Hej alle sammen :)

Langt om laenge, er det blevet tid til lidt blog og billeder (to nye albums). Der er jo sket en masse siden sidst jeg skrev, hvor vi stadig var i Cambodja. Men vi har ikke lige haft tid til at komme paa nettet, og der har ikke vaeret saa mange netcafeer. Men bedre sent end aldrig, vi er trods alt stadig i Vietnam :)

Vi kom til Bangkok uden det helt store postyr, og blev indlogeret paa det planlagte hotel, Plaza. Saa kunne Jose og jeg aande lettet op, da vores smaa soede kufferter kan vaere her mens vi rejser videre :) Vi fik at vide, at vi skulle vaere meget forsigtige og ikke gaa for meget rundt i gaderne, pga. demonstrationerne. Vi saa INTET til disse, men i stedet var det New Year, saa der blev sproejtet med vand og melklister, det var saadan set det eneste vi maerkede af uro - og vand har aldrig skadet nogen :)

Vi fik sagt farvel til de andre piger, som skulle hjem til DK igen, og det var rigtig maerkeligt. Det blev med taarer og det hele, og saa pludselig stod Mia, Jose og jeg der alene i Bangkok! Vi har vaeret sammen i to intense maaneder, og der er altid nogle man knytter staerkere baand til end andre. Det svaereste er dog at holde kontakten naar vi kommer hjem, idet vi er saa spredt over hele Danmark.

Endnu vaerre var det dog dagen efter da vi skulle sige farvel til Mia, det var ikke sjovt. Vi savner hende rigtig meget, og meget symbolsk var der en ledig plads i flyet ved os. Vi haaber hun faar turen en anden gang! Vi vil goere vores for at opleve noget af det, som hun ogsaa droemmer om, saa vi kan raade hende til den tid :)

Det betoed jo saa, at Knold og Tot var alene, og skulle med flyet mod Hanoi i Vietnam. Det gik helt fint, og efter at have besoegt en masse guesthouses i Hanoi, og endelig fandt et snusket - men billigt et - kunne vi gaa i seng torsdag nat den 16. april. Vi brugte de foelgende dage paa at vaere rigtig kulturelle, hold da op hvor er Lonely Planet vores bibel hernede, den bruges flittigt! Jose finder vej med kortet, og jeg styrer alt det praktiske med engelsk og oekonomi! Vi fik set hele byen paa gaaben (nu er man jo naerrig mht. transport!) Vi gik og gik og gik, men fik ogsaa set alt hvad der skulle ses. Jeg behoever ikke remse det hele op her, men vi fik bl.a. set det gymnasium hvor Prins Henrik har gaaet, da hans familie boede i Hanoi. Hverken Jose eller jeg gider bruge tid paa museer, saa det er kun blevet til et - nemlig et Kvindemuseum. Men det var faktisk ogsaa rigtig godt, det fulgte kvinderne helt fra Vietnamkrigen og indtil nu, hvor de gaar med deres store stativer (se billederne) og deres fine trekantede hatte.

Hanoi er en Storby med stort S. Der er saa meget larm, folk der dytter KONSTANT og trafik, trafik, trafik. 3 dage er rigeligt her! Det er en spaendende by, men ogsaa meget hektisk. Naar man kommer ind i de smaa gader, ser de lokale arbejde, gaar paa marked osv., saa maerker man det ikke paa samme maade. Men Hanoi er en storby!

Derfor var det ogsaa ekstra fedt da vi tog paa en 2-dages-tur til Halong Bai, ved Vietnams oestkyst. Det er en sejltur fyldt med smukke klipper, besoeg i en drypstenshule og overnatning paa baaden. Vi var kun 13 overnattende paa baaden, og lidt flere om dagen, saa det var stille og roligt. Det var en rigtig smuk tur! Vi fik en fedt kahyt, men glansen gik lidt af da vi skulle dele med en austaliesk medpassager. Nu havde vi lige haabet at faa den oplevelse for os selv, og saa gaar det hele op i Frederik og Mary! Men det klarede vi nu nok for en nat. (Man er jo royalist…) Da vi vaagnede dagen derpaa var det fantastisk at se udsigten fra kahytten. Vand, solopgang og klipper. Vi stod op allerede ved 6.30-tiden, og saa stod den paa havkajak for Knold og Tot. Vi var faktisk ret gode, saa det maa vi proeve noget mere af paa Borneo :)

Ved foerste oejekast er Vietnam noget helt helt andet end Cambodja. Det er svaert at sige, hvad der praecis goer forskellen. Alt er dyrere her, og man skal prutte om prisen med alt. Med guesthouses, morgenmad, taxaer, toej, ture og alt andet. Det skal man virkelig huske, ellers bliver man sgu snydt. Vietnam er dog heller ikke saa fattigt som Cambodja, og udviklingen er noget stoerre her. Man oplever ikke de samme tiggere og fattige folk paa gaden, og man er ikke bange for at faa stjaalet sin taske. Deres engelsk er en smule bedre, men stadig ikke saerlig godt, saa man kaemper tit med at goere sig forstaeelig og ikke mindst forstaa dem! Naar man absolut ikke vil give mere end 8 dollars for en nat, saa maa man bruge mange fakter for at vise dette :)

En ting som jeg elsker ved Cambodja, og nu ogsaa Vietnam, er deres maade at behandle deres boern paa. De bliver pusset og nusset, har fint toej paa, haardutter og drengene smaa kasketter. De griner og hygger med ungerne, som bliver flasket op i butikkerne/hotellerne. Man har altid lov til at tage deres boern op, og de er meget ivrige efter at fortaelle om dem. Det er bare hyggeligt! Og jeg kan jo ikke dy mig for at nusse alle babyerne….

