde glemt at give os besked om, nemlig at programmet for første dag var ændret. Ifølge vores program skulle vi blot køre til Jerusalem, og så skulle der ikke ske mere. Men det var lavet om til, at vi nu skulle på sightseeing, når vi kom til Jerusalem, og så derefter skulle til hotellet. Vi var vist nogle stykker, som tænkte, hvornår skal vi så have frokost, siden vi nu ikke havde fået mad i flyet. Nogle sagde det også højt, og så blev der indlagt et kort falaffel-stop på vejen.

Man fik hurtigt ved selvsyn et indblik i den triste konflikt i Israel. Den første del af motorvejen fra Tel Aviv er kun for israelere. Så kom vi til Vestbredden, som er palæstinensernes, og her så man tydeligt de israelske bosættelser, som er områder omgivet af bymure. Svend fortalte samtidig i hovedtræk om konflikten, Gaza, Vestbredden, Golanhøjderne, og Ramallah, som er palæstinensernes administrative centrum, og som vi kunne se fra vejen.

Efter en times kørsel plus falaffel-stoppet ankom vi til Jerusalem, hvor vi kørte direkte til Oliebjerget. Her steg vi af bussen og havde en storslået udsigt over til Tempelbjerget med Klippemoskeen og al Aqsa Moskeen, som vi kommer til at se mere til i morgen. Vi gik ned ad bjerget langs Oliebjergets Kirkegård, hvor en gravplads kan erhverves til en mindre formue. Jeg venter lidt med det! I bunden af dalen ligger Getsemane Have, hvor der angiveligt er oliventræer gamle nok til at have set Jesus bede dagen før sin korsfæstelse, hvis de ellers havde haft øjne. Ved siden af haven ligger Alle Nationers Kirke, hvor vi så Smertens Sten, som efter legenden var dér, Jesus kæmpede i dødsangst inden sin anholdelse. Endelig besøgte vi en kælderkirke med Jomfru Marias grav, som er tom - og så kan man jo sagtens komme og sige, at det er hendes grav.....

Vi ankom til Jerusalem Gate Hotel kl. 16.30 og blev tildelt vores respektive værelser. Det er udmærket uden på nogen måde at være ekstravagant, vel nok et trestjernet hotel i den lave ende. Men her er, hvad man har brug for. Wifi koster ekstra, hvis man vil have det på værelset. Det har jeg taget, da jeg ellers næsten ikke kan ånde.... ;-) Vi fik lige tid til at slappe lidt af, inden vi skulle mødes i lobbyen for afregning af de nærmest obligatoriske drikkepenge til Hassan og Samir (forudbetalt!) og derefter kl. 19 til fælles middag, også på hotellet. Det var rent kulinarisk en skuffelse, en kønsløs buffet med seje og tørre retter uden megen smag. Lidt ærgerligt, når man har set frem til at prøve lækkerierne fra det mellemøstlige køkken! Vi lurer på, at det nok er her vi skal spise de næste tre dage... Nå, men så må vi prøve at finde noget udsøgt til vores frokoster.

I morgen er der program fra kl. 8 til 17, så vi får vist brug for en solid nattesøvn. Men det bliver helt sikkert en spændende dag!