Hola gringos

saa er vi i Bolivia. det har vi faktisk vaeret et stykke tid. men vi har haft svaert ved at finde en ordentlig internetcafe og har ogsaa haft alt for travlt til at kunne skrive hjem. I aften skal vi paa en 3 dages tur til saltoerkenen. Det bliver helt sikkert fedt.

siden vi skrev sidst har vi oplevet en hel masse, saa vi opremser lige hurtigt saa vi ikke bliver ved med at vaere bagud..

Efter Arequipa tog vi til Cusco hvor vi tog paa en alternativ tur til Machu Pichu fordi vi ikke havde faaet bestilt turen til den oprindelige inkasti i god nok tid. turen var en 4 dages tur hvor den foerste dag var paa mountainbike ned af bakke i 4 timer.. en rigtig sjov dag bortset fra at bremserne ikke rigtigt virkede og derfor blev det altsaa lidt for farligt og vi fik nogle gevaldigt oemme haandled af at forsoege at bremse hele tiden.. desuden koerte bilerne vanvittigt og flere gange blev det lidt for spaendende naar de naermest snittede en naar de koerte forbi.. 2 dag var den laengste dag hvor vi startede med at gaa om morgnen kl 8 og var fremme ved de varme kilder ved 5 tiden. en rimelig haard dag, men vi syntes nu ikke det var saa slemt hvis vi skulle sammenligne med Colca Canyon. selv om der var nogle stigninger var det generelt en fin jaevn tur.. derudover var det en helt anden hoejde end Colca Canyon hvilket gjorde det betydeligt nemmere at traekke vejret.. DE varme kilder var smukkere end dem vi ellers har besoegt med bjerge rundt omkring og det hele saa meget naturligt ud.. den 3 dag skulle vi gaa samlet ca. 6 timer og igen var det meget varieret med op- og nedstigninger saa det var meget behageligt at gaa. vi startede med at gaa langs flodbreden og senere paa dagen fulgte vi jernbaneskinner til vi kom til Aguas Calientes (det varme vand) som ligger for foden af Machu Pichu ved floden.. og hvis man tror det er et hyggeligt idyllisk sted tager man fejl.. det er det grimmeste mest turistede sted som findes i hele Peru..! den 4. dag var sa Machu Pichu dag.. og ja, det er fantastisk.. endnu mere end paa billeder. vi startede med at gaa lidt over en time steeejlt til toppen og det regnede og regnede.. og saa blev vi vist rundt af vores guide paa toppen.. kl 18 havde vi et tog hjem og da vi startede kl 4 om morgnen med at gaa havde vi ret god tid efter besoeget hvor vi selv kunne gaa rundt.. efter et stykke tid hvor vi var ved at vaere traette og kolde af regn tog vi ned til byen og sad paa en ret hyggelig restaurent og spillede kort og ventede paa at det blev tid til at tage mod Cusco igen..

turen KUNNE have vaeret rigtig god hvis ikke det var fordi vores guide var ELENDIG.. han sagde ikke et eneste (guidende) ord paa hele turen og det paa trods af at vi gik i det mest fantastiske landskab med cocaplanter, kaffeplantager, teplantager, mangotraer, advocadotraer, mandarintraer o.s.v o.s.v .. vi kunne intet faa ud af ham.. naesten heller ikke engang hvis vi spurgte..¨: er det der papegoejer??? saa et ja eller et nej og det var saa det.... det var saaa skuffende... det var ogsaa meningen at vi skulle have krydset floden i kabelvogn.. men det kom vi heller ikke til.. den gruppe vi var afsted sammen med var ogsaa utrolig daarlig i forhold til hvad vi ellers har vaeret vant til.. der var en stor flok drenge som var fuldstaendig ligeglad med natur osv. det handlede kun om at komme hurtigst frem.. til gengaeld var det utroligt spaendende at drikke sig fuld og saa varde to svenske piger utroooligt soede.. der var simpelthen bare aaalt for mange hormoner i gruppen og guiden var ung og syntes det var sjovere at drikke sig fuld og vaere en af drengene end at vaere guide... alt sammen temmeligt irriterende, men da idioterne saa ikke kunne finde ud af at staa op om morgenen (heller ikke guiden) saa blev det bare ikke bedre.. og det er IKKE sjovt at staa op kl 4 naar andre ikke moeder foer 5 og man saa skal loebe resten af dagen for at indhente det spildtew tid.. lad os bare sige at vi ikke gav guiden nogle drikkepenge og vi var da ogsaa forbi turselskabet og klage da vi kom tilbage til Cusco..

