Hej alle I soede mennesker.

Saa blev det tid til en hilsen igen efter foerste uge paa boernehjemmet,og foerste uge hvor man ikke skal rejse rundt hele tiden.Men hvilken uge, der er godt nok sket meget.

Vi startede paa boernehjemmet i mandags, og blev delt imellem de to steder. Vi arbejder paa CCH - The Center for Children to Happiness. Der var 7 fra gruppen som I denne uge skulle til henholdsvis Laos og Vietnam, saa vi kun er 9 tilbage et stykke tid. Dejligt. Saa hygger man paa en anden maade. Naa, men Jose, Mia J, Karina, Pernille og jeg blev sendt til det ene hjem, og de fire andre piger til det andet, og saa maa resten fordele sig naar de kommer tilbage. Men hold da op en mandag, vi blev bare kastet fuldstaendigt ud i det!! Der var ikke mange informationer. Mia J ville gerne undervise alene, saa hun fik de lidt stoerre boern, Pernille og Karina fik dem midt imellem, og Jose og jeg tog de "smaa"". Vi fik en kort rundvisning i klasselokalerne, og saa blev vi sendt ind. De laerere der sad der sagde bare: "you are the teachers, you decide…" Saa der var ikke megen hjaelp at hente! Vi havde intet forberedt den foerste dag, saa det blev lidt rodet. Vi var godt nok ogsaa traette da vi naaede Okay Guest House om aftenen.Saa mange nye indtryk, den varme og al den forvirrethed der var at spore i vores alles ansigter.Vi satte os til rette for at spise aftensmad, men saa blev Mia J igen daarlig, og vi maatte afsted til klinikken. Hun fik et par stik i rumpen, blev tjekket og fik taget blodproever for allergi. De er nu naaet frem til, at det nok er noget de putter i maden hernede som 50 % ikke kan taale, specielt ikke europaeere. Saa nu skal hun undgaa mad med dette. Det var noget af en dag, saa vi var traette tirsdag morgen, da tuk-tukken hentede os kl. 7.20 igen. Og saa var det paa den igen med alle boernene. Det er rigtigt sjovt og spaendende at arbejde med boernene, men ogsaa meget haardt. Vi har timer fra kl. 8-10, bibliotek fra 10-11 og timer igen fra 13-16. Varmen staar lige ind i lokalerne, saa vi sveder simpelthen vaerre end hvis vi havde loebet marathon. Det er uhyggeligt varmt, og man skal virkelig huske at drikke vand for ikke at blive bims.

Vi har faaet elever i 1.-2.-klasse, men de er ikke meget niveau-inddelt, og det goer det meget svaert for os. Vi har 13 faste elever, hvor nogle gaar i en anden skole om formiddagen og nogle om eftermiddagen, saa det er ikke hver dag, at vi har alle paa en gang. Nogle er dygtige til alfabetet, kan mange ord, kan stave osv., mens mange af de smaa og nyankomne virkelig intet kan. Det er rigtig frustrerende for os, og ikke mindst for dem, for det kraever, at vi deler dem meget op, og skal vaere endnu mere kreative! Vi brokker os lidt til de andre piger, naar de konstant skifter klasser og ikke skal finde paa saa meget forskelligt, idet de kan bruge det samme og samme. Saa griner de bare, og vi maa gaa ned til vores smaa larmende unger. Men paa en maade er det ogsaa rart, at man hele tiden har de samme. Vi kan deres navne, kan foelge deres udvikling og faar et helt andet forhold til dem. Vi er ogsaa allerede "teachers" i deres oejne :) Sikke en betegnelse, i DK tager det fire aar at blive laerer, i Cambodja kun fire dage :)

Jeg synes det er meget forskelligt fra barn til barn hvordan de er paavirkede af deres situationer. Paa mange af de smaa, som er kommet tidligt, kan man ikke rigtigt maerke noget. De er meget daarlige til engelsk, men virker glade og tilfredse. De er trygge ved os, ved deres laerere og de andre boern. Men for dem som er kommet i en senere alder, kan man maerke deres arpaa sjaelen. De har flere lig i lasten, og opfoerer sig meget som gadeboern. Man skal laase sine ting inde i skabet, og virkelig holde oeje med dem. De er meget svaaere at kommunikere med, idet de heller intet engelsk kan og ingen ambitioner har om at laere det. De er i en anden verden, og man skal vaere meget kontant. Det er rigtig spaendende paedagogisk arbejde, og vi laerer meget om os selv, men ogsaa om det at vaere boernehjemsbarn/gadebarn. De fleste er hentet fra lossepladser, hvor deres slaegtninge stadig befinder sig. Boernene faar bare tilbuddet om en plads paa boernehjemmet, og saa er det op til dem om de vil tage den. Men de fleste siger ja til en bedre tilvaerelse og droemmen om at blive til noget. Om halsen har ungerne et skilt med deres navn og foedselsdato, og saa staar der deres oenske for fremtiden. Den tanke kan jeg godt lide, og det giver dem noget at straebe efter.Lille Samnang kan naesten intet og gider intet, men hans laerer skulle kun fortaelle ham en gang, at hvis han ville vaere politimand, som staar paa han skilt, saa skal han lave noget. Og saa gjorde han det sgu! Saa maatte han i gang med at skrive a, b, c, d….

