Dubai - intet er umuligt

"The word impossible is not in the leaders' dictionaries. No matter how big the challenges, strong faith, determination and resolver will overcome them." Hans kongelige højhed Sheik Mohammed bin Al Maktoum, Dubai.

Ovenstående citat lever byen Dubai fuldt ud op til. Med kunstig opbyggede øer som udgør "The Palm", verdens højeste bygning "Burj Khalifa" med sine 828 m, verdens tungeste guldring "Star of Taiba" på 64 kg etc. Store Malls, hvor elektroniske skilte lyser med "Prayer Time" fem gange dagligt og blege turister, som os, går side om side med saudiarabiske mænd og kvinder der er klædt i hhv. hvid kjortel og sort abaye og tørklæde. Men Dubai er også de smalle gader i den gamle bydel, de mange guld-forretninger i "Dubai Gold Souk" med mange henvendelser fra forretningsdrivende der vil sælge os kopi-varer som Rolex ure, Gucci tasker og andre luksusvarer i forretninger, hvor luksusvarerne er gemt bag hemmelige døre.

Vi har tilbragt knapt fem skønne dage i Dubai, hvor vores store hotelværelse, swimmingpoolen på taget og ikke mindst en dag i Atlantis Waterworld skabte store glædesudbrud fra børnene.

Men lad os lige vende tilbage til, hvor vi slap sidst, nemlig vores sidste dag på Koh Hai for at opsummere, siden vi forlod Thailand.

Vi forlod vores skønne Beachfront Bungalow hos Thapwarin Resort onsdag formiddag kl. 10:00 (d. 19. februar), hvor en longtail-boat hentede os. Vi vinkede farvel, og så gik det hurtigt imod fastlandet og Pak Meng Pier. Derfra skulle vi selv sørge for at komme videre til Ao Nang, og det hotel, Vogue Resort & Spa, hvor vi havde vores 2 første overnatninger. Turen dertil gik via lokale busser, men det er nu slet ikke så ringe endda, og så er det billigt. Første etape var til Trang busstation, ca. 35 km, og det skete med magelig A/C bus, dernæst måtte vi vente en times tid, inden bussen til Krabi kørte, en distance på cirka 135 km. I Krabi by, skiftede vi for sidste gang til en åben "lad-bus", som satte os af ved hovedindgangen til vores hotel.

Alt i alt en fin rejse på 6-7 timer, og især landtransporten med lokal busser er billig, og meget nem at arrangere selv. Turen fra Pak Meng Pier til vi stod foran hotellet, stod os i ca. 1200 bath (ca. 200 dkr). Sejlturen fra Thapwarin til Pak Meng Pier kostede næsten det samme, men var også arrangeret af resortet, og det koster altid ekstra. Der går altid sport i, at komme frem på billigste, hurtigste og nemmest mulige måde, og den del af rejsen synes især Klaus er interessant. Det kan godt være, at vi gik lidt på kompromis mht. "hurtigheden", da en privat hyret mini-van helt sikkert kunne have gjort turen hurtigere.

Vel ankommet til hotellet fandt ungerne hurtigt badetøjet frem, og så skulle poolen indtages for sidste gang. Onsdag aften gik vi ud i Ao Nangs turist-mylder for at nyde en sidste thailandsk middag og de sidste milk-shakes, middagen endte dog med at blive indisk…! Der skulle også lige fortages nogle sidste-øjebliks-indkøb, og så skulle Josefine også have lavet fletninger… Det er uden tvivl et af højdepunkterne for Josefine på rejsen, og hun er blevet så fin med alle sine mange fletninger. Vi andre kombinerede "flette-tiden" med en god omgang afsluttende thai-massage, og det bliver nok det vi kommer til at savne allermest. Uha, hvor får man altså meget værdi for pengene på den konto, og de kan altså deres kram.

Torsdag morgen var der afgang imod Krabi Lufthavn, og et endegyldigt farvel til Thailand. Bagagen blev tjekket ind direkte til Dubai, så vi slap for yderligere bagage-in-check i Bangkok. I Bangkok havde vi ca. 2 timer, hvor vi lige fik lidt fastfood indenbords, og brugt de allersidste bath, inden vi satte os til rette i flyveren til Dubai. Vi rejse i dagstiden, så der var ingen problemer med ungerne med manglende søvn og mad-indtag. Det var en fin flyvning.

Vel landet i Dubai's flotte lufthavn, fik vi hævet nogle lokale Dirham's, og så prajede vi en taxa til vores hotel; Flora Grand Hotel. Det var en kort tur, og vi fik hurtigt udleveret nøgler til hotel-værelset, eller "lejligheden", for der var tale om en større sag med god plads.

