Hej igen alle sammen.

Saa blev det tid til endnu en hilsen her fra det skoenne land Cambodja. Vi har i dag vaeret her en maaned, og jeg er saa smaat begyndt at vaenne mig til varmen, kulturen og alt det andet. Det er et fantastisk land, og jeg foeler mig heldig over at have oplevet saa mange ting allerede. Nu er vi ankommet til Phnom Penh, hovedstaden, hvor vi skal vaere de naeste smaa fire uger. Vi starter paa det frivillige arbejde i morgen, og jeg glaeder mig til at komme ud og se stedet og moede boernene. Vi bor paa Okay Guest House, og det er hvad det kan vaere. Ikke noget storslaaet, men der er en seng, et badevaerelse og aircondition, og saa kan man vist ikke forlange mere. Vi skal selv betale frokost, men ellers er morgenmad og aftensmad inkluderet. Det er meget rart naar man har mange andre ting at bruge penge paa! :)
Vi tog bussen fra Sihanoukville i mandags, med kurs mod Phnom Penh. Her skulle vi kun vaere en nat, og saa var det videre igen med en ny bus. Stadig en lille bus med siddepladser til 16, men dog med mere benplads. Vi pakkede os sammen igen tirsdag, og koerte mod Kratie, en lille by uden diverse ting at opleve. Dog skulle vi ud og spise STEGTE EDDERKOPPER. Ad, det var sgu klamt! Det er edderkopper (se billeder), som er stegt i friture, saa de kan staa af sig selv, og derefter tilsat lidt krydderi. Alene lugten af friture gjorde det slemt. Jeg smagte et par ben, men maatte spytte det ud igen. I ved, haar i maden, det er ikke saa laekkert.... Men det var en oplevelse vaerd, og jeg aergrer mig over jeg ikke kunne have smuglet et par hjem til DK, saa I kunne faa samme kulinariske oplevelse. Taenk nogle synes dette er en delikatesse!
Vi tog videre til vores hotel, ogsaa kun for en nat. Om eftermiddagen tog vi et smut ud og sejle for en gangs skyld. Vi skulle ud og se floddelfiner, som er kendte for deres anderledes hoveder (mere runde end spidse..?) Vi fik set rigtig mange delfiner, men det er meget faa billeder vi har fra denne tur - for de var snu og meget hurtige. Vi floed rundt i baade med fire personer i hver, saa der var noget konkurrence om at faa den bedste plads paa vandet. Men men, jeg har da uploadet nogle billeder med delfiner paa :) Og ja, vi andre VED det er delfiner, maaske det mere ligner sten for jer derhjemme. Smil.
Onsdag morgen pakkede vi rygsaekken igen, og saa gik turen mod den lille provins Mondulkiri, jeg siger jer: her har kragerne for laengst vendt om!! Det var godt nok langt ude. Men turen herud var dog ogsaa noget for sig selv. Der var stort set ikke asfalt et eneste sted af hvor vi koerte, og turen var alligevel 6 timer lang... Gab, der skal man have god fantasi. Det bumlede hele vejen, og som I kan se paa billederne, koerte vi ikke i andet en grus og jord, og der var vejarbejde konstant. Men hold da op, det er en charme, og man priser sig lykkelig over det er anderledes i DK. Som sagt, Mondulkiri er noget for sig - dvs. ingenting. Der var en restaurant vi kunne spise paa, og det var saa det. Vi boede i smaa meget hyggelige traehytter, og fordrev tiden med kortspil og laesning. En stor dag ventede om torsdagen!
Nu var det nemlig blevet dagen for elefanttrekking! Hold da op, en dag vi alle havde glaedet os meget til. Vi stod friske op om morngene, klaedte os fornuftigt paa - opladede batterierne til kameraet og saa var vi klar. Der var 9 elefanter i alt, og vi skulle sidde to paa en elefant. Mia og jeg startede med at ride sammen, men vi var en smule laenge om at komme op, saa dem der var foer os, var noget et godt stykke af vejen. Man stiller sig paa et stillads for at komme op, saa allerede der er man hoejt oppe. Men til vores forsvar, fik vi ogsaa den stoerste elefant overhovedet!! Vi sad rigtig, rigtig daarligt, men en oplevelse uden lige. At sidde saa hoejt oppe og have det fulde overblik over skoen/junglen, det var fantastisk. Elefanter er bare nogle skoenne dyr, saa rolige og som mor ville have sagt: "de hviler helt i sig selv...":O) Vi red i et par timer, op og ned af bakker, en og ud af skoven, gennem vand - sand og naa ja, naermest ild. Der var i hvert fald flere steder hvor der var smaa skovbraende.
Efter nogle meget oemme balder, ankom vi til stedet hvor vi skulle have frokost og elefanterne skulle have sig et hvil og ud og have lidt at spise (selvom vores elefant spiste hele vejen...) Vi andre maatte paent vente, spise vores ris og tage lidt robinson-billeder. Efter to timers venten, kom de endelig igen, og nu hoppede de en efter en i vandet. Vi maatte foelge efter, og havde tid til at vaske dem paa ryggen, nusse dem, blive sproejtet i hovedet med vand og sidde paa den uden stol. Det var saa sjovt, og noget af en oplevelse at vaske en elefant paa ryggen midt ude ved et vandfald. Det er som sagt et meget stort dyr, saa da jeg satte mig op paa den alene, valgte den saa at rejse sig op. Uha tror I lige jeg blev en smule bange. Specielt for at falde ned til alle de klipper man badede rundt i. Ja, som I kan hoere, er jeg enormt begejstret, det var enormt fedt. Jeg haaber at kunne faa denne oplevelse en gang mere, eller to... Senere paa dagen red vi tilbage, og her havde jeg selskab af Jose. Det var nogle meget traette piger der ankom tilbage til landsbyen. Jeg fik lige lov til at sidde paa elefanten uden saddel inden jeg hoppede af, lidt oev at billederne derfra ikke er saa gode. Men men, de er der da. Stammebefolkningen havde arrangeret stammedans for os da vi kom tilbage, maaske ikke det vi var mest oplagte til, men vi maatte jo se det. Det var saa uorganiseret, overhovedet ikke oevet, og virkelig daarligt. Men hvor tit faar man lige lov til at se et stammefolk danse? Det er ogsaa saadan nogle ting man tager med sig videre. Vi var hjemme om aftenen, og gik naermest paa hovedet i seng! ELEFANTISK DAG!
Fredag var vi meget traette, oemme og svaere at imponere, saa dagen blev ogsaa deraf. Vi tog ud til Bousra Waterfall, som er det stoerste i Cambodja. Det var flot, men ja mere var der heller ikke i det. Vi spiste picnic-ris ved et andet vandloeb, og saa fik vi lov til at komme hjem, efter diverse svingaerinder paa vej hjem. Vi har en fransk aeldre dame, som kontaktperson. Hun er meget flink, og goer hvad der er bedst for os. Hun kunne nok ogsaa godt forstaa, at vi bare gerne ville hjem og slappe af.
Loerdag tog vi turen tilbage til Phnom Penh, endnu en gang paa bumlevejene. Paa vejen blev Mia J dog meget daarlig, og havde problemer med vejrtraekningen. Hun har allergi i forvejen, saa det kan have noget med malariapillerne at goere, dette er nemlig en bivirkning. Hun tog en antihistamin, og det blev bedre. Men men, for foerste gang paa turen maatte vi besoege det lokale sygehus i Phnom Penh, for at sikre os, at alt var OK. Det var det heldigvis. Saa nu proever hun fortsat med malariapillerne, og saa maa vi holde et vaagent oeje med hende :)

