Rigtig Godt Nytaar folkens..

saa kom vi alligevel til Peru.. det gik ellers ikke helt saa glat som vi troede da vi skrev vores sidste blogindlaeg.. for efter at have fundet en bus saa vi kunne komme ind i Panama stoedte vi paa et nyt problem som virkede helt uoverkommeligt.. da vi ville hente flybilleterne i Panama City den 22 december, paa det sted som vi var blevet lovet at vi kunne afhente dem, havde de aldrig hoert om os eller hoert noget fra vores rejseselskab, om at der var nogle som skulle hente billetter hos dem. Faktisk kunne de slet ikke lave saadan nogle billetter, og de var ret sikker paa at vi skulle tilbage til San Jose i Costa Rica for at faa nogle nye billetter..

Vi blev temmelig frustrerede over den meddelelse.. vi havde jo faaet at vide af vores forsikringsselskab at alt var ok og at vi kunne hente billeterne paa netop det kontor i Panama.. saa vi ringede til Gouda som efterhaanden godt kunne huske os og de kunne da ogsaa godt se at det ikke var saerligt smart, og at vi havde hverken lyst eller tid til at tage tilbage til Costa Rica naar vores fly gik om under to dage.. hun sagde hun ville snakke med en overordnet og ringe tilbage, men vi hoerte aldrig noget.. og da juleferien i Danmark var gaaet i gang, var det tvivlsomt om vi kunne komme afsted som planlagt..

det hele gik dog godt til sidst.. det rejseselskab hvor vi skulle have hentet billettene var super soede og hjaelpsomme og til sidst lykkedes det dem at faa fat paa kilroy, som paa magisk vis fik ordnet det saadan at vi den 23 om eftermiddagen kunne hente billeterne ved foerst aftalte rejseselskab..

i mellemtiden var det lykkedes os at faa fat paa Kasper ( mor anni`s kusine, Kirsten`s soen -... gav det mening?) som vi havde forsoegt at faa fat paa siden vi tog afsted fra Danmark. Da vi kom til Costa Rica fandt vi nemlig ud af at vi havde skrevet til en forkert mail og da vi havde faaet rettet den fejl fik vi hurtigt svar fra Kasper som bor i Panama og som gerne ville se os og evt. vise os rundt i byen..

vi havde bare ikke faaet forklaret ordentligt at vi skulle flyve nattet mellem den 23 og 24, saa da vi endelig kom til Panama var Kasper taget til stranden med familien et par dage og havde slukket telefonen.. men selvom det paa et tidspunkt ikke var saa sjovt fordi vi stod uden flybilletter og ikke kunne faa fat paa Kasper saa gik det hele op i en stoerre enhed til sidst.. Kasper med familie kom nemlig hjem om eftermiddagen den 23 og da vi havde hentet flybilletter tog vi hen for at besoege dem i deres lejlighed som viste sig at ligge meget taet paa der hvor vi havde hentet flybilletter..

Det blev en super hyggelig eftermiddag og aften sammen med Kasper og hans dejlige familie. Kasper viste os foerst lidt rundt i Panama . indtil videre havde vi kun set en meget lille del af midtbyen fordi vi proevede at faa styr paa billetter osv.. Kirsten og Henning - mors kusine m. mand - var i Panama for at holde jul sammen med Kasper, kaspers kone og deres to boern, saa de var ogsaa med paa sightseeing. Bagefter blev vi inviteret paa restaurent hvor vi fik noget rigtig dejlig mad og en god sangria. og efter en enkelt oel tilbage i lejligheden og saa naermede klokken sig 1 og vi skulle vaere i lifthavnen kl. 3 saa det var paa tide vi kom hjem paa vores hostel og pakke vores ting.

