Profile
Blog
Photos
Videos
Efter flere måneders venten blev det d. 21/1 2013, hvor vi skulle rejse afsted på vores store rejse!
På trods af, at Kastrups bagagebånd ikke virkede, fik vi checket ind og sagt farvel til vores familie - ikke uden tårer. Man bliver jo også nemt skræmt, når de første der sker efter et farvel er, at man bliver stoppet i security, da Lærke ikke viste sin tandpasta og Sofie "spionerede" ved at tage billeder...
Vi kom dog hurtigt igennem og fandt vores store fly! Lærke havde ondt i maven pga tyfus-piller, men desværre kunne hun ikke være i en klapvogn, som Sofie ellers tilbød at køre hende rundt i. I flyet fik Sofie slået alle Emirates Airlines rekorder i 7-kabale og Lærke fik set en hel del Disney-film - vil man have fly-underholdning skal man vælge Emirates!
Ankomsten til Dubai var problemfri og dejlig lun, og vi fandt hurtigt en taxa, der kørte os til vores søde lille værelse på Hotel Queens, som dog allerede var beboet af et par småbiller... Vores plan om at gå tidligt i seng gik ikke pga hyggesnak, men en rigtig god start på rejsen!
- comments