Profile
Blog
Photos
Videos
6 dage i Chiang Mai (CM) - Part III
I skrivende stund er datoen nu sneget sig hen til d. 17. juli, og for 11 år siden så Josefine lyset første gang... Tænk at den dejlige pige er blevet 11 år... Josefine's største ønske, er, at holde sin fødselsdag HJEMME, men mon ikke hendes forældre er tilgivet, eftersom dagen fejres på en dejlig kokospalme-beklædt strand på Koh Phanghan...? Der har ihvertfald ikke været misytringer om hjemve fra hendes side...
Vi ankom til Shambhala Bungalows torsdag d. 16. sidst på eftermiddagen, efter at vi havde fløjet fra CM tidligere på dagen. Dagen involverede 2 flyvninger, da vi mellemlandede i Bangkok, sejlads mellem Koh Samui og til Koh Phanghan, og 3 gange taxa-kørsel. Priserne er en anelse højere her i syden end i nord, hvilket lige kræver lidt tilvending for Klaus. Men når chaufførerne nærmest ikke vil sig farvel, så må prisen være gunstig...
Vores bungalow er højt beliggende, men fint view ud over vandet. Der er ikke 180 grader view, som en beachfront bungalow tilbyder, men vores er til gengæld større, så vi kan alle være der, og så er vi bedre beskyttet imod den kraftige vind som huserer om aftenen og natten. Shambhala er rigtigt hyggeligt, og der er gjort meget ud af haven, som er meget eksotisk med massevis af palmer og frodige gevækster, og så er her mange dyr, bl.a. hvalpe, katte og 2 beostære (dem har vi dog ikke set endnu), til udelt begejstring for ungerne.
Her skal vi tilbringe 5 dage, og vi skal absolut ikke lave ret meget, modsat CM, hvor der var fokus på aktiviteter, og måske knapt så meget afslapning.
Lad os lige springe tilbage til Chiang Mai for en stund.
Vi blev installeret i nogle meget små værelser på Sathu Boutique Guesthouse, og så var sengene meget hårde, ikke lige en seng for Klaus... Men der var fin lille pool, som ungerne nød. Fredag aften gik vi til det nærliggende marked, hvor vi blev fyldt med frugt-shakes, pancakes og lækker thai-food fra gadeboder, alt til urimeligt lave priser...
Lørdag stod den på sightseeing i CM, for nu skulle ungerne se nogle templer, som CM er fyldt med, ja, man nærmest falder over dem! Afsted gik vi, og der gik ikke lang tid, før en thai forretningsmand henvendte sig til en lille snak. Han havde en dansk svigerinde, og han kunne få danske gloser, han boede i Phuket, og var i CM på forretning. Han virkede pålidelig, og han fortalte, hvordan man skulle booke ture, nemlig benytte det Officielle Thai Turistbureau som arbejder non-profit, så de bedste priser fås der.
Senere havde vi booket en tur til et Elephant Care Center og en tur i trætoppene som "Flying Squrrels", men mere om dette senere. Det var vigtig for os, at besøge elefanter i deres rette element, i junglen og at de behandles anstændigt, hvilket bestemt ikke er tilfældet alle steder. Vi ville IKKE se et elefant-show, eller ride på dem, da det ikke giver Happy Elephants...
Mens Anne Marie og ungerne spiste frokost, undersøgte Klaus forskellige guesthouses, og han bookede 4 overnatninger på MiniCost, som godt nok ikke havde pool, men store rummelige værelser, og en lidt mere central placering i CM. Stedet har gode anmeldelser på Tripadvisor.
Så tog vi en tuk-tuk til Three King Monument, fordi vi ville finde et helt bestemt massage-sted, som er kendt over hele Thailand. Massagen udføres af kvinder som er fængslet, og for at rehabilitere kvinderne til tiden efter fængslet gennemgår kvinderne massage-kurser. Kvinderne fragtes fra fængslet om morgenen, og retur igen når dagen er omme. Desværre var der fully booked, men vi kunne bestille tid, men vi ville gerne til NU, så vi besøgte andre steder i nabolaget, men uden held. Øv! Massagen måtte vente.
På vejen tilbage besøgte vi et tempel hvor en speciel ceremoni fandt sted. En såkaldt "munke-indsættelse", hvor munke-aspiranter formelt overgår til at blive en rigtig munk. Det er en stor dag som fejres med festivitas.
Tilbage ved Guesthouse blev der samlet fornyet energi, og varmet blev skyllet af i poolen. Herefter gik jagten igen ind på noget massage, og mens vi ventede på at komme til, fik ungerne en omgang fiske-spa, hvor døde hudceller fortæres af glubske gubbi-lignende akvarie-fisk. Herefter var det tid til massage, og det blev til en omgang traditionel thai-massage. Her får man Value For Money... 200 bath for en times massage... Det er ca. 40 dkk.
Søndag sov vi længe, og efter den spartanske morgenmad blev poolen inspiceret for sidste gang, herefter tjekkede vi ud og begav os imod MiniCost, en kort travetur på 5-600 meter. Yosita tog imod os, og vi blev installeret i 2 fine rene og rummelige værelser. Herefter blev destinationen sat imod Doi Suthep, eller Mountain-temple. Det gøres nemmest og billigst ved at booke en rød taxa. På vejen op blev vejret omskifteligt, det ene øjeblik regn, så opklaring, og da vi var oppe stod det ned i stænger, og vandet væltede ned af de trapper vi senere skulle forcere. Snart efter kom der et ophold og vi begav os de ca 300 trin opad imod templet. Templet var fint, men et tempel er også "bare" et tempel, og har du set et, har du set de fleste. Der var et fint view ud over CM, og så gik turen tilbage igen. Senere på aftenen var Klaus et smut nede på Walking Street (Søndagsmarkedet), men det blev kun til en enkelt fruit-shake.
Hermed sluttede de første 3 dage i Chiang Mai, i morgen skal vi besøge Elephant Care Center, med HAPPY Elephants...
Varme hilsner fra
Fam. RaskSvenningsen
- comments