herefter gik det heldigvis som det skulle og vi ankom til vores hostel i Perus hovedstad Lima omkring kl. 5 Perutid (ca 23 i DK) Vi havde aftalt at gaa ud at spise en god middag i byen, og vi var efterhaanden rimelig sultne efter en hel dag uden mad. men da vi spurgte efter en god restaurent i byen, fik vi at vide at hostlet lavede en gratis julemiddag til kl 21. Det loed som et rigtigt hyggeligt alternativ til endnu et restaurentbesoeg, saa paa trods af traethed og sult gav vi os til at vente pa at kl skulle blive 21. - kl. 20 satte vi os ned til de andre som sad nedenunder og drak og en time senere da vi skulle have haft mad fik vi at vide at vi foerst skulle spise til midnat.. selvom vi indtil da havde hygget os med de andre gaester saa var tanken om ikke at faa mad foer klokken 24 ikke vildt morsom. isaer taget i betragtning af at vi ikke ahvde sovet i to doegn og ikke faaet noget at spise i et doegn.. saa jeg (sofie) gik i soevn kl 22.30 mens Jacob blev lige praesic laenge nok oppe til at faa lidt mad, og saa gik han ogsaa i seng.. saa det endte med at blive en lidt fesen juleaften..

Lima har ikke ret meget at byde paa.. en stor del af byen er slum og der bor alt for mange arbejdsloese mennesker paa et sted.. d. 25 besoegte vi et stort flot shoppingcenter som ligger ud til vandet. vi havde haabet paa at kunnet finde nogle af de ting vi manglede. det eneste vi fandt var dog en restaurent som serverede nogle laekre spareribsog saa gik vi hjem igen. Naeste dag tog vi en taxa ind til midtbyen for at hente post fra vores foraeldre. Pakken fra Jacobs foraeldre var der og det samme var kortet fra mine foraeldre, men pakken fra mine foraeldre var blevet sendt retur til Danmark... saa traels.. her gaar man og goer som man bliver raadet til, sender pakkerne i god tid fordi man jo ikke kan stole paa postsystemet hernede.. og saa bliver pakken gudhjaelpemig sendt retur fordi den har ligget og ventet paa os en maaned.. var den blevet smidt vaek undervejs havde vi ikke undret os saa meget.. men den havde ligget lige der og ventet paa os.. og det sjove var at den var ankommet bare en enkelt dag foer pakken fra Jacobs foraledre og ikke mere.. nu haaber vi saa bare at den overlever turen den anden vej og venter paa os naar vi kommer hjem.. men paa trods af den manglende pakke var det bare saa skoent at faa et kort og en lille julegave (to pakker piratos.. mums) hjemmefra. og selv julehjerterne havde overlevet turen uden at blive kroellede.. bare saa dejligt .

samme aften tog vi bussen fra Lima til Arequipa. Arequipa er den naeststoerste by i Peru, og et rigtig dejligt sted at vaere. vi inlogerede os paa et hostel med navnet: home sweet home, og det har faktisk lidt vaeret som et hjem vaek fra hjemmet.. et hyggeligt sted med gode faellesarealer og med en god beliggenhed.. efter en dag hvor vi bare proevede at komme os over endnu en lang bustur fik vi endelig undersoegt hvad byen havde at byde paa, og fandt ud af at en af de stoerste atraktioner var Colca Canyons som ligger 5 timer i bus fra Arequipa.. saa vi bestilte en trekking tur paa tre dage og to naetter med afgang fra hostlet kl. 4 om natten d. 28 december.. paa den maade ville vi kunne naa hjem og fejre nytaar i arequipa, for efter en lidt mislykket juleaften ville vi ikke fejre nytaar i bjergene med moder natur som eneste anden gaest..

Vi blev hentet kl. 4 om morgenen paa hsotellet og var en lille msule groggy, men vi kom ud i bussen, som var en stoerre turistbus med saeder der kunne ligges ned, og saa faldt vi ellers begge to i soevn ret hurtigt.. Vi koerte gennem bjergene ad meget snoede veje og vores chauffoers koereegensakber gjorde det ikke ligefrem nemt at faa lidt ekstra soevn, men vi blev da heldigvis paa vejen.. Vi stoppede ved et udsigtspunkt der hedder "Cruz Del Condor" og der skulle vaere rigtig gode chancer for at se en Condor, men der var ikke lige saeson for det, men ligesom vi skulle til at stige ombord i bussen kom der er en midre Condor flyvende.. Det var lidt fedt at se, isaer naar det nu ikke er saeson...

