Ang Thong Marine nationalpark - Part VII

Woauuu! Thailands smukkeste viewpoint!

Vi står her på toppen af Ko Muk Ang Thong. Fuldstændig svedige og en smule stolte af at være nået helt op til toppen. Vi har lagt en times klatring på næsten ufremkommelige klipper. 500 meter "fremad" og 262 højdemeter bag os. Det giver en stigningsprocent på over 50... På forhånd lød turen ikke afskrækkende, men vi indrømmer at turen var sværere end vi lige troede. Der var rigtig mange glatte klipper der skulle forceres. Men der var reb, man kunne holde fat i, hvilket var til stor hjælp. Og hvor føler man sig priviligeret over at opleve dette view.

Fantastisk. Smukt. Malerisk. Alle der er i nærheden af Thailandbugten bør give sig selv denne oplevelse. LIVE! Billeder kan ikke genkalde det smukke scenarie. Med udsigten ud over de 42 små, grønne øer i det turkisblå hav i Ang Thong marine-nationalpark.

Og børnene? De synes også at det er sjovt at klatre, og de klarede turen SÅ flot. De nød de to ruller Pringles Chips vi havde med i rygsækken, som skulle justere saltbalancen, og som blev skyllet ned med masser af vand. Så var vi klar til nedturen, hvilken viste sig at være en del sværere end opturen....

For 24 timer tidligere startede vores forventede lille eventyr til Ang Thong National Marine Park. Tirsdag morgen (d. 21. juli) sagde vi farvel til vores bungalow i Shambhala på Koh Phanang og tog med træskibet Orion.

Vi havde købt en dagstur med indlagt "2-dages stop-over" i parken, da det ellers ikke er til at komme til/fra Ang Thong.

Dagen tilbragte vi på en gammel træ-skonnert som skulle klare bølgerne bedre end alternativet, de hurtigere speedbåde. De rullende bevægelser imod Ang Thong var dog ikke Anne Marie's livret, så hun forsynede sig af de ombudte søsyge-piller.

Men efter knap 2 timers sejlads, var vi fremme ved første stop. Et snorkling-sted yderst i parken. Frederik var mere interesseret i at hoppe ud fra taget, og tage den store sliske ned i vandet, men han gik heller ikke glip af ret meget. Snorkling i Thailand er ikke hvad det har været... Anne Marie gik glip af det hele, da hun ikke var i vandet...

Om bord var vi 40-50 turister. Skibet blev styret af ejeren af Orion, en gammel "Sea Dog", som lignede én som var castet til en sørøverfilm... Men han var en god vært, for der var god forplejning, og der var styr på det hele.

Næste stop var ved øen Koh Mae Ko. Her skulle vi besøge en saltvands-indsø; Emerald Lake. Efter en stejl tur op af nogle trapper, blev vi belønnet med et fantastisk view over en petroleums-grøn sø, som nærmest så kunstig ud. Efter strabadserne var det tid til en kølende dukkert, og så blev kursen sat imod hovedøen; Ko Wua Talap.

Her har Marineparkens administration hjemme, her er et visitor-center, en restaurant, en lille strand-bar, og så er det også der er placeret en håndfuld huse som kan lejes for et beskedent beløb. Et af dem havde vi lejet hjemmefra! Det er en lidt besværlig affære, som bl.a. involverer en bankoverførsel, den transaktion skulle vi forøvrigt betale 450 bath for, FØR vi fik nøglerne. Lidt dyrt når vi betalte 600 bath for en enkelt overnatning. Men det er vilkårene, og man kan ikke bare møde op, og så leje sig ind. Det skal klares på forhånd. Det gælder vist for alle Nationalparker i Thailand.

De øvrige dags-turister begav sig imod viewpoint, men den oplevelse ville vi vente med, så vi sagde farvel og på gensyn til Sea Dog, og lod os installere i vores hus.

Vi var meget spændte på at se, hvad der ventede os: et stort rummeligt hus med opholdsrum, to badeværelser og to soveværelset med tre senge i hver. Over forventning! Da der ikke er varmt vand og kun strøm fra Kl. 18-23 blev vi meget positiv overrasket over at brusevandet slet ikke var så koldt, og da generatoren blev slukket kl. 23, tog et solfanger-anlæg over, så der var "brændstof" til ventilatoren hele natten. Perfekt!

Glade og opstemte gik vi ned for at tage den første dukkert på den lækre strand, og glæden blev absolut ikke mindre da alle turbådene tog fra øen ved 16-tiden og lod os 5 blive tilbage sammen med staff, et kærestepar og en familie med to børn. Vi følte vi havde øen for os selv!

Senere erfarede vi at de øvrige overnattende også var danskere. Hvilket tilfælde... 3 hold skulle overnatte i dette paradis og alle talte dansk. At det så også viste sig at vi havde en forbindelse til familien fra Hobro, gør det endnu mere sjovt. I uge 7 havde vi sammen deltaget på den samme skitur arrangeret af Hobro Skiklub...! Ved en gennemgang af vores billeder fra den tur, kunne vi derfor se billeder af hinanden. Det var altså en sjov oplevelse.

Næste morgen blev alle i familien RaskSvenningsen vækket lidt i 6 for at se solopgang. Planen var at se den fra viewpoint, men det blev ændret til strandkanten over imod Koh Phanang. Flot syn (synes moderen) og efter en omgang morgenmad var vi klar til at klatre op til førnævnte smukke, smukke viewpoint.

Resten af dagen blev tilbragt med sol, badning og efter en times siesta i bungalowen tog vi klatreturen til grotterne. Aftensmaden blev indtaget i øens eneste resteurant, med stor undeholdning fra den lokale abe-flok. Der lever et par familier af arten Dusky Langur (kender ikke det danske navn) på hovedøen, men det er nogle søde plante-/frugt-spisende aber, som pibler frem når dagsturisterne fortoner sig i horisonten... Og de kommer altså helt tæt på, men de opfører sig eksemplarisk.
Det er flotte aber med øjnene indrammet i hvide 'googler. Godt at se aber, der levede nær mennesker men stadig er uspolerede og lever deres eget liv.

Torsdag, vores sidste dag i Ang Thong, lejede vi to kanoer og tog afsted med stor madpakke: fried chicken-rice, colaer, masser af vand og en stor vandmelon. Kajakkernes kurs gik mod små grønklædte øer hvor små øde, kridhvide sandstrande med det fineste sand dukkede op. Kun med en ensom gynge på som adspredelse. Vi tilbragte en lækker dag med badning i havet og frokost på stranden, og sol i rigelige mængder. På strande hvor vi var helt os selv. Turen hjem, i modstrøm og modvind var lidt sej - men gav så gode armmuskler...

Tilbage på hovedøen var alle turistbådene ankommet og vi tilbragte resten af dagen på stranden inden turen gik tilbage mod Koh Phanang med træskibet Orion ved 17-tiden.

Eneste minus ved disse fantastiske dage var myggene som specielt var glade for Frederiks blod. 45 myggestik er han oppe på. Og myggespray har ingen virkning. Og det gør ondt at få saltvand ind i myggestik-sår når man skal sidde i en kajak... Men selv Freerik vil (formentlig) hurtig glemme de dumme myg igen.

Alt i alt en fantastisk tur til dette smukke sted. Det kan varmt anbefales, men man skal tage mindst to overnatninger og droppe dagsturen.

Næste stop er på øst-kysten af Koh Phangan hvor vi har booket 3 dage på Starview Resort.

Mere om det næste gang.

Have det godt derude, og tak fordi I læser med.

Mange varme feriehilsner
Fam. RaskSvenningsen