Profile
Blog
Photos
Videos
Da vores dagsrytme her i Miami er meget afslappet, og ikke byder på meget indhold, beder Skribenten om forståelse for forkortede blogge. Vågne, spise, stranden, undgå stiknarkoman, sove kan hurtigt blive ensformet at læse, så nogle dage vil bloggen opleves som forholdsvis kort.
Efter endnu en nat med en utroværdig slovensk filmoperatør, kravler klokken op og bliver 11 før fødderne slænges ud over kanten. Eller det vil sige, Hr. Johansen vælger allerede kl. 7 at slå øjnene op, dog for senere at lægge sig i seng igen.
Dagens mission er stranden, men tidsplanen skrider lidt i svinget, da der skal holdes kontakt hjem til osv. Da soluret viser 13 er vi dog placeret på stranden, under den bagende varme sol. Researcheren vælger at undgå en gentagelse af skituren, og vandrer efter en god times tid tilbage til hostlet, for ikke at blive jordbær rød over hele kroppen. Navigatøren bliver imidlertid liggende, og læser for tredje gang "Jæger - I krig med eliten". Noget tid efter spadserer denne også de 300 meter tilbage til hostlet, således at huden ikke bliver massakreret. Hr. Johansen har i mellemtiden indkøbt en vandmelon, som nydes til middagsmad.
Den sene eftermiddag går med at se en film, og drikke lidt øl, mens vi overvejer hvad aftensmaden skal byde på. Vi vælger den nemme løsning og skriver os på aftensmadsedlen i lobbyen. Det er en af de få lyse punkter på hostlet - aftensmad til $3 pr. person.
Aftenen fordrives med afslapning, og opladning til endnu en lille tur på stranden i morgen, inden der højst sandsynligt kommer en thunderstorm forbi fredag - lørdag.
Best regards
Johansen og Rathmann
- comments