Næste dag skulle jeg starte på min Pampas-tur, og jeg tog i rigtig god tid ned på rejsebureauets kontor, så jeg kunne oplade mit kamera der. På kontoret mødte jeg Andres, min guide og de to behagelige tyrker Mehmet og Dora, så det var en lille gruppe, der de næste dage skulle på herretur.

Vi skulle køre 3,30-4 timer fra Rurrenabaque for at komme til Santa Rosa, hvor vores pampas lodge er placeret. Det er et øde område, så Reyes var den eneste lille by vi passerede på vejen. Dog var det et sjovt syn at se en bil transportere palmeblade på taget. Vores guide kunne fortælle, at de bruger disse palmeblade til at bygge taget på husene, hvilket også var tilfældet for vores lodge, hvor taget ganske rigtigt også var bygget af palmeblade. Man kan se, at det er et øde område for vi leverede lidt kurrererkørsel, da vi et sted i absolut ingenting fik en pose med mad og olie med, som vi aflevere i den næste by, så på denne måde hjælper man hinanden på disse kanter.

På køreturen mod Santa Rosa så vi det første wildlife, da vi bl.a. så en jabiru og den største struds i området, som er kaldet en lesser rhea, og det skulle være et ret sjældent syn. Endvidere så vi nogle geder med nogle overordentlig store horn, smat nogle mærkelige køer og tyre med en stor pukkel bag nakken. De skulle eftersigende være en blanding mellem to forskellige kværacer, og det skulle være årsagen til deres mærkelig udseende, men racen skulle til gengæld være egnet til at leve her på den brandvarme pampas, hvor der ikke er megen vegetation, og dermed heller ikke er meget skygge.

Da vi kom frem til lodgen var det tid til siesta i hængekøjen under de store palme- og æbletræer. Herfra kunne man iagttage naboen gå med sin machete og hugge i noget lavt buskskads.

Første tur nedad Rio Yacumi

Efter en solid frokost var det tid til den første kanotur på Yacuma floden, og vi så en del interessant ting. Først så vi et par Capybaras, der er det største pattedyr i området. Det er verdens største rotte, så det er en god svømmer, og det er vigtigt for måden den flygter fra Pumaer og jaguarer er ved at springe i vandet. Capybaren er vegetar, men den skal passe på, når den springer i floden for her lever der caimaner, der bestemt ikke er vegetarer. Caimans er i familie med alligatoren, men bare mindre, og der findes to slags caimans i Yacuma floden. Der er den Spectacled caimans, der kan blive 4 meter lang, mens den sorte caiman kan blive op til 6-7 meter lang.

Derudover så vi flodskildpadder. Der er to slags, og den ene er en Giant river turtle, hvilket naturligt nok er den største skildpadde i floden, men der også er en mindre flodskildpadde. De sidder ofte på grene i vandet for at undvige caimanerne, der kan finde på at æde dem, når de svømmer i vandet.

Ydermere så vi en masse fugle, som jeg har glemt navnene på, men de var i mange forskellige farver, der var bl.a. fugle, der var grønne, gule og røde. Derudover så vi to macaws på afstand og masser af hejre. Endelig så vi en masse Hoatzins eller Paradisfulgen, som de lokale kalder den. Det er en sjov størrelse, da den kun kan flyve i ca. 20 sekunder, så den flyver fra træ til træ eller gren til gren, og den er virkelig modig så krydser den floden, og flyver over til et træ på den anden side af floden.

På turen tilbage til lodgen, så slukkede Andres for motoren på kanoen, og det var en fredfyldt tur ned af Yacumi river, hvor der ingen støj var, og hvor vi var helt alene på floden i vores trækano. Den eneste larm var Andres rolige padlen med pagajen, og den fuglekvidren vi kunne høre, men vi kunne se piratfisk hoppe i vandet, caimans glide gennem vandet, og paradisfuglen flyve fra den ene bred til den anden bred.

Nat kanotur

Caimans jager ofte om natten, så der er de mest aktive. Derfor skulle vi på kanotur om aftenen, hvor det var blevet mørkt. Højdepunktet var da også, da vi så en caiman gå til angreb i vandet. Vi kunne ikke se hvad den angreb, men sekundet efter var der en fisk, der sprang ombord i vores trækano, så den var formentlig målet for angrebet. Senere så vi også en lille fisk hoppe nok en halv meter op i luften over vandoverfladen, og det skyldes formentlig, at den var jagtet.

