Hej allesammen..

Det er lidt laenge siden vi skrevet sidst, og dette her indlaeg kommer ikke til at give noget om hvad vi har lavet de sidste par dage. Det kommer derimod til at handle om vores sidste dage i Colca Canyon og nytaars aften i Arequipa(hvilken fest!!!)

Vi var vist naaet til at vi havde afsluttet vores besoeg paa hospitalet og det lokale museum, og skulle nu igang med at komme ned til Oasen, hvor koelige svimmingpools ventede paa os. Det foerste stykke efter besoegne foregik paa flad vej, hvilket var meget rart, og tempoet var ganske godt, men det var dog ikke lige alle steder hvor vejen var lige bred, og da vi skulle dele vejen med nogle modgaaende aesler, var vi noedt til at traenge lidt opad klipperne for at goere plads.

Efter vi havde gaaet et stykke tid paa noget flad vej, begyndte nedstigningen til dagens maal og den var ikke specielt behagelig og solen gjorde det absolut ikke nemmere for os. Selvom vi foelte at vi gik et ganske paent tempo efter forholdene, gik der dog ikke lang tid foer resten af gruppen blev til smaa prikke paa stien som vi kunne se sno sig hele vejen ned, vi fortsate dog i vores eget tempo og kom ned ad bjerget stille og roligt. Det er faktisk vaerre at gaa ned end op fordi vi ikke er vant til det og er bange for at snuble og ryge ud over kanten. Paa vej ned moedte vi en kvinde med hendes datter paa ryggen og hun saa mildest talt ikke saerlig godt ud. Hun havde ikke meget vand tilbage og hun saa ud til at vaere meget paavirket af varmen, vi spurgte om vi kunne hjaelpe, men hun svarede nej. Vi endte dog med at give hende resten af vores vand da hun saa ud til at have klart mere brug for det end vi havde..

Vi fortsatte vores vej ned ad bjerget og inden laenge kom vi ned til bunden, og til den bro der skulle foere os over floden og indtil oasen.. Og hvilket nice sted det var, der var 5 swimmingpools i hele omraadet, og der var smaa hytter spredet ud over det hele med senge, og igen var der ikke noget elektricitet. Vi skyndte os at faa smidt vores tasker ind i vores hytte, og sa var det ellers bare op og faa sig en dukkert.. Det var virkelig nice, vandet havde en super dejlig temperatur, og saa laa det bare det mest fantastiske sted, hvor vi kunne se bjergene taarne sig op paa begge sider af os.. Efter en hurtig dukkert blev vi kaldt til forkost, og saa var der ellers tid til at passe sig selv og nyde omraadet lidt mere inden vi skulle have aftensmad... Om aftenen blev der taendt et baal op for os og vi sad og snakkede og hyggede inden vi blev enige om at det var paa tide at gaa i seng, da vi skulle op kl. 5 naeste morgen, hvor vi skulle op ad bjerget og tilbage til Cobanaconde, hvor vores vandretur ville slutte, samme sted som den startede..

Dagen foer havde Sofie besluttet sig for at leje et mulddyr, da hun ikke mente hun kunne klare turen opad bjerget, som ifoelge guiden, var rigtig haard.. og saa delte vi et mulddyr til baggagen sammen med den tyske pige, som stadig var lige saa irretterende som hun havde vaeret paa hele turen... kl. 6. naeste morgen efter vi havde pakket og faaet lidt snacks og pakket baggagen op paa mulddyr, begyndte vi os at bevaege os opad den stejle stigning, som vi havde faaet af vide ville tage tre timer at komme igennem.. De to canadier satte det samme tempo som de havde gjort resten af turen og floej naermest op ad i bjerget. jeg startede lidt langsomt da benene var temmelig tunge var de tidligere dages vandring, men fandt hurtigt et godt tempo.. Turen var mega haard, og jeg var vildt glad for at jeg havde besluttet at smide tasken inden vi startede... Turen op var virkelig smuk og vi kunne se hvordan solen stille og roligt spredte sine straaler gennem dalen, og oplyste mere og mere af den som morgenen skred frem.. Vi gik heldigvis paa den side af dalen der ville blive sidst oplyst og havde derfor en god temperatur at gaa i.. Det tempo jeg fandt viste sig at vaere temmelig hurtigt og jeg naede toppen som den foerste efter 2 timer og 15 min. Saa smadret jeg var.. Da jeg kom ind til byen var sofie derinde allerede og hun havde koebt en flaske Champagne og faaet den lagt paa koel i den restaurant hvor vi skulle spise morgenmad.. Saa da resten af gruppen kom ind til byen en times tid senere, fik vi et glas champagne til vores morgenmad(Herlig start paa nytaarsaften...)

kort efter morgenmaden blev vi samlet op af vores bus og koerte ind til byen Chivay, hvor vi kunne komme i de varme kilder for cirka 20kr. pr. person.. Det var super nice at ligge og slappe af i det varme i en times tid, og ens ben og krop, noed rigtig godt af det varme vand... Da vi havde vaeret i de varme kilder var der en times forkostpause, og derefter gik turen de 5-6 timer tilbage mod Arequipa.. Vi ankom til byen kl. 7 og havde aftalt med de andre fra vores gruppe at vi skulle fejre nytaar sammen, og skulle moedes omkring kl 9 paa en restaurant.. Da vi kom tilbage til hotellet glaedede vi os til at tjekke ind paa vores eget vaerelse, da vi havde lavet en reservation paa dette inden vi tog afsted.. Men det skulle ikke gaa saa nemt, hotellet havde mistet vores reservation, og havde kun plads til os i Dorm, hvilket vi ikke lige umiddelbart var saerlig interesseret i.. De fandt dog et vaerelse til os efter vi havde ventet i 40 min. nede i receptionen, vaerelset var normalt ejernes vaerelse, men da de var paa juleferie, kunne vi faa vaerelset... Og sa troede vi ellers at vi kunne komme afsted til nytaars aften.. MEN NEJ!!!

