6 dage i Chiang Mai (CM) - Part V
Besøg ved vandfald og Treetop Flying.

Efter elefant-besøg om mandagen, var det tid til en afslapningdag, i hvertfald om formiddagen, så vi sov så længe som muligt om tirsdagen. Sen morgenmad blev spist hos Angel's Secret i nabolaget, som slår sig på økologiske råvarer, men ikke på hurtighed, og smilende servering. Derfor blev det også en engangsforestilling.

For ikke at slå rod, hyrede vi en "rød taxa" for nu skulle vi lige se et vandfald i Doi Suthep National Park, som har flere vandfald at vælge imellem. Det er dog ikke årstiden for de store overdådige vandrige vandfald, da skal man hen til december-marts måned, men lidt har også ret. Det var nu også mest de grønne tropiske og frodige omgivelser omkring det spæde vandløb, der gjorde besøget værd, men vi ville gerne se et andet vandfald i nærheden. Der sagde vi farvel til den røde taxa, og på vej imod vandfald blev Frederik dårlig. Vi forsøgte med kold cola, men han havde fået tynd mave. Klaus forsøgte at praje en ny a/c taxa. Det lykkedes ikke, og snart efter hørtes der sirener der nærmede sig. En samarit havde tilkaldt assistance, og da ambulance-folk ville gelejde Frederik over i ambulancen, tømte den lille gut sit mave-indhold...

Vi forsøgte at forklare ambulance-folkene, at han var træt, manglede vand og at varmen havde gjort kål på ham, men de insisterede -helt korrekt - at Frederik skulle tilses af en doktor. Så der blev skruet op for sirenen og afsted imod hospitalet gik det. Frederik blev tilset af flere forskellige, men da han snart kunne kommunikere, at han var sulten (godt tegn) og være oprejst, blev vi sendt hjem igen efter kort tids observation, en lidt anden oplevelse rigere.

Vi spiste take away fra Lert Ros, vores lokale gade-restaurant, og efterhånden vendte kræfterne tilbage hos Frederik, så hvorfor ikke runde dagen af med noget massage...? Ungerne fik thai-massage, Anne Marie en foot scrub og Klaus fik æltet ryg, nakke og skuldre godt igennem af en mandlig massør som kunne nogle kneb med sine hænder. For pokker det er dejligt, så de 40 kroner er godt givet ud pr. behandling.

Næste morgen, onsdag, spiste vi hos Cooking LOVE, vores direkte genbo. Dejligt sted, hvor der også er value for money. Maverne skulle fyldes op, for vi skulle i trætoppene med Flying Squrrels (De Flyvende Egern). Vi blev afhentet kl. 10 og efter en times kørsel i VIP van, var vi fremme i junglen. Vi fik noget klatre-gear på, og så gik det det aller sidste stykke op i junglen på ladet af en Pick up truck. Nu skulle vi igennem 32 forskellige baner, hvor vi blev koblet på en "zip-line" (stål-kabler der er spændt ud mellem træer i junglen). Vi startede stille og roligt, og der var 3 instruktører med, så sikkerheden var helt i top. Snart efter blev det lidt vildere, og pludselig stod vi vel ca. 30 meter over jorden på et platform højt oppe i et kæmpetræ. Fantastisk udsigt over junglen, og lidt grænseoverskridende. Senere kom den længste tur som var på 600 meter igennem trætoppene, virkeligt FEDT, og ungerne hvinede, omend ikke så meget som de japanere der også var i toppene.

Det var en rigtig god tur, og helt sikkert et af ungernes højdepunkter når den liste skal færdiggøres. Turen blev sluttet af med sen frokost inden vi blev fragtet tilbage til MiniCost i CM. Der er flere forskellige firmaer der tilbyder disse oplevelser i trætoppene, så man skal lige undersøge mulighederne og prislejet for de enkelte udbydere. Vi gav ca. 2.400 bath pr. snude, eller knapt 500 dkr.

Vi var tilbage i CM til kaffetid, og mens vi nød de sorte dråber åbnedes hanerne for alvor over Chiang Mai, og vores besøg på kaffe-baren blev ufrivilligt forlænget.

Senere trak skyerne sig tilbage, og Miss Kaek, en lokal tuk-tuk chauffør, kørte os den korte tur til det legendariske Night Market i CM. Købelysten var ikke overvældende hos den fædrende del af familien, da det jo skal slæbes med hjem... Josefine fandt dog en trækat, og så var hendes lykke gjort. Frederik fandt noget fodboldtøj men pris og kvalitet var to usammenhængende størrelser, så han sparede sine penge, efter kraftig anbefaling fra sine forældre.

Pludselig, mens vi gik rundt i blandt boder og handlende mødte Klaus en bekendt fra Sejs, Winnie. Eller, det vil sige, at det var Winnie der så Klaus. Utroligt sammentræf at man møder én bekendt så langt væk hjemmefra. Det skulle senere vise sig, at disse sammentræf ville ske igen på Ang Thong National Marine Park, men mere om det senere.

Det var en træt familie det lagde hovedet på hovedpuden efter endnu en dejlig dag i CM. Nu var det snart tid til opbrud i nord og nye destinationer i syd.

Torsdag morgen pakkede vi alt vores grej, som af en eller anden grund bare fylder mere og mere. Morgenmaden blev indtaget hos Cooking LOVE og derefter sagde vi farvel til Yosita hos MiniCost, og Miss Kaek fragte os ud til lufthavnen i hendes flotte tuk-tuk.

Efter to flyvninger via Bangkok landede vi på Koh Samui omkring kl. 15:40. Nu var det med at søge imod Big Budda Pier, hvor vi skulle sejle videre imod Koh Phangan, og finde Shambhala Bungalow som var vores næste destination.

Mange varme hilsner
Fam. RaskSvenningsen