Profile
Blog
Photos
Videos
20 Aug - Lake George til Cortland: Vi sov lidt længe i Lake George. Ikke fordi hotellet havde mega fede senge men nok fordi aftenen igår var så super hyggelig. Vi stod op til endnu en solrig dag og tog afsted ved 9.30 tiden. Vi kørte forbi dunkin donut hvor vi fik morgenmad på farten. Derefter satte vi kursen sydvest på, først mod Albany og derefter mod Buffalo. Vi så ikke det store på vejen vi ville bare gerne nå bestemmelsesstedet som var byen Cortland. Her var ikke det store at se, men fra byen var der kun 50 min ud til det højeste vandfald i New York, Taughannock falls. Så vi kørte til Cortland men kunne imidlertid ikke tjekke ind på hotellet endnu, så vi tog en hurtig frokost på Wendys og fortsatte vestpå mod vandfaldet. Vejret var virkelig skønt og det var ret let at finde ud til vandfaldet. Vi fandt et overlook lidt væk fra faldet hvor man stod på toppen af kløften og ser over på det. Her var en masse bikere stimlet sammen, og en del ældre mennesker. Det viste sig at være fordi man godt kan gå helt ud til vandfaldet, men det foregår nede fra dalen som lå længere nede. De havde derfr valgt den nemme løsning - stå på toppen og kiggge ud. Vi kørte imidlertid ned og fandt en p-plads så vi kunne gå turen helt derud i solskinnet. Vandet fra Taughannock creek er løbet ned igennem dalen og har formet den kløft som vi nu gik op igennem. Taughannock kløften er i sig selv en state park hvor hovedattraktionen er vandfaldet Taughannock falls der med sine 66 m lodret fald er det største single drop vandfald øst for Rocky Mountains.
Turen ned igennem kløften var en anelse varm, så vi nød godt af at der var mange træer langs med stien. Folk var mødt op med deres børn og hunde og badede i Taughannock creek. Kinesere var der også masser af og de valgte selvfølgelig at bade der hvor der var spærret af. Typisk! Vi beholdt dog fødderne på stien da vi ikke havde badetøjet med. Vi spottede i stedet for adskillige ørne og gribbe over kløftens sider. Vi kunne ikke helt bestemme dem, men måske nogle voltures og fiskerørne. Der var masser af dem da vi kom helt frem til faldet. De så ud til at holde til på toppen. Muligvis pga. de mange turister og deres uundgåelige affald. Vandfaldet var utroligt smukt, og specielt her i efterniddagssolen som stod lidt lavere. Vi sad i skyggen og kiggede på det længe.
Gåturen tilbage var mindst lige så hyggelig og vi brugte en del tid på at kigge på hunde for dem var der masser af. Det er vidst en af vores store fælles interesser - søde hunde. Vi besluttede bagefter at vi ikke orkede mere i dag selvom området her kaldet Finger Lakes er fyldt med state parks og kløfter. Vi ville i stedet køre tilbage til hotellet og tjekke ind i god tid så vi kunne slappe lidt af. Vi tjekkede ind ved 16 tiden og fik et ganske fint værelse med en kæmpe seng og et TV med e masse kanaler. Vi smed os på sengen og så baseball ind til vi blev sultne. Kombinationen af sult og dovenskab gjorde at vi bestilte pizzaer på pizza hut inde i byen. Dem kørte vi ind efter på en meget lille pizza hut restaurant som lugtede fælt. Imidlertid så pizzaerne rigtig gode ud og vi fik en cola med til ingen penge. Retur på hotellet spiste vi pizza på soafen og drak cola af papkrus mens vi fandt en tegnefilm. Vi endte med Big Hero 6 som vi elsker. Og anden gang elskede vi den ikke mindre.
- comments