Det at man vågner op i Las Vegas kunne man sagtens vænne sig til, men som H.C. Andersen sagde: "At rejse er at leve", og nok kan man "rejse" imellem temacasinoerne, men vi skal videre på kontinentet. Da vi finder vej ud af sengene, og efterhånden får sparket gang i de rustne ben, bliver morgenmaden serveret og vi tanker energi til dagen. Første punkt på dagsordnen, er en tur til et af de kæmpe indkøbscentre i Las Vegas. Det viser sig at være et udendørscenter med snesevis af mærkevarebutikker, lige fra Armani til Ecco. Vi aflægger en masse af disse butikker, korte besøg, da butiksnavnene ganske hurtigt får kreditkortet til at krybbe dybt ned i lommerne. Vi finder dog en kanonfed butik med mærket Ecko, og den kommende revisor investerer i 2 stk. polo, og fremtidens garder finder en billig T-shirt. Efter disse fremragende indkøb beslutte vi, at lade Vegas være Vegas, og forlader byen.

Den nye destination er Hoover Dam. En stor dæmning, som kan betragtes som en utæt prop i ende på Colorado River. Vejen derud skrumper ind, fra at være en 5 sporet motorvej, til en ganske almindelig vej. Dette skaber naturligvis visse problemer, og det hjælper ikke på det hele, at der er oprettet et sikkerhedstjek som vi skal igennem. Dette er ikke så grundigt som vi havde forventet, og en nutella-nuance-farvet mand spotter ingen mistanke ved os, og sender os direkte videre. Vi ankommer til dæmningen, og kører over den, mens vi forsøger at få et godt blik ud over kanten. Uheldigvis er menneskelige efterkommere af grizzlybjørnene placeret ud foran os konstant, så det eneste vi ser, er bagender på disse. Vi finder dog et højdedrag, hvor vi kan få et overblik over det store byggeri, og samtidig kan vi spise til middag her. Inden middagsmaden kan komme i maven, insisterer Chaufføren dog på at vise hvorledes man klatrer på klipper. Da han er halvvejs nede af skråningen, passere der naturligvis en patruljerende politibil, hvori betjenten skal til at trække sit våben, men indser at det som han troede var en bjergged, blot var endnu en turist på afveje. Argumenter såsom håndjern og tremmer, får Fotografen til at vælge en anden vej tilbage.

På den overordnede plan skal vi være i Yellowstone National Park om nogle dage, så vi skal nordpå. Dette betyder også at vi ikke er helt færdige med Las Vegas, da vi skal forbi den på vejen op. For at mindes gamle dage, svinger vi ind mod midtbyen og finder os en velfortjent is. Da denne med største fornøjelse er spist hurtigere end Thorkild Thyrring kan få en fartbøde, vender Hyundaien igen forlygterne mod nord, og staten Utah. For at give lidt information og Utah, så kan det nævnes at det næsten er umuligt at opsnuse øl og spiritus, da de mormoner der hovedsageligt bor i staten ikke nyder glæde af disse herligheder. Vi skal så afgjort ikke være fanget her på Navigatørens fødselsdag!

Vi shopper lidt rundt efter et motel, og finder et i byen St. George. Her viser det sig at folk er yderst hjælpsomme, for da vi vil tjekke til vores vasketøj i tørretumleren, så er der allerede nogen der har taget det ud. Det ligger dog ovenpå maskinen, og faktisk er vi mest skuffet over at det ikke var strøget og lagt sammen.

Morgendagen skal nydes i Zion National Park, og så skulle vi gerne komme nordpå.

Best regards

Johansen og Rathmann