Kære alle

Uha da da, hvor tiden den går stærkt herude... :-)

Blog-opdateringerne kommer heller ikke helt så hyppigt mere, men det er bestemt ikke fordi vi ikke oplever noget, tværtimod... Men det er simpelthen bare lykkedes os, at komme helt ned i tempo... :-)

Siden sidste blog-indlæg er vi rykket endnu længere imod syd, ned på en dejlig lille kokospalme-beklædt ø, Koh Ngai (eller blot Koh Hai). Koh Hai er en lille ø, en bid af paradiset, kun 4 km lang og 2 km bred. Øen består af et par strande som er placeret på øst-siden, så vi er igen velsignet med en flot solopgang. Vest-siden er ikke særlig fremkommelig, og består mest af klipper og en masse ufremkommelig jungle. Der har vi ikke været omme. Snorkle, bade, spise, lidt massage og lave-absolut-ingenting, er nøgleord om vores ophold her.

Vi bor i en strandhytte i ordets bogstaveligste forstand.10 meter fra vores bungalow starter stranden, ihvertfald ved højvande. Ved lavvande skal ca. 100 meter krabbe- og koral-belagt strand først forceres inden man kommer ud til koralrevet, hvor farverige fisk kan betragtes. Heldigvis er der lavet "gangstier" ud, så man kan komme ud til vandet uden at skære sig til blods. Forskellen på ebbe og flod er vel ca. 3 meter, og det kører i 6 timers intervaller. Skiftet går forholdsvis hurtigt, og stranden ændrer totalt karaktér på meget kort tid. Den bund, som under vand, ser lækker indbydende ud, ligner en mudret sump, når vandet er trukket væk.

Resortet vi bor på hedder Thapwarin Resort, og et ophold her, er balsam for sjælen, og er en klar opgradering i forhold til vores tidligere ø-hytter. Men opgraderingen sker i den helt rigtige rækkefølge... Her er en forholdsvis stor koncentration af danskere, så man skal være varsom med at bagtale andre gæster. Vi har talt med andre forældre som rejser med deres børn, men også udvekslet rejse-erfaringer med ældre ægtepar som nyder den tredie alder.

Turen til Koh Hai gik via speedbåd fra Koh Phi Phi, via Koh Lanta, hvor vi skiftede båd, og så videre til Koh Hai. På den første del af turen, var der kun os, og 4 svenskere i en mindre speedbåd, og så fik båden en omgang pedal, og vi slog smut hen over havet... De fart-restriktioner vi er vant til fra Silkeborgsøerne, kender man ikke til her. For at gøre det kort, så gik det afsindigt hurtigt, men det var bestemt ikke nogen behagelig hygge-sejltur, og der skulle holdes godt fast....

På Koh Lanta ventede en anden, og større speedbåd, på os. Men den var tilgengæld proppet med mennesker, så alle regler blev vist tilsidesat. Anne Marie blev placeret ovenpå nogle kufferter, mens Klaus og ungerne sad helt ude i stævnen, hvor ungerne sad på gulvet. Andre passagerer var flinke til at overdrage deres redningsvest til ungerne, men der var helt sikkert ikke veste nok til alle, hvis uheldet var ude. Den slags petitesser ses der ikke så stramt på, på disse kanter.

I det hele taget er man nødt til at gradbøje reglerne lidt, og se lidt igennem fingrene med sikkerheden... Ellers kan det være meget besværligt at rejse rundt i Thailand.

Dagen før afrejsen til Koh Hai, var vi oppe og se ViewPoint på Koh Phi Phi. Vi valgte af uransagelige grunde at gøre det i middagsheden, og det kostede lidt på "sved-kontoen", men det var alle strabadser værd. Koh Phi Phi's to karakteristiske bugter bliver rigtig synlige fra ViewPoint, og udsigten er helt sikkert et postkort værdigt.

Aktivitets-niveauet er skåret lidt ned på Koh Hai, simpelthen fordi der ikke er så meget at foretage sig. Dagene går med snorkling, massage, badning og vandreture op og ned af stranden. Forleden var Frederik og Klaus på opdagelse, hvor målet var at finde en passage, eller junglesti, til den anden side af øen. Det lykkedes ikke, og vi måtte gå tilbage med uforrettet sag. Næste dag, blev et nyt forsøg gjort, men et eller andet gik galt med koordineringen, for vi endte på sydspidsen af øen, men der var udsigten nu heller ikke dårlig. Og vi fik gået på nogle junglestier, og det var formålet.

Alle unger har været inde og få en times massage, og det er hit. Alle pigerne har også fået ordnet negle på fødder og hænder. Efter sigende skulle det være stærkt vanedannende...