Næste morgen, fredag d. 21. februar, indtog vi den store morgenmads-buffet, og forsynede os på det skamligste. Dagen var ikke alt for godt planlagt på forhånd, og da vi regnede med en flok trætte unger om aftenen pga. tidsforskellen på 3 timer fra Thailand, undlod vi at tage på Ørken-Safari, som vi ellers havde planlagt. Da fredag er den ugentlige fridag på disse breddegrader, kørte Metroen ikke fra morgenstunden, og i stedet for tog vi en taxa til Dubai Mall og Burj Khalifa. Burj Khalifa er verdens højeste menneskabte struktur og stikker 828 meter over jordens overflade. Byggeriet påbegyndtes i 2004 og tårnet åbnede 4. januar 2010. Bygningen har 166 etager, og kan udvides yderligere. Bygningen bruges til hotel- og kontordrift, og så er der ca. 900 lejligheder, som ligger i den absolutte høje ende af pris-skalaen. På 124. etage er der offentlig afgang til, og derfra har man den mest betagende udsigt over Dubai, og i klart vejr, kan man se 95 km væk.

Dubai Mall er blandt en af verdens største Mall's (stormagasin) og indeholder ca. 1200 butikker, så her er der rig mulighed for at svinge visakortet… Dubai Mall indeholder bl.a. en af verdens største slikbutikker, og der fik ungerne lov til at bruge lidt dirhams. Centralt i Dubai Mall findes et enormt akvarie, med et væld af store flotte fisk. "Glasvæggen" måler ca. 33 * 8 meter, så det er et imponerende stort areal at beskue. Med kæmpefisk, hajer, rokker og mange af de smukke, farvestrålende fisk vi også så i Thailand. Mod betaling kan man gå igennem akvaret i en glas-tunnel, og altså komme endnu tættere på. Dette har vi dog til gode.

Fredag eftermiddag kørte vi med Metro'en første gang. Metroen består af 2 linjer, og der kører udelukkende ubemandede tog. Den ene linje går stort set parallelt med en meget stor og bred 6-sporet motorvej, og som går fra det gamle Dubai imod Abu Dhabi længere imod syd. Vi kørte længere ud til det meget populære område Dubai Marina, som bogstaveligt talt er placeret ved foden af Palmen. Her står skyskraberne skulder ved skulder og glimtrer i solskinnet. Her indtog vi en middelmådig frokost i det område, som vi troede var "The Walk". Det viste sig senere, at vi lige skulle en tand længere ned imod vandet, men så fik vi så sandelig også set det "rigtigt rige Dubai", hvor den ene uopnåelige store sportsvogn afløste den anden. Klaus har ihvertfald aldrig set så mange farvestrålende Lamborghinier og Ferrarier på et så lille område. Vi fik også lige dyppet tæerne i golfen, men det var en kølig fornøjelse sammenlignet med Thailand, så selv ungerne havde ikke lyst til at bade…

Hjemme på hotellet igen, blev tagpoolen taget i anvendelse, og godkendt.... Den var måske ikke så stor, men der var en flot solnedgang og vandet var dejligt varmt - både i pool og spa. Fredag aften var batterierne ved at være udtømte hos ungerne, og mens Frederik, Clara Cecilie og Anne Marie fik "room-service"-aftensmad tog Josefine med Klaus ud for at spise sen aftensmad. Josefine har de samme B-menneske-tendenser som Klaus… ;-)

Lørdag skulle det gamle Dubai opleves, det Dubai og "Arabien" som vi kender fra 1001 nats eventyr og fortællingen om Alladin, så vi tog metroen ind imod den gamle bydel og rygsækken var pakket med en forventning om at finde det helt rigtige eventyr... Måske var denne forestilling lige lovlig eksorbitant, for det var småt med eventyr i bymidten, og helt fortryllende blev det aldrig. Vi fandt markederne, hvor man bevæger sig rundt i små snævre gyder, hvor de forretningsdrivende falbyder alverdens ting og sager, og i Spice Souk'en krillende det gevaldigt i næsen af spændende arabiske krydderier. I Gold Souk'en glimtede guldet i lange baner, og vi så bl.a. verdens tungeste ring på 64 kilo… Den kræver en gevaldig ringfinger at bære den… ;-) Men helt eksotisk blev det ikke, og vi blev hele tiden passet op af smarte folk der ville have os ind i bagbutikken og se samlingen af kopivarer. Vi undlod at tage imod tilbudene.