Torsdag fik vi en velfortjent fridag, da CCH skulle holde fest for nogle japanske investorer. Vi brugte dagen paa at gaa paa marked, bruge nogle penge og rigtig hygge. Det var super rart med saadan en dag midt i al travlheden.Phnom Penh er en stor by, med mange muligheder for shopping, hygge om aftenen og diverse ting. Det er rart naar man skal vaere her en maaned, og gerne vil koble lidt fra. Paa markedet staar der H&M i meget af toejet, det er ret sjovt. Saa det blev lige til et par bluser til 12. kr stykket. Jeg naaede ogsaa et besoeg hos frisoeren, det var super sjovt. Jeg blev nusset om, og fik lavet lyse striber af to damer paa en gang - meget prof. Jeg fik lavet pedicure, og mens jeg fik vasket farven ud, ja saa blev der lige klasket lidt agurker og ansigtsmaske i hovedet. De er meget omsorgsfulde, og vil kun en det bedste. Det var virkelig en god oplevelse paa en torsdag aften :)

Og saa blev det fredag, og vi naaede til kl. 16 hvor vi havde weekend, skoent. Nelly, vores kontaktperson, havde arrangeret aftensmad i byen og det var rigtig fint at komme lidt vaek fra vores guest house, selvom det er udemaerket.Jeg maatte dog tage hjem, da jeg havde det skidt, og vaagnede ogsaa om natten med 39 i feber! Saa synes man godt nok man er langt vaek, naar man ligger hernede med feber og meget ondt i maven. Det var saa den loerdag, hvor jeg maatte blive i sengen. Feberen faldt, men jeg kunne intet pga. maven. Soendag morgen, skulle Mia J til klinikken og have svar paa sine proever, og jeg tog med. Saa fik jeg en gennemgribende undersoegelse, men alligevel foelte jeg den meget mangelfuld. Han konstaterede, at jeg havde en blanding af blaere/underlivs-betaendelse i mangel paa bedre svar. Saa nu har jeg faaet hvide piller, lyseroede piller og gule piller, saa jeg er paa en blanding af smertestillende og antibiotika. Det var rart at faa det tjekket, og trods min skepsis, haaber jeg bare det hjaelper, for jeg har godt nok ikke haft det saerlig godt de sidste par dage! Saa jeg blev den erfaring rigere og 75 dollars fattigere.

Jeg tog dog med i zoo efter turen hos laegen og godt dopet paa piller. Det var en tur paa halvanden time i tuk-tuk, saa vi blev luftet godt igennem. Det var en tur vi 9 havde arrangeret og set frem til, men ja, vi skulle da lige have en tur mere paa klinikken! Efter en halv time blev Pernille bidt i fingeren af en abe, som hun ville kaele, og det saa ikke alt for godt ud. Det bloedte meget, og de var noedt til at tage asted. Saa det var halvanden time mere i tuk-tuk den anden vej. Hun blev syet, stukket, vaccineret og skrubbet, og det var saa indtil videre vores 3. Besoeg paa klinikken i denne uge. Lad os haabe det bliver ved det!! Jeg har spurgt om vi ikke kunne faa et titurs-kort, men det mente de vist ikke hjalp.

I morgen starter hverdagen igen, og jeg haaber jeg er klar til at tage paa arbejde igen. I korte stunder kan vi misunde dem som er i Vietnam, men paa den anden side, saa er det os som faar noget ud af det, og os som laerer ungerne at kende. Og ikke mindst os, som udvikler os! Paa onsdag skal vi en tur paa lossepladsen for at opleve det de kommer fra, og ikke mindst se hvor forfaerdelige kaar det har vaeret for mange af dem!

I skriver endelig bare, hvis I har gode ideer til hvad vi kan bruge i vores undervisning, for det er mange timer vi skal vaere kreative i J Haaber I alle har det godt, og er ved godt mod, trods jeg har hoert rygter om det skulle begynde at sne igen i DK.

Hav det godt, jeg taenker paa jer. Knus fra Mia.