Charlie har fået sine to første tænder i undermunden! Udover at være en glædelig begivenhed for hans stolte forældre, betyder det også at han selv har fået endnu en anledning til at frydes over livet. Tænderne kan nemlig bruges til at fremprovokere stærke reaktioner hos hans mor når der ammes. Det var til dels selvforskyldt da jeg fik den dårlige idé at synge for ham mens jeg ammede. Tænkte det måske kunne være rart for ham. Det var det også. Han lyste helt op og klappede tænderne hårdt sammen i et begejstret smil. Da jeg kom med et forskrækket skrig, kiggede han først overrasket på mig, så undersøgende, og flækkede derpå af grin. Og så var kimen lagt til en ny hobby. Det er altså svært at holde masken under den slags tortur, og den holder slet ikke kl. 2 om natten. På denne måde er der startet en lavine af høje grineepisoder, for alt andet lige ser han vildt kær ud når han griner højt med sine to undermundsbisser mens han laver imaginære 'sneengle' med arme og ben. Den dreng bliver en udfordring når han begynder at kravle. Han gider ikke ligge på ryggen mere, og kan ikke forstå, at han ikke kan sidde op når jeg ammer.

Aida var selvfølgelig også meget begejstret for de to tænder: 'Juhuu, så bliver Charlie stor. Så skal vi lege. Så skal Charlie have den lyserøde taske og jeg skal have den blomstrede. Og vi skal også lege køkken!' Charlie går en grum fremtid i møde, tror jeg :-)

Den nye udvikling har heldigvis også den positive sideeffekt, at Charlie sover meget...om dagen. Nætterne er også nogenlunde ok, det går lidt op og ned om han sover igennem. Men det er trods alt billigt sluppet uden hyl, jamren og feber. Jeg gruer bare for næste etape, hvor tænderne i overmunden dukker op. Jeg håber jeg klarer spurten op til de 6 mdr., hvor han skal starte på fast føde.

På søndag vanker der cumplemes 5 mdr. Så skal der spises kage igen, og denne gang dobbelt op, for det er også Alejandras 15 års fødselsdag på søndag. Vi fortsætter fejringerne :-)