Vi vågner op i FBI's baghave, overbevist om at Lucky Luke alias M. R. Preston har ligget på taget hele natten med en sniper, for at beskytte sin ejendom mod fjender. Glæden er stor da vi kommer i tanke om, at vi selv skal står for morgenmaden. Nøddecremen, jordbærsyltetøjet, Philadelphia, brød og juice står på menuen, som tydeligt overstråler alt vi endnu har oplevet på motellerne. Dagens mission er at aflægge de verdensberømte, Fantastic Caverens, som i folkemunde er huler under jorden. Vi ankommer som planlagt til hulerne, og går ned til den amerikanske udgave af Claudia Schiffer for at købe billet. Et en halvtimes tid senere sidder vi klar i en moderniseret kreaturvogn, som skal fragte os rundt nede i grotterne. Chaufføren og Navigatøren har dog spottet, at max vægten på vognen er truet, og betvivler stærkt om den lille havetraktor kan trække os ud igen. Vores guide, som man fandt nede i grotten da man opdagede den for 200 år siden, giver en kort introduktion om mineraler og andet interessant. Det skal senere vise sig, at guiden faktisk har et bijob som Jepardy-junior vært, og endnu mere heldigt for os, er det at to af deltagerne sidder overfor os. Jepardyværten får hurtigt travlt med at komme med svar, da de to deltagere har en tydelig indbyrdes kamp om at spørge mest om de mest ligegyldige ting. De to curlingbørns forældre sidder pænt ved siden af, og smiler stolt hver gang lille Jørgen - Spørgejørgen - rækker hånden i vejret som en ivrig nazist under et SS møde i 1942. Hver gang lykkedes det dem at bryde igennem lydmuren, der eller i forvejen var bygget op af en baby, som jo har ligeså stor glæde af den oplevelse, som en døv har ved at snakke med en blind om fremtidsudsigterne - det ser sort ud. Hulerne er, hvis man kan lukker alt udefra kommende lyd væk, ganske betagende og man fornemmer at den konstant udvikler sig. Da turen nærmer sig enden, og Jepardy nærmer sig sin afslutning, bliver spørgsmålene dog mere og mere nærgående. Der udvikler sig et fælles behov mellem Chaufføren og Navigatøren, som består i at kaste de to møghamrende irriterende pokalbørn så lang ned i et af hullerne i grotten som overhovedet muligt. Fornuften kommer dog til os, og vi baner os i stedet hurtigt vej væk fra de specielle huler.

Næste punkt på dagsordnen er at kommer til Oklahoma, og komme mod vest så vi kan nå til Phoenix til aftalt tid. Chaufføren tager det første lange træk, og Navigatøren vælger at udnytte tiden til at se film på indersiden af øjenlågene. Efter en halvanden time lang slovensk film, skifter vi chauffør i Grove og begiver os stille og roligt i mod Oklahoma City. Vi beslutter os for at slå os ned i byen Muskogee på et dejligt Motel 6. Aftensmaden står på dejlig salat med tun og pasta, og aftenen bruges på film i selskab med Bud. I morgen vil vi se på Cowboyer og Indianere på et museum i Oklahoma City, og igen komme langt vestpå.

Best regards

Johansen og Rathmann