Dagene gaar enormt staerkt, og inden vi fik set os om, var det tid til at flyve videre. Vi havde billet videre til Hue den 21. april. Vi fik rygsaekken paa ryggen, prejet en taxi, og afsted det gik til lufthavnen i god tid. Men men, selvfoelgelig var vores fly da forsinket 3 timer, saa det lige gav os 5 timer i Hanoi lufthavn! Det eneste plus vi kunne se ved dette, var den gratis flymad vi fik - det er noget der luner i en backpackers pengepung. Gratis mad, saa vi har lidt flere penge til sjov og ballade :) Efter 5 timer med Lonely Planet og gratis flymad, gik turen mod Hue i midtvietnam. En tur paa kun 45 minutter, saa man foelte sig lidt til grin over at have ventet saa laenge…. Hue var en skoen by! Ikke saerlig stor, men meget mere hyggelig med smaa gader, to flotte broer over til Kongebyen, og en god atmosfaere. Vi skulle dog kun vaere her en nat, men vi fik det til 5 dollars! Yes, det billigste indtil videre. Man kan godt maerke man nu skal betale alt selv. Guesthouse, mad, transport og alt det loese. Saa tit vil man hellere ligge og svede i et varmt rum til 5 dollars, end betale 8 for et med aircondition. Men saadan maa man nu engang prioritere, naar man ogsaa synes der skal vaere plads til lidt toej/nips engang imellem. Selvom vi ikke har plads i den allerede overfyldte rygsaek :)

Naa men i Hue, havde vi kun en dags tid inden bussen mod Hoi An hentede os. Vi fik gaaet rundt og set hele Kongebyen, som er en stor samling af gamle bygninger, templer og ikke mindst royale huse. Igen guiede Lonely Planet os sikkert igennem, og vi fik en fin forstaaelse for Kongebyen, som vi ikke kunnet have faaet uden at laese. Og vi gik gladeligt sammen med alle japanerne, fik taget lidt billeder og drukket et par liter vand. Man skulle tro man havde vaennet sig mere til varmen efter 2 ½ maaned, men det sgu stadig varmt :)

Vi kunne sagtens have brugt mere tid i Hue, men da vi saa kom til Hoi An, var vi glade for, at vi ikke havde gjort det. DER ER BARE SAA DEJLIGT I HOI AN! Folk som har vaeret i Skagen sammenligner det med Hoi An, og omvendt.

Det er smaa hyggelige gader, gamle huse, smaa butikker med kunsthaandvaerk, cafeer, folk paa cykler, par der gaar haand i haand, boern der leger paa gaden og ja, her er bare skoent! Byen er isaer kendt for deres dygtige skraeddere, saa det skal da ingen hemmelighed vaere, at vi lige har besoegt dem et par gange eller mere. Naar man kan faa syet en kjole for under 100 dkk, saa vil man hellere have et par af dem med hjem - og saa leve lidt billigere hernede. I ved det med aircondition, bananer og tur paa gaaben…

Man foeler sig saa dejligt tilpas i denne by. Vi ankom onsdag aften, og igen gik vi laenge rundt for at lede efter et billigt sted. Det viste sig, at det ikke fandtes i Hoi An. Saa efter en time med rygsaekken paa ryggen, og den anden maa maven, maatte vi gaa tilbage hvor vi startede, takke ja til et vaerelse for 10 dollars, og begynde at finde os til rette. Men efter et decideret groft angreb af myrer, har vi nu valgt, at vi ikke pakker vores tasker ud. Det goer det hele meget mere besvaerligt, men myreangrebet var dog vaerre.

Her er ikke saa ufatteligt meget at se her i Hoi An, saa dagene er gaaet med lidt shopping, slentren omkring i gaderne og ikke mindst vores cykelture. Jep, vi legede cykler for 10.000 dong pr cykel (cirka 4 dkk), og saa var det op paa sadlen. Vi foelte os helt hensat til Morten Korch, da vi i sommerkjoler og bikiner cyklede mod stranden, med kurven foran. Stranden i Hoi An, er rigtig laekker, men boelgerne var dog meget store og stroemmen staerk. Og da vi regner med at skulle hjem den 10. juni, turde vi ikke bade for meget - og saa er det altsaa varmt at ligge paa stranden. Det blev til et par timer, og saa tog vi cyklerne tilbage. Strandture skal vi nok faa flere af!

Men cyklerne var klart en god ting, og naar man cykler op og ned af de smaa gader, faar de enkelte butikker lige et lille ring med klokken, hvis det er nogle af dem vi har handlet med. Det er da idyllisk! I morgen soendag, gaar turen videre til Ho Chi Minh, hvor vi dog kun har halvanden dags tid, saa der skal vi vaere konstruktive i vores tidsplanlaegning :)

Det er skoent at rejse paa egen haand. Alt foregaar efter vores hoveder, og vi styrer selv hvad vi vil se og ikke vil se. Tiden gaar som sagt staerkt, og som mor sagde i telefonen: "Paa torsdag er der kun 6 uger til du kommer hjem, Mia!" Jeg taenkte lige, 6 uger og saa alt det vi gerne skulle have oplevet inden!! Haaber vi naar det, ellers maa man jo tage afsted igen :)

Men alt i alt, vi har det bare godt og nyder rejselivet meget. Jeg vil ikke sige, at man glaeder sig til at komme hjem, men man glaeder sig til alle de mennesker man skal se igen naar man kommer hjem, og alle de nye ting der (forhaabentlig) skal ske.

Fortsaet endelig med alle jeres dagligdagsberetninger, jeg suger det til mig!

Pas paa jer selv, og nyd hver en dag I har!

Mange knus fra Mia.

P.S. Der er forresten to nye fotoalbums denne gang…!