Det var blevet tid til en hviledag i Cusco, hvor der ikke skete det store efter Salkantay Trekket. Jeg besøgte et par museer, der var inkluderet i min boleto turistico, men de var ikke det store sus. Dagen efter tog jeg en bustur rundt i den hellige dal. Jeg havde egentlig planlagt at jeg selv ville arrangere turen, og været på turistkontoret, og fået samlet den nødvendige information om, hvilke busser jeg skulle tage, men så fandt jeg ud af, at busturen var en inkluderet del af mit bamba pass, så derfor valgte jeg den gratis løsning, selvom jeg vidste at det ville blive en meget travl dag, da vi skulle se det hele på en dag, mens jeg havde planlagt en overnatning i den hellige dal.

Første stop var markedet i Pisac, hvor vi havde kørt tid til at lave nogle handler, og købe lokalt produceret tøj, smykker og andet tingeltangel. Derefter kom vi til inka ruinerne i Pisac, hvor vi blev mødt af nogle massive inka terrasser, inden vi så den største inka kirkegård i Sydamerika. Denne bestod af en masse huller, der var gravet ind i et bjerg, og disse huller var altså små gravpladser. Der var en enkelt gravplads, der var bygget op omkring nogle sten, og vi fik at vide at det var overklassen eller de royale, der havde en sådan stengrav.

Til sidst så vi nogle ruiner på toppen af bjerget, hvorfra der også var et fint view udover landskabet. Generelt var køreturen gennem den hellige dal ret flot, da dalen er omringet af store og sneklædte bjerge.

Imponerende ruin i Ollantaytambo

Efter en buffetfrokost, hvor der var noget så sjældent som dessert(hvilket var herligt!) på menuen, så skulle vi videre til Ollantaytambo.

I denne lille flække var der en imponerende ruin, den så ganske dramatisk ud, da vi ankom, da man går gennem en port, og så er der bare de store og massive inka terrasser, der bare går lodret op. Jeg synes dette sted er en af de mest imponerende inka ruiner, som jeg har set i Peru. Det skulle også være en af de bedst bevarede inka byer, hvor man kan se, hvordan inkaerne planlagde deres byer. Der skulle eftersigende ikke være sket de store forandringer her de sidste 700 år. Derudover er Ollantaytambo hjemsted for et af de få store nederlag, som de spanske konquistadore led. Så det er et interessant sted, hvor der blandt andet er et ansigt hugget ind i klippevæggen. Ansigtet er 30 meter langt, og det er imponerende, hvordan inkaerne har kreeret disse stenudhugninger i klippevæggen.

Derudover så vi de 3 meter høje inka terrasser, som inkaerne brugte til landbrug. Terrasserne er i forskellige højder, da de derved har forskellige temperaturforhold, hvilket gjorde at inkaerne kunne dyrke forskellige former for grøntsager og ikke mindst kartofler, som de dyrkede i utallige varianter.

Til sidst så vi den klippevæg, hvor inkaerne udhuggede sten fra, og som de brugte til at opbygge ruinen i Ollantaytambo. Det krævede 20.000 mænd at opbygge denne inka byer i Ollantaytambo. 4000 til at hugge sten ud fra klipperne, mens der skulle 6000 mænd til at transportere stenene, hvilket de havde 3 metoder til at flytte de tonstunge sten. Den første var at trække de kæmpe store og tunge sten, så det krævede rigtig mange mænd at gøre dette. En anden måde var at flippe stenene rundt med træpiller, og den sidste metode var at forsøge at rulle dem. Til det formål havde inkaerne nogle stenbjælder, som de kunne forsøge at vippe stenene med.

Fesent besøg i Chincero

Efter Ollantaytambo var sidste stop i Chincero, hvor der også var nogle ruiner.

Desværre var turen meget rushed, så kirken i Chincero var lukket, da vi ankom. Oprindeligt lå der en inka ruin, da spanierne ankom, men de ville fremme katolicismen, så de byggede en kirke oven på Inkaernes ruin. Der var stadigvæk nogle ruiner i Chincero, men de var svære at se, da det var blevet mørkt, så vi gik i stedet rundt mellem de små boder, der var i området, og købte souvenirs inden vi returnerede til Cusco.

Den hellige dal har en meget scenisk beliggenhed, da den er omringet af store bjerge, og gletsjerne fra disse bjerge gjorde at inkaerne altid havde vand til deres terrasser, så de kunne dyrke deres landbrug.

Alt i alt var turen lidt som forventet, og som jeg havde hørt det ville blive: nemlig alt for fortravlet, men vi havde en god guide, og jeg er alligevel ved at være træt af inka ruiner, så derfor var det måske fint nok at det blev til den intenssive tur rundt i inkaernes hellige dal, hvor Ollantaytambo helt klart står som det store highlight på denne tur.

Om aftenen tog jeg en nat bus fra Cusco til Puno, der ikke er den mest interessante by, men det er udgangspunktet for ture på Lake Titicaca, der er en 8400 kvadratkilometer stor sø, der ligger på grænsen mellem Peru og Bolivia. Puno var ikke det store sus, og der er ikke så meget at lave, men jeg fik købt lidt souvenirs på det lokale marked, inden jeg dagen efter tager på mit Amantani Home Stay, der også er en inkluderet del af mit buspas.