Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen efter pakker jeg tasken og begiver mig ud på hvad der viste sig at være 1,5 km gåtur med stor rygsæk i 35 graders varme. De bor på et skønt hotel kaldet Sativa Sanur Cottages og for 150.000 rp mere kan jeg flytte ind på deres værelse. Det var fantastisk at komme under deres vinger og de har været så søde mod mig. De er fra Ålborg og de viser sig, at jeg har en fælles ven med Carina (bankrådgiver på 23 år) og Maiken (bankrådgiver på 29 år fra Nørresundby) har en masse venner i Odder og Torrild. De første to dage (søndag og mandag) hyggede vi bare ved poolen og det var lige hvad jeg havde brug for, så jeg kunne slappe lidt af og finde ferierytmen. Om aftenen var vi ude at spise og på vej hjem fra restauranten bookede vi først en tur hvor vi skulle riverrafte og ride på elefanter og derefter en tur til Bali Safari og Marine park. Maiken og Carina har fundet et godt sted at booke ture fra ved en fyr som hedder Bona. Han har en lille bitte bod på gaden (ligesom 100 andre fyre har med de samme brochurer og sikkert samme tilbud) og han giver os altid en god pris. Måske giver han alle en "special price for you", men i det mindste er han ikke helt oppe i hovederne på os for at sælge en hel masse. Safarituren kostede normalt $35, men vi fik 10 % og så fuskede han lidt med billetterne. Han tilbød også at komme og hente os på hotellet på scooter (hvilke der vrimler af hernede) og køre os hen til paradise plaza hotel, hvorfra der går en gratis shuttlebus, så vi ikke skulle til at betale for transport.
- comments