Profile
Blog
Photos
Videos
Vi tog lettere desperate afsked med lufthavnen i Alice Springs. Her var nemlig gratis wi-fi, men vi fik slet ikke nået alt vi ville på nettet. Stemningen var derfor ikke god ved flyturens start, hvilket blev forstærket af, at der ikke var fjernsyn i flyet, udsigten ud af vinduet var blokeret af både motor OG vinge, samt at flyet var ekstremt koldt (vi måtte bruge de gratis blade i flylommen til at varme vores ben).
Da stewardessen dog pludselig begyndte at uddele aftensmad (hvilket vi ikke regnede med) steg humøret til ukendte højder! Lækker aftensmad med rigtig gode småkager til dessert var lige, hvad to fattige piger havde brug for!
Om det var vores trætte udseende eller fordi vi ynkeligt brugte blade som tæpper ved vi ikke, men stewardessen spurgte om vi ville have flere småkager. Ja tak!
Hun kom først med en pakke til hver og vi var glade, men miraklet stoppede ikke her! Vi endte med at få tre pakker småkager hver, en lidt større kage hver, en kage til deling samt et par stykker chokolade.
Quantas var nu tilgivet for den dårlige udsigt og manglende tv-underholdning!
- comments
Onde Astrid Hahahaha, jeg griner hele vejen i gennem. I har det simpelthent så hårdt.