Detvar rart at komme til vore guest house og vide, at man nu skal vaere her i smaa fire uger. Om fjorten dage skal vi et smut tilbage til Sihanoukville for at vaere paa stranden halvanden dag, men ellers er vores hverdag her nu.
I dag er det soendag, og vi har vaeret paa tur i Phnom Penh city. Vi har besoegt The Toul Sleng museum, som er et museum der skildrer de barske vilkaar fra Pol Pot-tiden. Det gjorde virkelig indtryk at se de torturkamre, billeder af ofrene, af boern og de redskaber de brugte. Alene i Toul Sleng-faengslet (S21) blev omkring 20.000 tortureret, og kun 7 overlevede (3 af dem lever stadig). Pol Pot var leder af the khmer rouge engang i 70erne, og blev ogsaa leder af Cambodja. Regimet ville skaffe sig af med alle dem som var hoejst rangeret i samfundet, og mente, at pengene skulle braendes, saa der ikke var noget skel mellem rig og fattig. Efter opholdet i S21, kom fangerne til The Killing Fields, som er et sted hvor det alene handlede om at henrette folk. Her kan man i dag se store massegrave, og knogler/kranier fra de doede. Det der giver mest indtryk ved disse steder, er det faktum, at det ikke er saerlig mange aar siden det er sket. Man kan slet ikke forestille sig, at mennesker kan have den holdning for kun 30 aar siden. Det saetter ogsaa tingene i perspektiv, naar man ser paa landet den dag i dag, og de store ting mange af dem har vaeret igennem. S21 er jo kun i Phnom Penh, men disse faengsler fandtes mange steder i Cambodja. En god oplevelse, men virkelig ogsaa barsk.
Nu sidder vi her og skriver hjem til alle jer derhjemme. Jeg har faaet lagt billeder og videoer ind, og jeg faar tjekket mails. Lige for tiden droemmer jeg enormt meget om DK og jer alle sammen, det er rigtig maerkeligt :) Jeg droemmer meget om indbrud, saa det maa I hellere lige vaere opmaerksomme paa, smil.
Nogle af pigerne, som ikke skal rejse rundt selv bagefter, tager en uge til henholdsvis Laos og Vietnam paa onsdag. Saa er vi kun 9 tilbage, men det bliver meget rart. Saa kan vi faa lavet lidt flere ting sammen uden at vaere saa mange. Vi har planer om en Zoo, og ikke mindst det Russiske Marked, saa vi kan faa brugt lidt penge! :)
Jeg glaeder mig til at hoere mere fra jer, og I skal nok loebende faa indlaeg fra min tid paa boernehjemmet. Jeg haaber virkelig det bliver en succes, og jeg kommer til at laere meget. Men det er jeg ikke i tvivl om :)

Hav det godt og pas paa jer selv. Jeg hoerer, at det er blevet foraar derhjemme, lyder dejligt. Hernede har vi dog heldigvis sommer, sommer, sommer...

Mange kram fra Mia.