Profile
Blog
Photos
Videos
Efter den dejlige flyvetur fra Alice Springs til Cairns, fik vi os noget af en overraskelse; ikke blot havde landskabet ændret sig, varmen havde også ændret sig! Fra en tør varme i Alice var vi nu på 2 timer kommet til et område, hvor en klam, fugtig hede slog os hårdt i ansigtet - velkommen til det tropiske Queensland!
Vi havde ikke planlagt hvor vi skulle overnatte, og damen i shuttle-bus-diskens viden om hostels er ikke noget at skrive om. Vi havde dog hjemmefra hørt godt om "Gilligans" og besluttede hurtigt, at vi ville tilbringe vores første nat dér. Da vi senere fandt ud af, at man for 3 dollars kan få aftensmad + noget at drikke på hostlet, valgte vi næste morgen at forlænge vores ophold til hele ugen (og fik dermed en nat gratis). Vi ville nok godt kunne have fundet noget billigere, men hostlets poolfaciliteter og billige wifi er det hele værd :) Med i købet fik vi desuden nogle rigtig søde roomies, som allerede første aften imponerede ved at vinde en strip/dansekonkurrence - så var det indtryk da sat på plads :)
Første hele dag gik med indkøb, afprøvning af poolen og informationsindsamling om ture til revet og regnskoven. Vi gik desuden en god tur på Esplanaden, som er vejen der løber langs vandet... Ja, vi siger ikke stranden, for der er ingen strand, og vandet er brunt og ligner noget man kan finde en efterårsdag i Køge Bugt. Til gengæld er der et rigtig hyggeligt område lige ned til vandet kaldet Lagoonen. Her er swimmingpools, iskiosk, grille til fri afbenyttelse og livemusik og loppemarket i weekenden - super lækkert og hyggeligt område :)
Næste dag blev blev brugt ved netop lagoonen, hvor vi nød vores hjemmesmurte madpakker. Ellers fik vi besluttet os for, og købt, en tur til Great Barrier Reef - hvilken hård dag. Om aftenen 'festede' vi i baren, og på trods af, at vi kun købte én øl hver, blev vi rimelig festlige at være sammen med - men sådan er det jo, når Andrew og Anthony - to søde politimænd fra Cairns - har pungen med i byen :) Fantastisk aften!
På trods af vores sene og knap så lydløse hjemkomst til værelset, stod vi tidligt op næste morgen - hvorfor? Jamen vi skulle da vaske håndklæder. Den tidlige morgen blev dog også brugt på at købe frugt og bestille en regnskovstur - "Uncle Brians". Vi ville egentlig have været på turen onsdag d. 6, men pga. turens popularitet var der ikke plads før fredag d. 8. Så sådan er det. Det ændrer så lidt på vores planer - oprindeligt ville vi begynde at køre sydpå torsdag formiddag (der får vi camperen), men nu tager vi på en heldagstur nordpå til en lille fiskerby, Port Douglas torsdag, tager på regnskovstur fredag og begynder så at køre lørdag :) Vi føler os så spontane. Resten af dagen slappede vi af ved poolen og lagoonen, og passede meget på ikke at blive røde... Vi glemte så lige, at man også får sol når man ligger i poolen, så var der noget vi blev, så var det røde - hovsa.
Det blev mandag og vi stod klar kl. 7.15 til at komme afsted med båden ud på revet, hvilket vi glædede os meget til! Vi kom ombord på en fin båd og fik morgente og muffins imens vi udfyldte sedler med en masse helbredsspørgsmål. Sofie kom i tvivl om, hvorvidt at få lagt dræn tæller som en øreoperation, men tog chancen. Vi fik gennemgået information og sikkerhedsregler for både snorkling og dykning, hvor Sofie blev endnu mere klar til at prøve at dykke for første gang, mens Lærke sagde pænt nej tak og ville nøjes med snorkling. Vi fik iført os et par stramtsiddende stigersuits, som skulle beskytte mod de farlige stingers i vandet samt solen, hvilket vores kroppe nok var meget taknemmelige for. Vi følte os godt tilpas i suitsne, der mindede om et par gymnastikdragter - fra at være en smule usikre, følte vi os nu derfor helt på hjemmebane :)
Båden stoppede ved "Paradise Reef" og Lærke hoppede ud for at begynde snorkeleventyret blandt især mange flotte zebrafisk. Der var lidt panik da det pludselig begyndte at "brænde" under læberne, der var blevet røde og hævede. Op på båden og blive sprøjtet med noget "modgift", der hurtigt fik smerten væk. Sofie blev lidt endnu på båden og fik alt sit dykkerudstyr på. Efter at have ligget og øvet div. dykkertegn i vandkanten i noget tid, gik det nedad - tre 'dykkere' pr. instruktør. Det var fantastisk! Der var så mange flotte fisk og koraller, og følelsen af at 'flyve' rundt, op og ned, var sjov.
Da Sofie kom op fra et succesfuldt første dyk (ret sejt at første gang var på The Great Barrier Reef) snorklede vi lidt sammen, hvor vores lejede undervandskamera også blev flittigt brugt.
Vi kom op på båden igen, hvor en overdådig frokostbuffet ventede - man må jo spise alt man kan, når der for en gangs skyld er varieret og ubegrænset mad ;) Maden måtte dog spises lidt hurtigere af Sofie, da hun skulle gøres klar til sit dyk nummer to (vi diskutere om hun nu også behøvede vægtbæltet denne gang)... Bådens andet stoppedested var ved en lille sandø. Her tog Lærke med en lille båd med glasbund på sejltur og ind at gå lidt på stranden. Det var sjovt, men man havde nok set flere fisk ved at snorkle igen. Sofie gjorde sig klar igen, og havde endnu engang et fantastisk dyk. Denne gang var bevægelsesfriheden større, og ikke én gang skulle masken tømmes for vand - sikken succes :) Revet adskilte sig endvidere fra det andet (andre fisk og andre koraller) og denne gang holdt vi en søpølselignende skabning; alt i alt et lækkert dyk med mere overskud og sikkerhed.
Tilbage på båden kunne vi nu sole os, spise kiks med ost, drikke kaffe og te samt spise småkager på hele hjemturen til Cairns, hvor vi også fejrede, at vi ikke var blevet spist af hajer :) Vi blev godt underholdt af en fra crewet, der viste seje trylletricks, og Sofie modtog stolt sit dykkerdiplom.
Tilbage på Gilligans var der gruppemiddag, hvor også crewet fra båden spiste med. Vi fik nogle øl og hyggesnakkede med et par englændere. De kom med mange gode råd om Asien, hvor de lige havde rejst rundt - dejligt at få lidt inspiration og tips. Oppe på værelset skrev vi et meget langt indslag i dagbogen og gik trætte i seng.
Nu sidder vi igen ved Lagoonen, hvor det største problem er vores svedende ansigter, og hvornår vi skal hjem og spise frokost.
- comments