I dag, tirsdag, var vi på udflugt med en longtail-boat, vi havde hyret for dagen. Vi startede med at besøge Emerald Cave på Koh Mook, ca. 3 kvarters sejlads fra Koh Hai. Emerald Cave er et stykke fantastisk natur, hvor man svømmer igennem en bælgravende "mørk grotte" (ca. 100 meter, og den snor sig...), for at komme ind til en lagune, hvor klippevæggene rejser sig lodret ca. 100-200 meter op, og tillader kun lige akkurat, at solens stråler i beskedent omfang rammer bunden. Vores guide havde en lygte med, men det kan stadigvæk være en klaustrofobisk oplevelse, for du kan jo heller ikke nå eller se bunden...

Grotten er eneste adgang til lagunen, og det krævede også lidt overtagelse, og Frederik var også lige på nippet til at vende om (om-end midtvejs), men alle unger klarede turen til UG. Turen kan kun gøres ved lavvande, for ellers er grotten næsten lukket til. Overraskes man inde i lagunen, må man vente til vandstanden falder igen, før man kan komme ud.

Da vi ankom til Emerald Cave, var vi ikke alene, som vi ellers havde håbet. Der er stor søgning på at besøge stedet, så turister flokkes som fluer om en sukkerknald. En stor flok thai-turister (ca. 100 stk.), skulle gelejdes ind til lagunen. Det foregår ved at de trækkes igennen grotten, og det er faktisk et sjovt syn. Først placeres de som orange perler på en snor, hvor de sidder helt tæt efter hinanden, hver med en redningsvest på, og så trækkes de ellers igennem grotten. Det går lidt langsomt, så vi overhalede dem alle sammen, og de jublede højlydt, da de så at Frederik bl.a. overhalede dem... Det var sjovt at se, og opleve, hvordan alle disse thai'er blev ført igennem. Og dejligt at vi lige nåede have tre minutter alene ved lagunen inden cirka 100 thaier også ankom. At mærke det blødeste sand som lunt kartoffelmel mellem tæerne, og betragte overgangen i sandet mellem det glatte og uberørte sand, der hvor der timer forinden var højvande, og så sandet med hundredevis af fodspor der hvor vandet ikke kunne nå op, det var en helt fantastisk oplevelse.

Tilbageturen gennem grotten tog vi alene med vores guide, og vi kunne nyde turen endnu mere - nu vidste vi jo, hvad der skulle ske ;-) Et par af thai'erne fik en ekstra souvenir med hjem, da vi sagde ja til at komme med på deres billede i lagunen. Jo, selvom verdenen er blevet mindre med internet, Skype etc, så kan et billedet af et par "blegansigter" stadig vække glæde og begejstring for asiatere :-)

Næste stop var ved Koh Kradan, som også er en fin lille ø, med noget godt snorkling. Faktisk var det nok den bedste strand, vi hidtil har besøgt. Det aller fineste hvide sand, og det flotteste turkise vand. Efter frokost, sejlede vi videre og gjorde stop forskellige steder (nogle mindre ubeboede øer) for at snorkle, hvor vi kunne se tusindvis af farverige fisk og flotte koraler. Især Frederik er helt tosset med at springe ud fra båden og ud i det dybe vand. Vi var hjemme igen ved 3-tiden, og for ca. 5,5 time havde vi betalt 2.500 bath (ca. 500 dkr), men så var der også 2 thai'er til at tage sig af os.

Hjemme igen på verandaen, så Anne Marie pludselig en stor flot fugl sidde i et dødt træ bare en enkelt strandhytte væk. Resten af familien og kamera blev 'vækket' og den næste lille halve time fulgte vi et næsehornsfugle-par's færden på tætteste hold. Det vil sige mest os voksne - børnene havde hurtigt næserne tilbage i deres kortspil, og Clara Cecilies kommentar var, at det var nok de samme fugle, som hun og en anden pige, havde set nogle dage forinden... '...men er fuglene da noget specielt?....' Jo, der er stor forskel på, hvordan børn og voksne oplever verdenen :-)

I skrivende stund er det blevet sen aften, tirsdag. I morgen skal vi rejse fra Koh Hai og vores Front Beach Bungalow... Hulk hulk... Vi skal tilbage til Ao Nang, og have en enkelt overnatning, inden vi sætter os i flyet på torsdag for at flyve imod Dubai via Bangkok. I dag, tirsdag, lykkedes det os at få booked et hotel i Dubai. Finten med at vente, i håbet om at priserne ville falde, er hermed dementeret... :-) Men nu har vi da en seng at sove i, og alle har fandme bare at nyde det, for sengene er ikke helt billige.. :-)

Det var alt herfra, have det godt derhjemme, og bliv meget gerne ved med at kommentere.

Mange ø-hilsner

Fam. RaskSvenningsen