Vi havde ellers en sjov tid i Cusco.. vi boede paa LOKI hostel som er et udpraeget party-hostel men med rigtig gode senge og hvad der naesten var vigtigst.. EN RIGTIG DYNE.. det lyder maaske aandsvagt.. men det var altsaa bare fantastisk-- og saa var der quiz en gang om ugen hvor overskuddet gik til velgoerenhed.. i det hele taget et hyggeligt sted.. og min foedselsdag gik som sagt godt.. men vi skulle jo videre.. saa fra Cusco tog vi til Puno, som ligger ved Titicacasoen.. turen var vild.. selvom det var en natbus blev der ikke sovet meget for jord og stenskred (sten paa stoerrelse med hundehuse)og vaeltede traer gjorde det til noget af en forhindringsbane for bussen at komme igennem.. og nej, selvfoelgelig saetter vi da ikke farten ned.. det da klart... I Puno tog vi lige en slapperdag pga. temmelig daarlig og uberegnelig mave.. vi ahvde ellers haabet ikke at skulle bruge for meget tid der, for alle vi ahvde moedt havde fortalt os hvor grim en by det var.. men naeste dag tog vi en baad ud til Islas flotantes.. the floating islands eller paa dansk: de flydende oer-- det var crazy.. ved faktisk ikke helt hvordan det skal forklares andet end at folk boede paa oeer lavet af en slags siv og boede i huse lavet af den samme slags siv som de forresten ogsaa spiste, lavede souvinirs af og paa alle maader grundlagde deres eksistens paa..

men vi gad ikke have en overnatninhg mere i Puno saa sammen med en australsk fyr besluttede vi at skippe en af de andre oer og tage tidligere tilbage til Puno for at tage en bus til Copacabana som ligger ved Titicacasoen paa den bolivianske side af graensen.. saa det gjorde vi saa d. 17 Januar. at krydse graensen var nok det nemmeste vi har proevet indtil nu.. (maaske derfor kokainen flyder saa frit?) dagen efter tog vi paa tur til isla del sol eller sol oeen hvor inkaerne mente at solen blev foedt. vi havde laest i vores Lonely Planet at oeen sagtens kunne fortjene en overnatning og det var bestemt sandt... vi blev sejlet til nordsiden af oen hvorefter vi gik til sydsiden.. en god 5-6 timers gaatur hvor den foerste time er til forskellige sights paa sydsiden og resten bare er rigtig smuk natur.. jeg mente nu det var lidt haardt at gaa i hoejden og havde svaert ved at traekke vejret.. det mente Jacob, som nu ogsaa selv pustede noget, var noget pjat, for vi var kun i 1200 meters hoejde.. det havde han i hvert tilfaelde bildt mig ind i flere dage.. sandheden var nu at vi gik i 3800 meters hoejde.. saa det var vist ok at vi pustede lidt.- det er godt man har sin Lonely Planet til at tjekke op paa saadan noget sludder..

men vi havde en rigtig god tid paa oeen og forhaabentligt giver billederne en ide om hvor smukt der var.. isaer den bolivianske side med de sneklaedte tinder i baggrunden var utrolig..

da vi kom tilbage fra oeen besluttede vi at tage en dag mere i Copacabana da vi gerne ville opleve en af byens specielle kendetegn den naeste dag... velsignelse af biler... saa kl. 9 begyndte vi at bevaege os op mod katedralen som i sig selv er et smukt og et lidt specielt syn .. vi koebte to lys som vi taendte inde i kapellet hvor der var lys over det hele. her hoerte den beroemte virgen de Copacabana til.. folk kommer til hende (eller hendes figur) for at bede om godt held heldbred osv. eller noget mere konkret. det var et lidt specielt sted som vi ikke har noget billede af fordi vi ikke helt vidste om vi burde... i selve katedralen var der gudstjeneste saa vi kiggede kun kort ind, men det var en meget smuk katedral af den katolske slags...