I stedet fandt vi en taxa, og satte kurs imod Dubai Outlet Mall, som skulle vise sig at ligge ganske betragteligt uden for Dubai, men så fik vi set ørkenen (og fotograferet den..), og så koster det ikke alverden at køre i taxa i Dubai. Senere på eftermiddagen, satte en taxa os igen af ved Burj Khalifa/Dubai Mall. Nu skulle vi ikke bare se på det store tårn, nu skulle vi også der op… ;-)

Hjemmefra havde vi i god tid bestilt adgang til Burj Khalifa. Det koster 125 AED (ca. 187 dkr) at købe adgangsbilletter til Observationsdækket over nettet, gøres det på dagen, koster det 400 AED, og så kan du alligevel ikke være sikker på at komme derop. Turen op til 124. etage tager ca. 52 sekunder med en af verdens hurtigste elevatorer, og du føler praktisk taget ikke hvor stærkt det går. Vel oppe i himlen træder man ud på observationsdækket, og en mageløs udsigt viser sig. Desværre var der lidt dis på dagen, så f.eks. var det kun toppen af "Sejlet" (Burj Al Arab) der kunne ses, og "Sejlet" stikker ca. 332 meter op. Rundt omkring på dækket er der opstillet "interaktive kikkerter", og så er der ellers forskellige muligheder. Man kan f.eks. vælge "historisk", og så afdækkes det, hvorledes udsigten havde været engang. For det meste sås der kun ørken, men det var sjovt at se den enorme udvikling Dubai har været igennem de seneste 10-20 år. Man kunne også vælge "Day", "Night" og "Live".

Det er også muligt at komme ud på en udendørs platform, og så får man rigtig fornemmelsen for, hvor højt oppe man er, 452 meter helt præcist. Lige nedenfor platformen kan man se ned på "The Dubai Fountain" (Dubai Springvandet). Springvandet, eller fontænen, er 275 meter langt, og har fem kredse, der akkompagneret af musik skyder vandstråler helt op i 100-150 meters højde. Springvandet "springer" dagligt hver 1/2 time fra kl. 18:00 i 3-4 minutter, indtil sidst på aftenen, og det siges, at springvandet kan ses fra rummet…

Vi havde booket et bord på en restaurant, så vi indtog aftensmaden på første parket og med frit udsyn. Det var en stor oplevelse, og hvert "show" er forskelligt, så det er hele tiden noget nyt man ser.

Søndag var sidste rigtig "ferie-dag", og hvad var bedre end en rigtig badedag i Aquaventure Waterpark som ligger i forbindelse med luksushotellet Atlantis, som er placeret aller yderst på palmen. Eller på toppen af palmen, om man vil. Det er et kæmpe vandland og det er bl.a. muligt at lade sig fragte rundt på store baderinge i nogle brusende floder. Dertil er der en lang række af vand-rutsjebaner, hvor selv familiens ældste (og modigste…;-) fik lidt kolde fødder… "Leap of Faith" blev dog gennemført, mest pga. et umådeligt og hårdt pres for familiens yngste (Frederik), og en salut om, at seje fædre prøver…! Heldigvis så Frederik ikke den nye attraktion Poseidon's Revenge, for så ville Frederik's syn på faderens uovervindelighed sikkert krakkelere godt og grundigt…

Inden vi skulle hjem og pakke rygsækkende, gik turen omkring Mall of Emirates, som lige er en tand mindre en Dubai Mall. Vi skulle lige ind og se den kæmpestore indendørs fryser, hvor det er muligt at stå på ski, selvom varmegraderne bager ned udenfor… Det var et spektakulært syn at se ind i ski-fryseren, og havde tiden været lidt bedre, kunne det være sjovt at prøve, men der skal også være noget til næste gang.

Tidlig mandag morgen tjekkede vi ud fra hotellet, og Metroen bragte os stort set til Check-in skranken i lufthaven. Kl. 08:30 forlod vores Airbus 777 Dubai, og kursen blev sat imod Kastrup. Flyvningen foregik perfekt, og der var god underholdning ombord, så der blev set film til den store guldmedalje, og pigerne fik også opdateret deres dagbøger.

Vel ankommet til Kastrup, hentede Klaus bilen på langtidsparkerings-pladsen, og så kunne den aller sidste del af vores rejse begynde. Sidst på eftermiddagen drejede vi ind på Lilleøvej 76, og vi kunne tilfredse se, at begge katte, Emse og Luna, var i skuret til udelt glæde for ungerne.

Nu er der gået lidt over en uge efter hjemkomsten. Eftersom skolen startede dagen efter hjemkomsten, er vi hurtigt kommet ind i de dagligdags rutiner igen, med madpakke-smøreri, korsang, lektier osv. osv. Anne Marie er også kommet i gang på jobbet, og Klaus har intensiveret jobsøgningen, og noget tyder på at anstrengelserne har båret frugt, eftersom en ny længerevarende kontrakt næsten er landet.

Og så ligger foråret lige og venter omkring hjørnet, så helt slemt er det ikke at komme hjem, men alligevel har rejsen allerede plantet et lille frø med håbet om ny udlængsel og udsigt til azurblåt vand mens dagene daser forbi, for det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi skal afsted på eventyr.

Det var ordene for denne gang.

Mange hilsner

Familen RaskSvenningsen