Vi satte os ind i bussen og fortsatte turen op mod byen Capanaconde, hvor vores tur skulle starte fra. Og hvilken tur vi havde derop, aldrig har vi set saa flot natur, og bjergene der rejste sig op paa alle sidder, og dalen der bugtede sig mellem bjergene langt under bussen, det var virkelig en flot koeretur, helt ubesrkivelig..

Da vi ankom til Capanaconde skulle vi lige have frokost inde vi kunne starte, og vi kunne paa den maade lige komme til at snakke lidt med de 5 andre personer som skulle vi paa tur sammen, og med undtagelse af en mindre irreterende tysk pige, var det en rigtig fed gruppe vi var kommet i.. Vi var dog en anelse naervoese i starten, over vores guides egenskaber og evner, da hans engelsk ikke lige var det bedste og at han efter forkosten lige pludselig forsvandt.. Men han skulle vise sig og vaere en rigtig god guide og en rigtig afslappet og behagelig person at vaere sammen med..

Paa vores foerste dag skulle vi gaa fra Capanaconde til et hostel som var ejet af vores guides(Roy) Famlie, turen skulle primaert foregaa ned ad bakke, og vi skulle cirka bevage os fra en hoejde paa 3250m til cirka 2400m, og det ville cirka tage 4 timer at komme ned ad bjerget. Og hvilken tur, det var hele var bare saa ubeskriveligt smukt, og vi kunne se alle de smaa bjergbyer der laa spredt op og ned af bjergene overfor hvor vi gik, og vi kunne se hvordan de aeldgamle terrasser til dyrkningen af jorden laa fordelt paa skraningerne...

Det startede rigtig godt og vi kom hurtigt fremad, men efterhaanden som vi kom laengere ned af bjerget blev stien vi gik paa daarligere og mere besvaerelig og gaa paa, paa grund af mange loese sten. Derudover gjorde solen det absolut ikke nemmere for os, og paa trods af at vi havde smurt hinanden ind i Faktor 30 solcreme, maatte Sofie efter et par timer tage en T-shirt paa for at beskytte hendes ryg og skuldre.. Vi fortsatte nedad men efterhaanden som tiden gik, faldt vi begge lidt efter gruppen paa grund af terrenaet, og de til tider temmelig stejle stier vi gik paa, det forhindrede os dog ikke i at nyde det landskab vi gik igennem.. Men turen ned var godt nok haard for benene, og isaer vores taer led meget under det pres der lagt paa dem.. Da vi endelig kom ned i bunden til de andre som havde vaeret et stykke foran os, skulle vi til at begynde at gaa opad, hvilket i starten var en dejlig adspredelse fra de naesten 4 timers nedstigning, men det blev hurtigt haardt da stigningen ikke var helt nem, og da vores ben var tydeligt maerket af at vi havde gaaet i 4 timer.. Men vi kom frem til vores foerste overnatningssted, som var ejet af vores guide Roys familie, og det var virkelig et dejligt sted, vi fik ret hurtigt smidt vores ting ind paa vaerelset, og saa blev der ellers serveret Coca te til os, mens vi ventede paa at aftensmaden var klar... For lige kort at forklare hvad Coca te er, saa er det en te brygget paa bladene fra Coca-planten, som ogsaa er den plante man benytter til udvindelse af Kokain.. Teen har en opkvikkende effekt og er yderst god mod hoejdesyge og hoejdeproblemer.. Da kl. blev 7 fik vi aftensmad, mens moerket hurtigt faldt paa.. Det var rigtig hyggeligt at sidde der spise aftensmad i stearinlysets skaer, da der ikke var elektricitet hvor vi sov.. Det blev dog ikke til hyggesamtale til langt ud paa natten, da alle var temmelig smadret, og vi skulle op naeste morgen kl. 7.30, saa alle gik temmelig tidligt i seng, men det havde vaeret en super fed dag.