Vi fik vores ting op paa vaerelset og skyndte os at finde shampoo og saadan frem saa vi kunne komme i bad, saa vi laaste doeren efter os, og begav os ud paa badevaerelset, Sofie i intet andet end et haandklaede og mig i T-shirt og boksershorts.. Vi opdager at vi har glemt noget paa vaerelset, og jeg gaar tilbage for at hente det, men det viste sig desvaerre at noeglen ikke passede.. Jeg gaar hurtigt ned i receptionen og kommer tilbage med en ny noegle, som heller ikke passer.. Manden fra receptionen kommer derefter op med to kasser noegler med cirka 100 noegler i og begynder at proeve dem en for en, mens han flere gange taler i mobil med en omkring problemet.. Vi sidder begge ude paa toilettet og kigger paa hinanden og synes det hele er en lille smule surealistisk, og der bliver ikke bedre da han efter at have proevet den sidste noegle i kassen, kigger paa den stadigt laaste doer..

Sofie og jeg bliver enige om at vi er noedt til at fortaelle de andre om det, saa de ikke sidder og venter paa os, og dermed ogsaa faar lidt af deres nytaars aften oedelagt.. Da Sofie ikke har andet end et haandklaede bliver det mig der skal loebe ned i byen for at fortaelle de andre det, saa jeg gaar ned i faellesrummet og finder en gruppe japanere der holder nytaarsfest, og fortaeller dem historien, og spoerger om jeg evt. kan laane et par bukser og nogle sko af en dem.. De griner noget hoejlydt, men finder et par bukser og sko, om jeg kan laane, og saa stryger jeg ellers ned i byen, i laante Cowboybukser og klipklapper.. Da jeg kom tilbage efter at have snakket med de andre, og afleveret det laante toej, gaar jeg tilbage til vores vaerelse, hvor sofie stadigvaek sidder i hendes haendklaede, og manden fra receptionen er nu igang med at bryde laasen op med en hammer.. Det lykkeddes til sidst og vi kan komme ind paa vores vaerelse, der dog nu ingen laas har, men der er heldigvis en krog, saa vi kan laase med en haengelaas.. Vi skynder os at komme i toejet og gaar ned mod byen og haaber paa at vi kan finde de andre, paa en klub som vi havde snakket om at gaa hen paa.. Da vi kommer derhen, er de der ikke, men de dukker dog kort efter op. Den klub vi havde planlagt at gaa ind paa, kan vi ikke komme ind, da vi ikke har reservation.. Saa vi lidt rundt mellem barene og diskoterne og gaar til sidst ind paa en klub der hedder Deja Vu, og finder en sofagruppe paa deres terrasse hvor vi kan vaere alle sammen.. Og saa gaar festen ellers i gang med Vodka og Red Bull i temmelig store maengder, og det er vist ikke helt forkert at sige at vi blev temmeligt fulde, nok mest mig.. Men festen fik ikke for lidt, der var baade cigarer og champagne... Saa vores 1. januar var temmelig taaget, og foregik i et relativt langsomt tempo.. Vi moedte ogsaa det meste af vores nytaarsselskab som saa betydelig mere friske ud end vi gjorde, mest irreterrende var nok de to canadier, der havde vaeret lige saa fulde som os, det var ikke rigtig til at se paa dem at de havde haft en god nytaarsfest.. Saa unfair...

D. 2. januar var vi dog klar igen, og vi aftalte med et par vi havde moedt paa vores hostel, at vi skulle gaa ned og besoege byens kloster, som stadig i dag beboes af nonner.. Det var temmelig dyrt at komme ind i klosteret, og det var rigtig flot og vi er glade for at vi gjorde det, men vi kan ikke rigtig helt finde ud af hvad vi helt praecist skal taenke om det.. det sjoveste var naesten det som man ikke fik at vide paa selve klostret. nemlig at nonnerne havde lov til at have slaver.. hvilket foerte til at en del af slaverne blev brugt som sexslaver... ja, hvad skal man lige taenke om den slags nonner!?. Samme dag gik vi ned for at se Isprinsessen Juanita, som er en pige der blev ofret af inkaerne for omkring 500 aar siden.. Desvaerre var det paa den tid af aaret hvor hun var fjernet af hensyn til hendes bevarelse... Der var dog en anden mumie udstillet i stedet for.. Det der er fantastisk ved de her mumier, og i saerdeleshed Juanita, er at de er saa velbevaret, Juanita har stadig hud paa fingrene, og man kan se hvordan fedtet fra hendes hud har lagt sig som klumper mellem hendes fingre... Grunden til at de er saa velbevaret var deres placering paa det bjerg de blev fundet paa.. De var blevet frosset ned af den massive kulde og man havde kun fundet dem paa grund af at sneen var smeltet af den vulkanske varme fra bjerget.. Vi fik os af vide at hvis Juanita og nogle af de andre ikke var blevet fundet paa det tidspunkt som de gjorde, var de nok gaaet tabt, fordi ville vaere blevet begravet af sten og jord..

Samme aften som vi havde besoegt klosteret og Juanita, havde vi en natbus videre til Cuzco som var naeste stop paa rejsen.. Arequipa og Colca Canyon havde vaeret en rigtig fed oplevelse, og det var virkelig en dejlig by...