De fleste mennesker tilbringer deres liv med at gå i seng, når de ikke er søvnige, og stå op, når de er det. Således forløber den aktuelle periode også for os. Vi kommer for sent i seng, og det er så ensbetydende med, at søvnen skal hentes i den anden side. Gårdmand Johansen har imidlertidig svært ved at trække Tornerosesøvnen til mere end kl.8. Dette er dog ikke en dårlig ting, da kostbar tid ikke kan erstattes, og alt tid er kostbar. Modsætningen findes 2-3 meter til højre for den morgenfriske. Navigatøren har som en anden polsk skyttegravskriger, gravet sig ned under lagen og tæppe, for at bruge dette som et værn mod det optimistiske lys fremkommen. Det virker udmærket i hen hold til søvn, og i søvnregnskabet noteres +2 til Navigatøren. Man siger at kloge mennesker aldrig keder sig. Dette er ikke helt rigtigt, men kloge mennesker skal blot bruge lang tid til at planlægge kedsomhed. Det lykkedes for ungdommens kopier af Einstein og Bohr, eftersom dagens program udelukkende byder på en godt 400km lang køretur til den tidligere vinter OL by, Salt Lake City. Til information, så er komikken i at færdes på den amerikansk Interstate15, omtrent ligeså stor, som at høre Reimer Bo fortælle om Mozambiques øget forbrug af tandpasta. Vi har dog i vores krystalkugle spottet, at færdslen på disse er på vej mod et minimum, hvis vi blot køre direkte igennem/over Rocky Mountains, hvilket vi i øvrigt ikke tror på vores koreanske rickshaw kan.

Overstående kan få os til at virke som 2 pessimister, og for dem der ikke kender det begreb kommer her en udpensling: "En pessimist er et menneske som tilbringer hele livet i et mørkerum og ikke gør andet end at fremkalde negativer". På vores tur fremkalder vi dog en del positiver, og ser en overgang fra det sydliges golde natur, til det mere frodige nord. Nogle af de små bjerge omkring os minder mest af alt om en barnenumse, der har fået en ordentlig gang skoldkopper. Vegetationen består af buske der står ligeså tæt op af bjergsiderne, som kvindelandsholdet i håndbold er stimlet sammen i badet. Længere ude i horisonten ser man de Toblerone formede bjergtinder, der nænsomt er overdækket med den hvideste glasur man kan forestille sig. Mange steder langs vejen er der vandingsanlæg, som skal holde markene frodige, således at amerikanerne kan få deres store hvedebehov dækket. Eller er landskabet støvsuget for beboelse, og man fornemmer at der er langt i mellem de små samfund. Og så med et dukker Salt Lake City op i bliklinjen, og nybyggernes håb om overlevelse forstærkes. Okay vi har på intet tidspunkt efter Michigan været i nærkontakt med dødbringende ting, hvis man ser bort fra Bjarnes klapperslanger våben.

Vi har forsøgt at følge det kendte citat: "Alle veje føre til Hooters". Dette er ensbetydende med at vi spiser på denne fine restaurant, for dermed også at indhente lidt med hensyn til vores T-shirt opgave. Hr. Rathmann er i biblen stødt på linjer, som kan tolkes til at "i guds øjn er alle mennesker smukke", men i den forbindelse ønsker Hr. Rathmann og vide om Vor Herres førerhund var stukket af den dag dette blev udtalt? Standarten på de Hooters vi har aflagt besøg indtil videre, har på serveringssiden lagt højt, så dette må også fortsætte, men ak nej ikke i Salt Lake City. 2 piger kommer gennem nåleøjet og får lov at signere T-shirts. Vi ønsker på ingen måde at lyde nedgørende overfor disse individer, som ganske sikkert er meget flinke bag deres særprægede unikke ydre, men reglerne for opgaven efterlader ingen tvivl. Pigerne skal være af en hvis standart. Nogle læsere vil måske benytte lejligheden til at komme med kommentaren: "man skal ikke kaste med bisonokse, når man selv bor i tipi". Vi synes dog med al den skønhedssøvn vi får, at vi er i vores gode ret til at kunne bedømme det modsatte køn lidt hårdt. I morgen tager vi endnu en dag på Interstate15 mod Yeollowstone National Park.

Best regards

Johansen og Rathmann

P.s. "Der er kun et skridt fra det ophøjede til det latterlige"