Det er et besynderligt syn, at se caimanernes røde øjne i natten, når vi lyser på dem med vores danskproducerede pandelamper. Lige pludselig bliver floden oplyst af små røde pletter. Det var et ret cool syn.

Udover caimaner så vi en night heron og nogle red capped cardinals og et par andre fugle sove i et træ. Den rødhættede cardinal er en lille flot fugl, og blandt de pæneste af dem, som vi har set.

Da vi kom tilbage fra kanoturen kunne man tydeligt høre cykaderne under den klare stjernehimmel med de mange for os ukendte stjerne konstellationer, og den tydelige halvmåne, der stod knivskarp på himlen her i mørket i ly af lodgen, hvor der kun er lys og elektricitet nogle på timer om dagen, når nødgeneratoren er slået til.

Vi er i et sumpområde, så der er mange myg, og derfor er vores senge omkranset med et stort myggenet, så vi kan sove i fred for myggene, som man dog kan høre summe i mørket, men de kan ikke komme igennem nettet, så det fungere.

Anacondaer og tropiske slanger

Den anden dag på turen startede med en god morgenmad. Generelt er vore kok Wilson sublim i køkkenet. Efter maden skulle vi på jagt efter verdens største slange anacondaen. Desværre er derefter mange år uden ecoturisme og trænede guides i området ikke mange anakondaer tilbage. I dag går man dog meget op i økoturisme og man forsøger at bevare naturen, som den er, da det er vigtigt for området, da mange mennesker her lever af turisme.

Det var ret tidligt om morgenen, så vi så tågen lette over floden, og derudover så vi nogle brown herons og white necked herons her i morgenstunden.

Der kom igen i dag lidt urstemning over turen, da Andres hev en stor machete frem, og cuttede en sti for os gennem træer og buskskads, så vi kunne komme frem til træerne vores den sorte hylende abe holder til. Det var dog svært at se aben, der gemte sig i trætoppen.

Det var noget sekundær skov han huggede ned. Forskellen mellem sekundær skov og regnskov er, at træerne er dobbelt så høje i regnskov, og derudover er bevoksningen meget mere tæt i regnskoven end på pampassen.

Efter at have søgt efter aber kom vi frem til det område, hvor vi skulle på anakondajagt. Vi så en hun tropical rattlesnake, som er den mest giftige slange i den lavere del af amazonasfloden. Det var første gang vores guide så denne slange i dette område, så vi var heldige. Tropical rattlesnake er i parringssæson nu, så de skulle være aggressive, så vi skal smide hatten, hvis de går til angreb, da de så vil angribe hatten. Denne rattlesnake lå dog og sov, så der var ingen fare for os.

Derefter så vi en anaconda. Den var desværre død, så det var kun skelettet vi kunne se. Andres mente den var blevet spist af et hundelignende dyr, der lever her på pampassen, og som angriber i flok, når slangen sover. Desuden så vi igen i dag flere farvestrålende fugle bl.a. en spætte, der hamrede i et træ. Der skulle leve omkring 200-300 forskellige slags fugle i området, så det er et interessant område for ornitologer, men jeg går ikke så meget op i fugle at jeg interessere mig for alle de mange detaljer, som Andres kunne berette om angående fuglene i området.

Vi fik også set, hvordan man kan blive transporteret over floden, da vi så en lille færgelignende båd, hvor en kvinde decideret trak færgen over floden ved handkraft, så manden med knallerten kunne komme over vandet. Som tidligere nævnt så bygger de ikke så mange broer, som vi gør der hjemme.

Efter turen var det tid til siesta, og jeg fik mig en lille nap I hængekøjen under det store æbletræ. Jeg forstår hvorfor siesta er vigtigt her i troperne, hvor det er virkelig varmt midt på dagen. Kl. 9.15 i morges havde vi allerede passeret de 30 grader, så jeg tør ikke tænke på, hvor varmt det er midt på dagen.

Piranha fisketur

Om eftermiddagen skulle vi fange vores aftensmåltid, da vi fiskede efter piratfisk. Der er to slags i denne flod. Nemlig den røde, der er den mest farlige og så er der den gule piranha. Måden vi fiskede på var ved at sætte kød på en krog, så havde vi ellers en line, og så skulle vi ellers hive til lige så snart, der er noget, der bider på krogen.