Naeste dag, var der morgenmad kl. 7.30 og vi kom afsted omkring kl 9.00 godt smurt ind i solcreme, og med nogle mere eller mindre oemme ben der lige skulle igang igen.. Roy havde fortalt os at programmet var lidt mere varieret denne dag, med foerst et stykke op, saa fladt, saa op igen, saa fladt og saa ellers ned til "oasen" hvor skulle sove.. Undervejs havde Roy planlagt lidt flere stop, og vi smagte bla. en frugt fra en kaktus plante, og noget der lignede en banan paa ydersiden, men hvor frugten havde store froe som skulle spyttes ud, og konsistensen af frugten var som bomuld(Som en af de andre udtrykte det).. Det foerste stykke gik rigtig godt, men da vi saa kom til vores andet opadgaende stykke, blev det haardt, for det gik ikke bare lidt opadbakke, det var godt nok stejlt.. Vi kom dog op paa toppen og forstsatte videre mod en mindre by, hvor Roy havde arrangeret at vi skulle besoege det lille hospital, som skal daekke mange af byerne i omraadet..

Hospitalet var ikke saerlig stort, og der arbejdede to laeger og to sygeplejerske paa skift ad hinanden, med en kontrakt paa et aar.. Hospitalet kunne udlevere medicinen gratis til de lokale, hvilket vi ikke lige havde regnet med kunne lade sig goere.. Laegerne pa hospitalet gjorde meget for at oplyse om preavention og hjaelpe med graviditet, som var en af deres primaere arbejdsomraader. Derudover gik de ogsaa tit paa hjemmebesoeg hos de lokale, isaer de gamle, som ikke havde den store tiltro til moderne laegemidler, men derimod mere brugte de gamle traditioner, med planter osv.

Selvom medicinen var gratis, kunne det lille hospital kun klare meget smaa skader, skete der noget stoerre skulle man hele vejen ind til Areqiuipa, hvilket er omkring 5 timer fra Capanaconde i bil, men fra der hvor hospitalet laa til Capanaconde foregik transporten paa et mulddyr eller aesel.. Vi spurgte om det ikke var muligt med en helikopter, og om det ikke var nemmere? Det var nemmere, men det var saa dyrt at det ikke var en mulighed for mange i omraadet... Da vi skulle til at gaa blev vi spurgt om vi ville koebe nogel lotterisedler hvor pengene ville gaa til hospitalet, og det ville vi selvfolgelig gerne, saa vi koebte selv 5, og alle andre, undtagen tyskeren, koebte..(hun var paa det her tidspunkt ved at vaere temmlig traels) Prisen for et lod var en Sol, hvilket svarer til cirka 2,5kr eller noget i den stil, saa det var jo ikke det store, men de kommer langt for de penge hernede.. Lodderne havde vi jo ikke rigtig det store at bruge til, og det ville ogsaa vaere lidt uretfaerdigt hvis vi gik hen og vandt, saa vores guide fik alle loderne..

Efter hospitalet var vi inde og besoege et lille museum, som viste forskellige madvarer, arbejdsredskabe, og beklaedningsgenstandte, som blev brugt tidligere, og som i mange tilfaelde stadig bruges i dag.. Det var rigtg spaendene at se, og gav et godt indblik i hvordan de lever i de isolerede omraader at Peru, som det vi gik i. Selvom omraadet var utrolig isoleret, var det blevet muligt for beboerne i omraaderne at faa elektricitet i deres huse, for et beoleb svarende til mellem10-12kr om maaneden...

efter de to besoeg fortsatte vi vores tur mod dagens maal, med en om mulit mere skarp sol en dagen foer, og uanset maengden af solcreme paa sofies arme, blev de stadigvaek roede, vi mistaenker lidt vores malariapiller for at have en del af skylden..

Fortsaettelse foleger , vi er begge temmelig sultene saa i maa vente med resten til senere..