Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle
Efter en dukkert i poolen, pakkede vi rygsækken med snorkle-udstyr til ungerne for nu skulle vi på udflugt. Ca. 15 minutters sejlads i en "langhale-båd" fra Ao Nang, ligger Railay. Railay er en halvø, som er omgivet stejle kalkstens-formationer, som rejser sig lodret i vejret, og giver en fantastisk kulisse til dette paradis.
For Klaus var turen til Railay også en tur ned af Memory Lane, som også blev besøgt for ca. 23 år siden, hvor familien var udskiftet med en rygsæk og.... Poul... :-) De 23 år er nogenlunde gået sporløs henover Klaus, men det samme kan ikke siges om Railay... :-) De simple bambushytter som blev brugt af backpackere, er udskiftet med luksus-resorts, så nu vrimler det med luksus-turister i stedet for. Men flot, det er der, og der blev badet i det varme vand på 2 strande.
I morgen, fredag, forlader vi Ao Nang og starter på vores Ø-hop. Første ø er Koh Yao Noi, hvor vi skal tilbringe 4 dage.
Kh. fam. RaskSvenningsen
- comments
Poul Du er sgi da sjov, AM...:-) "De 23 år er gået nogenlunde sporløs henover Klaus..." Vi tager en foto-dag, når I kommer hjem, så sammenligner vi mine 23 år gamle Klaus-fotos med dine :-) Nyd det nu :-) Kh Poul & fam
Birte Rask Det ser da bare for fedt ud. Her regner det og er 5 plus grader, så det er med at nyde det. Knus Poul og Birte