Den sidste dag med pigerne brugte vi ved poolen sammen og slappede af inden de skulle af sted dagen efter. Jeg var ellers blevet lokket med at tage på endagstur til Ubud med the creepy pool-guy. Han hedder Wayan Eka og har i den tid jeg har været her på hotellet prøvet at sælge mig alverdens ture for ret mange penge. Han sidder tit udenfor vores dør og venter på vi kommer ud, så vi kan snakke med ham. Jeg har ikke helt kunne finde ud af, om han havde bagtanker med det hele, eller om han bare prøver at være venlig. Jeg blev ved med at sige til ham, at jeg ikke have råd til noget dyrt, fordi jeg rejser alene og i så lang tid og til sidst tilbød han mig at køre mig rundt gratis og vise mig ting på Bali, men på hans scooter. Jeg havde det virkelig dårligt fordi mine første tanker var, at den her fyr havde bagtanker og egentlig bare kunne sætte mig af in the middle of nowhere, voldtage mig og stjæle alle mine penge. Ej, hvor har jeg det skidt med, at når en sød fyr tilbyder mig at køre mig rundt og vise sit land på sin eneste fridag, må der være en bagtanke - og det var der måske også? Jeg tog i hvert fald ikke med og ville hellere tilbringe den sidste dag sammen med Maiken og Carina.