Onsdag havde vi bestil en tur fra tidlig morgen. Vi blev hentet af en chauffør kl. 8.30 og skulle først til en elefant farm for at ride på elefanter. Vi skulle køre i en lille time, og da vi kom derhen, blev vi budt velkommen med en ananasjuice drink. Herefter blev vi selvfølgelig tilbudt at få taget billede på elefanten til $10 og købe en kurv medgrøntsager at fodre den med. Sådan er det desværre her på Bali. Alle prøver at sælge dig noget.

Elefanterne var udstyret med en lille bænk på ryggen holdt fast med en snor, som gik rundt om halen og en snor, som gik rundt om halsen. Ikke helt så betryggende og man skulle da også lige vænne sig til rytmen af dens store skridt, når den vaklede fra side til side. Min og Carinas elefant hed Sem Sem og var 20 år gammel. Elefantpasseren var også kun 20 år gammel, men han fortalte, at han har redet i 3 år og kun rider på Sem Sem. Så blev vi lidt mere rolige. Elefant drengen kunne fortælle en masse bl.a. at elefanter kan blive ligeså gamle som mennesker og at de som ca. 40 årige ikke kan rides på mere, da de går i brunst og bliver vilde. Han forklarede det sødt med, at elefanten leder efter en kone på det tidspunkt og derfor slet ikke er til at styre. Vi holdt godt nok godt fast og håbede virkelig på, at den lille pind med krog han havde med sig var nok, hvis nu elefanten ville gå amok. Det hele blev dog sat lidt i perspektiv, da Carina var ved at gå i panik over en lille edderkop, som sad på armlænet. Vi nød resten af turen og fik en masse gode informationer og ikke mindst gode billeder. Vi fik da også lov til at gå igennem en stor pool de havde og se dem sprøjte med vand.

Da elefantturen var færdig, blev vi hentet af chaufføren og kørt hen til river rafting stedet. Vi klædte om til badetøj og sad ellers og ventede på, at vi kunne gå ned til floden. Jeg må indrømme, at jeg var lidt nervøs for hvordan det ville gå. Dels fordi Maiken havde prøvet det før og fortalte, at de med vilje prøver at få båden til at tippe, og jeg havde hørt om vandslanger (de er dog ikke farlige). Nogle minutter senere kom der to store australske familier med små børn og jeg spurgte forundret om de godt måtte kunne med på sådan en farlig tur og guiden svarede, at aldersgrænsen var 5 år. Hvis en Christel/Linea størrelse kan gøre det, kan jeg også! Lynhurtigt var vi samlet en stor gruppe mennesker, som alle skulle rafte, og vi gik derfor ned for at finde redningsveste og hjelme. Det var nogle rigtig søde mennesker på turen, især dem fra Australien. De tog billeder af os alle tre og vi tog billeder af dem. Det var to store mænd, og de kunne godt minde lidt om Jim og Andy fra According to Jim. De skulle rigtig føre sig frem, og de vidste i hvert fald lige, hvad man skulle gøre. Hehe skønne mennesker. For at komme ned til floden skulle vi gå omkring 400 trappetrin ned gennem en jungle og da vi endelig kom ned, så vi nogle fyre puste gummibådene op med håndkraft. Den elektriske pumpe var desværre gået i stykker i løbet af natten pga. regnen så det tog lidt tid for dem, før vi kunne komme af sted. Vores guide/leder hed Leo og han var en rigtig spasmager. Han lavede sjov med alle, sagde lyde som en abe mens han råbte "monkey" mens han pegede op i træerne. Vi startede stille ud på floden, men så kom strømmen og stenene da også. Det var så sjovt og især med Leo. Han sang og sprøjtede vand på alle. Fangede en bambusgren og kastede den op foran til os mens han råbte "SNAKE!" - det var så sjovt. Vi havde, inden turen begyndte, lært, hvad de forskellige ord betyder som han ville råbe, når vi skulle padle fremad eller baglæns eller vi bare skulle holde godt fast. Det hed "boom boom" eller i Leos tilfælde betød "monkey" også "hold godt fast vi støder snart ind i noget", men hver gang han råbte "monkey", kiggede vi jo alle sammen op for at se en abe og så rodede vi rundt i bunden af båden (jeg gjorde i hvert fald).

Det var et fantastisk landskab. Det var lidt nordpå og inde i en lille regnskov, så solen bagte ikke ned, og på et tidspunkt fornemmede vi dog også et par dråber fra oven. Om jeg så brugte 1000 ord ville det ikke være nok til at beskrive det landskab vi så. Det var så smukt og heldigvis stoppede vi et sted for at tage nogle billeder. Ved det sted vi stoppede kunne man også købe drikkevarer: bintang øl, sodavand og kokosnødder. Det var lokale som havde vandret gennem skoven for at sidde ved bredden var vi kom forbi. Ved det lille stoppested var der også nogle klipper man kunne springe ud fra og et smukt lille vandfald. Det var så sjovt, og selvom jeg slog mit knæ lidt var det det hele værd, og jeg vil anbefale det til alle som skal til Bali. Det er noget af det sjoveste jeg har gjort. Stedet og selskabet hed Ayung rafting. Efter turen var der omklædningsrum, vores tasker stod og ventede der og efter omklædningen var der en stor buffet med balinesisk mad. Det var god service, og selvom turen kostede os $100 ville man gerne betale 200 for alt det, som var inkluderet. Om aftenen, da vi kom hjem, havde vi egentlig planlagt en filmaften og hygge på værelset, men Carina havde lavet en chat date med sin kæreste så vi rykkede tøsehyggen. Efter spisning gik Maiken og jeg derfor ud for os selv for at finde internet på en cafe (der er nemlig gratis internet på de fleste restauranter, og på hotellet koster det 10.000 rp for en time). Vi gik hen på en kæderestaurant, som ligger lige ved siden af vores hotel, der hedder Flapjacks. Det er en sportsbar indrettet i amerikansk stil. Her kunne vi få internet og nyde en drink og en Carlsberg. Skråt overfor os sad to hollandske fyre som vi kunne genkende fra poolen. Den ene var meget pumpet, korthåret og meget brun og selvfølgelig den karakteristiske tattoo på skulderen og ned på brystet. Den anden var meget mørk i huden (jeg ved ikke hvor han stammede fra) og havde sort render om øjnene og vi havde snakket lidt om at han altid så sur ud. Da vi mindst ventede det kom Rowdy (pretty boy'en) hen til os og ville snakke. Senere kom Shankar også og vi hyggede os rigtig meget. Det viste sig at de var de sødeste fyre! Klokken blev 1 før vi kom hjem på hotellet fordi vi bare havde så meget at snakke om. Stakkels Carina havde ventet så lang tid og sov næsten da vi kom hjem.