saa skulle vi til at se noget af det mest maerkelige vi har set i vores liv... hvilket snart er lidt af en bedrift, for vi faar virkelig set lidt af hvert paa vores tur... bilerne holdt paa linje ude foran katedralen og flere kom hele tiden til.. saa begyndte folk at pynte deres biler med blomster og alt muligt andet og til sidst blev koelerhjelmet aabnet og folk stillede miniaturehuse og biler og forretninger og afgroeder osv. osv. paa motoren og hvad alt det andet under koelerhjelmen nu hedder.. da gudstjenesten var forbi kom praesten saa ud og begyndte at velsigne bilerne.. og han velsignede ogsaa menneskene og de andre ting som var blevet stillet under koelerhjelmen.. dette foregik ved at praesten foerst fremsagde nogle boenner og saa sproejtede han vand fra en lille spand han havde med ud over familien som ejede bilen og ud over bilen over det hele inden i bilen og uden paa og over miniaturefigurerne under koelerhjelmen.. saa stillede hele familien og praesten op til fotografering og bagefter, naar praesten gik videre til en ny bil, lavede familien flere af deres egne extra ritualer hvor de kastede flere blomsterblade ud over bilen og sproejtede oel og champagne ud over bilen.. nogle taendte ogsaa fyrvaerkeri .. det var helt vildt at overvaere.. det er en meget speciel ting for Copacabana og folk kommer langvejs fra for at faa deres biler velsignede... VILDT..

samme eftermiddag tog vi saa fra Copacabana, men ikke foer vi havde vaeret nede ved fiskeboderne ved havnen og faa den dejligste oerred vi nogensinde har smagt.. (bortset fra dagen foer hvor vi ogsaa var dernede) vi spiste hos en rigtig typisk gammel boliviansk fiskekone som altid havde flest kunder i biksen fordi hun raabte hoejere end sine konkurrenter.. Vi fik ogsaa koebt nogle flere fingerdukker som vi er begyndt at samle lidt paa naar vi finder nogle gode nogle og kan goere en god handel... Fra Copacobana tog vi til La Paz. paa et tidspunkt skulle vi krydse Titicaca det gjorde vi ved at passagerer kom med baad over, og bussen kom saa bagefter paa en pram.. en lidt speciel oplevelse..

i La Paz var vi kun et par dage.. det er ikke den fedeste by.. vi boede igen paa et LOKI-hostel.. det her dog noget mere skuffende..vi gik rundt i byen og saa praesidentpaladset og vi saa coca-museet.. hvilket var ret interessant og gav et godt indblik i problematikkerne Vidste i at der tidligere var kokain i coca cola???

det er generelt det problem vi er stoedt paa i Bolivia.. at ca. halvdelen af dem som rejser her delvist er her for at faa go billig kokain, hvilket vi foeler som en stor interessekloeft mellem os og andre vi moeder her.. paa enhver bar kan du faa kokain, og de fleste steder faar du direkte udleveret et cd-cover eller et spejl til at sniffe paa saa snart du kommer ind af doeren.. saa vi har holdt os helt vaek fra nattelivet her i landet.. det er rigtig trist naar Bolivia er saadan et smukt land med en utrolig venlig og gaestfri befolkning..

men altsaa naeste dag gjorde vi saa noget som vi kun vil fortaelle vores foraeldre bagefter.. hehe-.- vi besoegte san pedro faengslet i La Paz.... DET var ogsaa en surealistisk oplevelse ud over alle graenser.. San Pedro faenglset er lidt en underlig ting. det er hamrende ulovligt at besoege faengslet.. alligevel er det ca 80 % af alle backpackere som besoeger faengslet.. en backpacker hemmelighed kan man maaske naesten sige.. San Pedro faengslet ligger ved plaza de san Pedro inde midt i centrum.. eller san pedro pladsen som vi ville sige paa dansk..-.. hvis du vil besoege faengslet skal du bare gaa eller tage en taxa op til pladsen og gaa rundt et par minutter. saa kommer der en mand eller en kvinde og spoerger om du er der for at se faengslet.. vi sagde ja og saa bliver du foert ind til en lille celle lige inden for faengslet hvor ¨spillereglerne¨ bliver forklaret.. man faar at vide at hvis man har kamera med skal man gemme det og hvis politiet spoerger skal man sige at man ikke har noget kamera... de vil nemlig tage det fra en og hvis man er heldig kan man saa faa lov til at betale for at faa det tilbage.. det er dejligt med at land hvor politiet er saa korrupt at du foeler dig mere tryg ved fangerne inde i faengslet?!! vi maatte saa kun tage det frem naar guiden sagde ok for det.. paa vej ind i selve faengslet fik vi saa et stempel.. Jacob fik et laangt nummer skrevet paa haanden og et faengsel.. det var saa han kunne komme ud igen.. der er kun mandlige fanger i faengslet og for et par aar siden var der to fanger som flygtede forklaedt som traditionelle bolivianske kvinder i store nederdele osv.