Vi fangede en del piratfisk, som blev til fried piranha efter Wilson havde tilberedt dem. De smagte vel af calamari, og jeg synes det var lidt synd de blev friturestegt, da det var for dominerende. Generelt er de glade for friturestegning på disse kanter, hvor bl.a. gris ofte ryger en tur i frituren. Det bolivianske køkken består meget af ris og grøntsager og kylling. Nogle gange får vi også spaghetti, pasta og kartofler, men boliviansk mad er kendetegnet ved at være tilberedt af billige råvarer. Landet er det mest fattige i Sydamerika, og man ser også en del fattigdom i gaderne i f.eks. La Paz. Det må være på grund af at suppe er et billigt måltid for de spiser altid suppe. Selv her på pampassen får vi vores suppe, selvom vi sidder og svider tran i 37 graders varme.

Om aftenen var det tid til en Pacena(den lokale øl fra La Paz) i hængekøjen sammen med tyrkerne efter fisketuren inden Andres ville forklare om de mange fugle og dyr, som vi har set på turen.

Pink delfiner

Den sidste dag på turen, hvor vi som højdepunkt skulle se og svømme med pink delfiner. Færst så vi dog nogle Bolivian Yellow squirelled Monkeys bl.a. så vi en mor, der bar sin baby på skulderen, og en anden abe, der sad og kløede sig bag øret med forpotten. Vi kunne nemlig komme tæt på dem, og derfra observere dem på tætteste hold.

Derefter så vi en op mod 5 meter lang caiman, hvilket nok er den største, som vi har set på turen. Herefter kom vi frem til den del af floden, hvor de pinke delfiner hører til. Det var lidt skræmmende efter vi har set hundrevis af caimans de sidste dage, og vi har set hvor let man kan fiske piratfisk i denne flod ved at bruge kød, til at vi pludselig skule bade i floden. Det var vist vores manddomsprøve, og det blev ikke mindre interessant af at vores guide ikke skulle i vandet, da han havde et problem med øret. Anyway vi tog chancen(vi stolede på Andres evner, og derudover lever hele området af turisme så hvis der var en risiko for angreb på turister ville det være en katastrofe for disse pampas ture, så derfor ville det nok ikke lade os bade, hvis det var farligt). Så vi sprang i vandet for at svømme rundt med floddelfinerne, mens vi kunne se caimans ligge på lur på brinken.

Vi så en del af disse pinke delfiner. Desværre er vandet totalt grumset så det er svært at få et ordentligt glimt at disse delfiner er pink. Problemet er at de ikke springer og flipper(som de gør i rainy season), da der er for lidt vand i floden på denne tid af året. Jeg kunne se at deres næse er pink, og de har nogle pink mærker på kroppen, men det er ikke sådan at de er fuldstændig pink, hvilket ellers havde været et fedt syn.

Vi fik svømmet med dem, og det var fint med en dukker her i heden, og derudover blev ingen af os angrebet. Andres kunne bagefter fortælle at delfiner æder piratfiskene, og derfor er der ikke piratfisk i nærheden af delfinerne, og derudover ønsker caimans heller ikke at være i nærheden af delfinerne, så derfor er det en beskyttelse for os, når vi er tæt på delfinerne.

Han kunne også fortælle at måden piratfisk er dræbende på er, hvis en piratfisk angriber og flår hud af, så der kommer blod, så i løbet af få sekunder, så kommer der hundredvis af andre piratfisk, da de tiltrækkes af blodet.

Da vi kom tilbage fra denne sidste ekskursion blev vi hentet i Toyota Ipsum firehulstrækkeren af den samme chauffør, som leverede os til hytte, og så kunne den lange tur tilbage ellers starte på denne grusvej, der også løber hele vejen til La Paz(20-25 timers kørsel væk fra Rurrenabaque), og hvor vi på store dele af strækningen kører med 60 i timen, og de gange vores ellers kompetente chauffør øger hastigheden over 60 kilometer i timen, så føles det som om vi deltager i et mindre rally.

De lokale køre på knallert, og det er et underfundigt syn at se mor med en lille baby foran på knallerten og en lille pige bagpå. Sikkerhedsregler og færdselsregler fortolker de vist anderledes i Bolivia end derhjemme.

Ellers så vi et par cowboys drive deres kvæg frem, inden vi kom tilbage til Rurrenabaque, hvor det var tid til tøjvask efter et par hede dage på pampassen.