Profile
Blog
Photos
Videos
Så er den første uge på Amazing allerede gået. Og når jeg siger allerede, så er det sådan lidt både og. For dagene er virkelig gået stærkt, men samtidig føler jeg også det er virkelig længe siden jeg forlod Danmark.
Jeg er efterhånden ved at vænne mig til livet, som sailor. Varmen er sommetider uudholdelig, især når vi om natten. Der er så vanvittig varmt nede i sådan en båd, så det kan slet ikke beskrives. Det hr regnet rigtig meget om natten, så det er vanskeligt at sove ude på dækket. Toiletbesøg er en historie for sig, men den korte version er at man ikke skal være blufærdig eller lydfølsom. Så er der ikke grund til at uddybe det yderligere. Ej det er ikke så slemt, bare lidt grænseoverskridende. Når vi sejler er sådan en landkrabbe, som jeg pænt udfordret på balancen. Så jeg prøver at have de fleste ting omkribg, så jeg ikke skal gå op og ned i båden flere gang end højst nædvendigt. Jeg har heldigvis ikke været søsyg endnu, men den første sejlads skulle heller ikke være mange timer længere, før jeg var blevet ramt.
Men når alt det er sagt, så er jeg så glad for at være taget på denne tur. Det er virkelig afslappende på et plan jeg ikke har oplevet før og dagens rytme og gøremål afhænger i store træk af dagslyset og vejret. Det har jeg det det sgu ret godt med.
Hver dag er der en plan for, hvem gør hvad i forhold til mad, opvask og rengøring, resten slapper af, dykker, wakeboarder, stener, spiser, snorkler eller hvad man nu har lyst til. Man står op, når mn har lyst, medmindre man har et dyk eller andet man skal. Vi spiser frokost og aftensmad sammen og om aftenen spilles spil og snakkes rundt omkring på båden.
Ombord er skipper Kim, som er ham der bestemmer, og sejler os fra ø til ø, paradis til paradis og dykkerspot til dykkerspot. Hans kæreste Juv, som hygger om os og forkæler os, bare fordi hu n har lyst. Wilgie, som er bådsmand, som virkelig laver meget ombord og er årsag til vi kan slappe så meget af, som vi gør. Jens, som er Kims onkel, Charlotte, som jeg kender fra Nuuk, Petrea og jeg selv. Alle søde rare mennesker. Kim og Juv ved jo alt om landet, så de kan fortælle en hel masse om alt muligt.
Det var lidt om livet ombord og det bliver alt for denne gang. Vi ligger ligenu og daser på et lækkert resort på Panglao, Bohol og poolen kalder, hvorefter vi har fået lov at låne et bad. Ikke dårligt efter en uge i saltvand, solcreme og sved. Vi ses.
- comments