Profile
Blog
Photos
Videos
Vi vågner op efter 10 timers fortryllende søvn, og vedtager enstemmigt at "Kampen om den røde ko" med Jarl Friis Mikkelsen er en genial film. Derefter står den på morgenkomplet, med bagagerums kølet juice. Vi nyder at man ikke skal halse ud af døren, og tage dække for eventuelle vådeskud. Dagens plan er at besøge et krigsflymuseum, et stykke sydvest for Fort Wayne. Kl. cirka 12 triller vi ind på parkeringspladsen ved museet, og pudser linserne for at stille skarpt på de aldrende maskiner. I modtagelsen sidder der to nydeligt udformede mennesker, som begge ville kunne deltage i et par programmer af "Livet er fedt". Nu skal man naturligvis ikke dømme mennesker ud fra deres udseende, og det gør vi naturligvis heller ikke. Det ene af de lidt for fyldte badedyr, afviser at give os studierabat, og dennes kvindelige supporter giver ham medhold. Hun er i første omgang ikke så nem at slippe af med, da det viser sig at hun spotter at vi ikke er fra Indiana. Vi fortæller venligt at vi kommer fra Danmark, og hun udtaler at hun interessere sig meget for dialekter, og at fremmede ofte ikke tør sige noget når de kommer. Man opfatter ganske nemt, at hun tror Danmark er en by i de Forenede Arabiske Emirater, men vi undlader at uddybe, og påbegynder spændt rundturen. Fra skranken bliver der kommanderet, at vi skal prøve at kravle igennem luftindtaget på et F4 fly de har stående. Navigatøren viser vejen og kravler ind af den lille sprække, og da denne kommer ud på den anden side, udbryder han-badedyret at han også kunne kravle igennem dengang han var mindre. Navigatøren og chaufføren deler her tankesæt, og kommer frem til at det var dengang ruder knægt og hjerter konge var i sort/hvid. På vej udenfor til flyene noterer navigatøren dog i sin logbog, at det var det mest venligtsindede Mummitrolde han havde mødt. Vi vandrer pænt rundt udenfor, og beskuer de til tider voldsomt fremtrædende maskiner. Der er alt fra store bombefly, til små fly hvor selv en koreaner ville have svært ved at vende sig. Efter besøget står den på middagsmad på Subway, hvor vi får en dejlig sandwich. På vejen derfra ser vi hvordan man aktiverer fanger i Indianas fængsler. Man putter 4 i en bil, giver dem veste på, og lader dem rydde vejkanten, mens der står en betjent med en shotgun, og agere den lovgivende, dømmende og udøvende magt ved eventuelle flugtforsøg. Vi beslutter os for at finde et Motel 6 efterfølgende. Turen går sydover ned til byen Kokomo, hvor der ganske rigtigt ligger et Motel 6, og vi får tjekket ind og slapper af. Senere da vi skal ud og købe ind, regner det som sjældent set. Tusinder af regnstråler rammer hver kvadratmeter af vejen hvert sekund, og besværliggøre kørslen. Vi kommer dog frem og tilbage uden de store kvaler, og får samlet en delikat kyllingesalat op på vejen. Ja den var i hvert fald delikat til vi fandt ud af, at det var gedeost der var drysset udover den. Aftenen bruges på en enkelt Budweiser, afslapning og aflytning af naboværelserne.
I øvrigt kan det nævnes at Navigatøren fylder 21 i april, da måden at læse dato på herovre er omvendt end derhjemme. Den 4-12, bliver der med til d.12april i amerikanernes øjn. Hurra for det!
Best regards
Johansen og Rathmann
- comments