Hej allesammen Jeg haaber I har det godt. Hernede nyder jeg livet, mens jeg proever at glemme, jeg skal rejse hjem om 11 dage. 11 dage, det er jo naermest lige om lidt.

Inden jeg naar dertil vil jeg lige indhente lidt paa bloggen her, for selvom bloggen er stille, staar det bestemt ikke stille til med oplevelserne.

Sidste blog sluttede jeg vist af med en blindtarmsbetaendelse. Jeg blev udskrevet fra hospitalet efter 4 dage. Det var rigtig dejligt at komme ud derfra. Personalet var utrolig soede og det var et fint sted, dog en anden standard end derhjemme, men jeg var bare traet, traet, traet af sygehus. Jeg har virkelig faaet respekt for de patienter jeg moeder derhjemme. Naa men efter 4 dage paa langs i en sygehusseng, og for Charlotte en briks, med en tvivlsom tynd madras, traengte vi til lidt forkaelelse. Saa vi tog tilbage til Dauin, hvor vi havde booket et vaerelse paa det resort, vi havde boet paa, inden hospitalet.

Det var jo naermest som at komme hjem. Personalet var simpelthen saa soede og spurgte dagligt til, hvordan jeg havde det og om alt var ok. Her slappede vi af i 3 dage og der blev virkelig slappet af. Vi forlod ikke resortet - jo Charlotte var lige en tur paa apoteket, for at hente smertestillende til mig, men ellers stod den paa kolde shakes, manicure, pedicure og mad i rigelige maengder. De lavede en fantastisk sashimi:o) Charlotte havde levet af Mac D de fire dage paa sygehuset, saa det var tiltraengt med frisk veltilberedt mad. Naa men selvom vi havde det godt, kunne vi jo ikke bliver der forevigt. Amazing med besaetning var sejlet videre mod Malapascua, og efterhaanden, som dagene gik, begyndte vi ogsaa at glaede os til at komme tilbage til de andre. Saa vi fik hyret en van til at koere os hele vejen fra den sydlige del af Cebu island til den nordligste del. En smuk koeretur paa 6-7 timer. Den sidste del af rejsen var i en bancabaad, som sejlede os til Malapascua.

Efterhaanden, som vi naermede os oen, kunne vi begynde at skimte Amazing....JUBIII. Selvom vi havde det godt på Pura Vida og virkelig har hygget os, saa var det alligevel rart at komme tilbage til amazing og de andre. Malapascua er en lille bounty oe paa 3x1 km. Den bliver hovedsaligt besoegt af dykkere, da der er virkelig mange flotte dykkerspots, hvilket ogsaa var derfor vi var der. Og de andre skulle selvfoelgelig ogsaa ud at dykke og av for den, det gjorde ondt at se dem tage afsted paa det ene dyk efter det andet. Jeg vidste jo godt jeg ikke maatte dykke, saa det troede jeg egentlig jeg havde indstillet mig paa. Saa det kom lidt bag paa mig, hvor meget det paavirkede mig. Det var saa frustrerende og det tog mig lige et par dage at acceptere jeg maatte blive paa baaden eller paa land. Mens de andre var ude at dykke og jeg drak shakes og spiste pangekager, laa Jens, Kim og Wilgie paa hovedet i motoren paa Amazing. Motoren kunne ikke starte, og de kunne ikke finde fejlen. Saa finder man ud af man er langt vaek fra alt. Der var ingen mekaniker paa vores lille oe, saa Kim ringede rundt til alt og alle der maaske kunne noget. Tilsidst fik han en aftale med en i Cebu, hvilket betoed at Amazing skulle slaebes derned. Grrrr. Jens, skipper, Wilgie og Juv blev ombord paa baaden ofr at sejle med til Cebu, mens vi andre pakket vores ting og stod af paa Malapascua. Det var lidt maerkeligt at sige farvel til de andre, uden rigtig at vide, hvad der skulle ske. Men når det skulle være var Malapascua ikke det værste sted at strande og dejligt Kim gav os den mulighed. Det var ogsaa dagen, hvor vi sagde farvel til Petrea, som skulle hjem til DK efter en maaned paa Amazing.

Da det blev mandag fik jeg fjernet stingene og sygeplejerske Charlotte var tilfreds med, hvordan såret så ud. Jeg sagde tak og booket en snorkeltur forskellige steder rundt om oen. Bare lige for at prøve maveskindet af. Det gik fint og næste dag var jeg tilbage i våddragten. Charlotte, Peter og Ph var super søde til at hjælpe med udstyret. Jeg måtte ikke løfte tunge ting og samtidig skulle dykkerfirmaet heller ikke finde ud af jeg var opereret for nylig. Men det gik og det var et fantastisk dyk, hvor vi bl.a så to giant frogfish og en bambooshark. Det var virkelig fedt atkomme igang med.

Efter nogle dage paa Malapascua tog drengene til Alona beach og Charlotte og jeg tog til Moalboal. Her skulle vi moedes med Line, som er ny gast paa Amazing, men eftersom Amazing jo ikke sejlede havde vi aftalt at moedes med Line i Moalboal, hvor der skulle dykkes med kaempe sardin stimer og vandres i vandfald.

Det var lidt smaat med penge da vi kom til Moalboal og byens haeveautomat virkede ikke, saa vi maatte tage bussen til naeste automat ca.20 min vaek fra Moalboal. Det viste sig at der var fiesta der, saa der var virkelig gang i den, med mennesker overalt og kaempe markede. Det blev vi jo lige noedt til at benytte os af, saa vi var rundt og kigge paa alle deres boder. Det er saa hyggeligt at gaa og kigge paa alle de laekre frugter de saelger og bare kigge paa alt hvad der foregaar. Der blev ogsaa kigget en del paa os og grinet en hel masse. Folk er utrolig nysgerrige og vil rigtig gerne snakke, det er ret hyggeligt. Saa er de vilde med vores naeser hernede. Den ene dag i supermarkedet kom en aeldre dame hen og naesten trykket mig paa naesen og sagde "big nose, me flat nose" og saa grinte hun og veninden ellers, mens de sagde noget paa filippinsk.

Turen til vandfaledene maatte jeg desvaerre springe over, saa mens Line og Charlotte hoppede i hoeje vandfald, tog jeg et par dyk i omraadet. Det ene af dykkene var det foer omtalte sardindyk. Det var en fed oplevelse at ligge der midt i disse kaempe stimer af fisk, som hele tiden aendrer formationer.

Efter et par dage i Moalboal, kaldte skipper Kim os gaster tilbage til Amazing. Det var tid til sejltur - wup wuuup. Motoren virkede stadig ikke, men vejrudsigten sagde perfekt vind til at sejle sydpaa, og skulle vinden svigte kunne dingyen traekke os. Saa vi pakkede sammen og drog tilbage til Amazing.....dejligt at vaere tilbage og dejligt med udsigt til at skulle ud at sejle igen.

Den tur maa i hore mere om en anden dag.