Uha, har været nede med rotavirus i en uge! Det er en slags roskildesyge med opkast, feber, diarré og hovedpine. Guderne må vide hvor vi havde fået det fra, for ingen andre i børnehaven har været syge. Og ingen af de andre gæster fra Alejandras fødselsdag har været syge siden vi var i den internationale klub og spille paintball sidste lørdag. Men vi røg på hospitalet med Charlie søndag aften, hvor han fik et akut skud febernedsættende og maveregulerende i rumpen.

Så blev jeg syg samme aften, og tirsdag måtte vi på hospitalet igen med Aida. Så kom turen til Faster Edith, Ale og Alonso, og selv den gamle ræv til Francois' far, der har haft masser af år til at udvikle antistoffer, følte virussen. En led satan, og jeg kan godt forstå hvorfor de ca. 600.000 børn, der hvert år dør af den på verdensplan, ikke klarer skærene. Jeg har aldrig set Aida så syg. Det stakkels barn kastede op så mange gange, at det kun var vand til sidst. Og efter ikke at have spist i tre dage, var der ikke meget tilbage af hende.

Jeg kan godt forstå, at børnene bliver vaccineret mod den her i Peru. Og det er dyrt at gå til lægen. Derfor er det ikke særlig sjovt at tilbringe en aften på akutklinikken, for folk uden penge venter til sidste øjeblik med at komme med deres syge børn. Der var faktisk nogle, der stak af uden at betale mens vi var der. Af en eller anden grund troede de, at det var os, og fik bildt Edith ind at vi var stukket af før hun kom for at hente os. As if...

Nu er vi heldigvis friske igen. Charlie er blevet sit gamle smilende jeg, og Aida har fået sit sunde, naturlige forhold til mad tilbage; spiser hvidt brød med ketchup mens hun ser madlavningsprogrammer på spansk eller japansk :-) Jeg håber, at hun på et eller andet tidspunkt får den lysende idé at indlemme fjernsynets kulinariske vidundere i sit virkelige liv!